Mørket af Ragnar Jónasson er 1. del af en ny krimitrilogi fra Island. Ragnar Jónassons bøger er solgt i 1,5 millioner eksemplarer og udkommer i 32 lande.
Fra forlagets beskrivelse:
“Hulda har været politiefterforsker i årtier, men nu er det slut. En fremadstormende, ung mand skal overtage hendes job og hendes kontor, og Hulda er tvunget på pension før tid. Da hendes chef giver hende mulighed for at vælge en cold case at fordrive den sidste tid med, er hun ikke i tvivl. Hun vælger sagen om en ung russisk kvinde, hvis håb om asyl og beskyttelse endte på en kold, mørk strand i Island. En hastig politiefterforskning konkluderede, at der var tale om selvmord, og sagen blev lukket uden postyr.
Hulda opdager hurtigt, at en anden ung kvinde forsvandt i samme periode, og at ingen fortæller hele sandheden. Selv Huldas egne kolleger lader til at ville bremse efterforskningen. Tiden er knap, men Hulda vil gøre alt for at opklare sagen – også selvom hun bringer sit eget liv i fare.”
Det er mega svært at skrive om Mørket uden at spoile. Det gør jeg selvfølgelig ikke, men der er ting, jeg ikke kommer ind på.
Mørket er velskrevet – og med ganske korte kapitler, som gør, at man jo bare lige kan snuppe et mere… Og det gjorde jeg!
Hovedpersonen Hulda nærmer sig pensionsalderen, men har på ingen måde lyst til at komme på pension. Hun er ked af at forlade arbejdsmarkedet uanset om det er frivilligt eller ej. Jeg kan godt lide Hulda – og hun bliver beskrevet virkelig godt og meget realistisk. Hulda kan virke en anelse speciel, men jo mere vi hører om hendes baggrund/opvækst jo bedre forstår man, hvorfor hun er, som hun er. Via kapitler, der er skrevet som tilbageblik på Huldas opvækst, får vi på den måde en forklaring på Huldas personlighed. Samtidig giver det også et indblik i, at livet i slutningen af 1940’erne ikke var helt, som vi kender det i dag, også den del virker meget autentisk og realistisk – og ikke mindst skræmmende. Hulda har mistet både mand og datter – og hun har ingen venner, bortset fra en enkemand, som hun ser lidt til, og som hun lidt håber, kan blive en kommende partner, så hun ikke skal tilbringe pensionisttilværelsen i total ensomhed. For nuværende betyder jobbet alt for hende – og er alt, hvad hun ånder for. Vi hører faktisk ikke om særlig mange mennesker, dem vi hører om er fint beskrevet – ikke i detaljer, men det er heller ikke nødvendigt.
Miljøbeskrivelserne er også fantastiske. Selvom jeg aldrig har været på Island, bortset fra i lufthavnen, så tænker jeg, at beskrivelserne tager en med ud i den islandske natur og viser et Island, som de færreste udlændingen kender.
En spændende og anderledes tilgang til Huldas liv er, at vi faktisk starter med slutningen. Denne bog fortæller om Huldas sidste sag. I de næste bøger bevæger vi os bagud i tiden og hører om Huldas liv og arbejde. Mørket er på sin vis en hyggekrimi, der er ikke afsindigt mange blodige detaljer, helt uden om dem kommer vi dog ikke. Selvom bogen er skrevet af en islandsk forfatter og foregår på Island, så synes jeg alligevel, at jeg også får et strejf af britisk krimi og fortællestil, når jeg læser den. Historien virker lidt mørk – men det passer fint til både handling, miljø og personer.
Mørket er en fortælling om etik, moral, selvtægt, skyld/uskyld, om at handle ud fra hvad andre vil tænke, selvom man faktisk ved bedre, om hvordan livet kan blive påvirket af opvæksten, om ensomhed og manglende tilhørsforhold.
Ja, det er ikke meget, jeg skriver om selve plottet – som skrevet, så er det alt for let at spoile. MEN jeg vil dog sige, at jeg blev vildt overrasket over slutningen…
Forlag: Gads forlag
ISBN: 9788712061786
Udgave: 1. udg. 2021
Originaltitel: Dimma
Oversætter: Rolf Stavnem
Sider:322
___
[…] i et koldt og barskt miljø. Dette miljø og beskrivelserne af det leder mine tanker hen på Ragnar Jónassons trilogi. Stemningen og handlingen er foruroligende og får mig til at tænke på Stephen King, […]
[…] er 2. del i en krimitrilogi fra Island. 1. del hedder Mørket. Kronologien i trilogien er modsat af, hvad der er normalt, så vi følger hovedpersonens Huldas […]