Ni liv er 6. del i Emelie Schepps spændingsserie om anklageren Jana Berzelius. Tre år i træk, i ’16, ’17  og ’18, modtog Emelie Schepp læserprisen om Årets svenske krimiforfatter. Se rækkefølgen på bøgerne i serien nederst i indlægget.

Fra forlagets beskrivelse:

“En tidlig morgen i april deles en optagelse af en ung mand på YouTube. Han er stærkt forkommen og har sprængstof spændt fast til sin overkrop. Det lykkes politiet at identificere stedet, men de når ikke frem før det er for sent, og bomben springer. Det er det fjerde medlem af det kriminelle netværk Komados som mister livet på kort tid. Men er der virkelig tale om samme gerningsperson?

Politiinspektør Mia Bolander får hjælp af den nye opklarer Patrik Wiking til at opklare forbrydelsen. Deres største udfordring er at ingen i det kriminelle miljø vil tale med dem. Ingen har hørt eller set noget, og da Jana Berzelius drages ind i efterforskningen forstår hun alene, at sagen har direkte forbindelse til hende selv. Som anklager har det altid været hendes opgave at beskytte sandheden, men nu får hun hjælp med at skjule den fra uventet hånd.”

Langt de fleste krimiserier anbefaler jeg, at man læser i den rigtige rækkefølge. Det skyldes, at man ofte følger nogle bestemte personer – og dermed også deres udvikling, historie osv. Serien om Jana Berzelius er ingen undtagelse, snarere tværtimod. Janas historie er en rigtig stor del af handlingen, og jeg synes simpelthen, at man misser for meget, hvis ikke man læser alle bøgerne i den rigtige rækkefølge. Der er dog også et selvstændigt krimiplot i bøgerne, men alligevel…

Udover Jana, så følger vi flere personer, blandt andet efterforskeren Mia Bolander og hendes kollegaer. Derudover er der selvfølgelig også de personer, som hører til krimidelen af denne historie. Jeg kan godt lide personbeskrivelserne – og selvom jeg måske ikke er helt enig i alle de beslutninger personerne træffer, så synes jeg faktisk rimelig godt om stort set dem alle – altså lige bortset fra “the bad guys”. De gennemgående personer, er nogle som jeg godt kan lide at følge, og som jeg ser frem til at møde igen.

Ni liv er som de forrige bøger i serien virkelig velskrevet og egentlig også ret let at læse. Plottet har en fin opbygning, det er måske ikke helt realistisk, men det er super spændende alligevel. En ting jeg synes er lidt anderledes ved denne bog end de øvrige i serien er, at jeg faktisk stort set fra start vidste nogenlunde, hvordan plottet hang sammen og hvem skurkene var. Men selve fortællingen omkring dette var så fængende, at jeg egentlig ikke synes, at det betød alverden.

Emelie Schepp er svensk – og ud fra det, vil man nok forvente at hendes bøger er typisk skandinaviske femi-krimier, men det synes jeg ikke er tilfældet. Når jeg tænker på skrivestil og handling, så synes jeg, at bøgerne lægger sig tættere op af tyske Nele Neuhaus end af svenske Camilla Läckberg.

Ni liv har nogle ret grusomme scener, man slet ikke har lyst til at sætte billeder på – men jeg synes ikke, at det tager overhånd. Det er en del af handlingen og passer godt med resten af fortællingen.

Som tidligere nævnt, så havde jeg næsten fra start en ide om, hvor historien bar hen. De forskellige temaer, som handlingen i Ni liv har omdrejningspunkt om – både, hvad angår Janas historie og krimiplottet, er i sig selv både hjerteskærende sørgelige, hårrejsende og barske. Men det er disse temaer, som uden tvivl er en af årsagerne til, at jeg havde svært ved at lægge bogen fra mig, da jeg først var begyndt. Et af hovedtemaerne er bandekriminalitet – vi hører både om bandelivet, om hvordan man meget hurtigt kan blive presset til at være medlem – og det vigtigste, hvor ganske håbløst – nærmest umuligt, det er at komme ud af banden igen. Derudover er Ni liv også en fortælling om, hvad livet i en bande kan medføre både på den kriminelle bane –  men nok især familiemæssigt. Et andet tema, som ofte også hænger sammen med det førnævnte er, om sårbare børn og unge, hvor udsatte de er, og hvor let de kan blive udnyttet. Både i forhold til Jana og den øvrige historie er et relevant tema også opvækst og tilknytning.

I Ni liv hører vi også om narkotika – nærmere bestemt krokodil. Jeg havde aldrig hørt om det før – og måtte læse lidt mere om det. Pyha altså, det er virkelig skrækkeligt – hvis I ikke kender det, kan I læse mere i denne artikel fra TV2: Kødædende narko i USA: ” Vi troede det var heroin”.

Jeg er virkelig fan af Emelie Schepps serie om Jana Berzelius. Med den cliffhanger, som slutningen byder på, så er jeg sikker på, at der må være en bog mere på vej – jeg håber, at den kommer snart!

Seriens rækkefølge:

1. Mærket for livet
2. Hvide spor
3. Ondt blod
4. Fars dreng
5. Mester Jakob
6. Ni liv

Forlag: Hr. Ferdinand/Politikens forlag
ISBN: 9788740038460
Udgave: 1. udg. 2021
Originaltitel: Nio liv
Oversætter: Anne Matthiesen
Sider: 347

___

Følg Bech’s Books på Facebook og Instagram.