Hvis man kender serien om Afdeling Q af Jussi Adler-Olsen – så ved man nok også, at Natrium Chlorid er den 9. bog i serien, og dermed desværre den næstsidste.
Rækkefølgen af de 9. bøger kan ses sidst i indlægget.
Forlagets beskrivelse:
“Drabschef Marcus Jacobsen møder sin bedste efterforsker, Carl Mørck, i forbindelse med en sag, som stadig sidder dybt i drabschefen. Et hjerteskærende selvmord i 2020 åbner igen efterforskningen, og snart står Afdeling Q med et uhyggeligt fletværk af sager, der vokser mellem hænderne på dem. En helt særlig opgave som tvinger Rose, Assad, Gordon og Carl til at rykke tættere sammen.
Adskillige markante personers dødsfald udlægges som ulykker eller selvmord, men da Afdeling Q dykker ned i dem, peger et ufatteligt mønster på noget langt mere voldsomt, og alt tyder på, at endnu et udvalgt
I kamp med tiden og de besværlige corona-restriktioner tager Afdeling Q med sædvanligt sammenhold og humor en indædt kamp op for at forhindre dette menneskes grusomme død.
Og imens glider en helt anden sag fra fortiden mod Carl som en kvælerslange, der endelig har vejret sit bytte.”
Natrium Chlorid starter med en prolog fra 1982 – derefter springer vi i tid til 1988, 1993 og til 2020. Da jeg har det ret svært med spring i tid, havde jeg lidt problemer med at holde styr på, hvor og hvornår. MEN efterhånden som handlingen skrider frem, foregår det meste i 2020 med tilbageblik. Det giver fin mening med de ting, der er sket i de foregående år, så da jeg havde fået overblik, så passede det hele selvfølgelig sammen. Men i det hele taget finder jeg Natrium Chlorid lidt mere kompleks og med mange flere tråde end de forrige bøger.
Der er måske nogen, der har læst min anmeldelse af den forrige bog, Offer 2117 og ved, at jeg var virkelig vild med den. Derfor gik jeg nok til Natrium Chlorid med lidt blandede forventninger, da jeg efterhånden har lært, at jeg skal passe på med ikke at forvente alt for meget. Men jeg vil gerne sige nu, at jeg også synes virkelig godt om Natrium Chlorid. Den giver mig dog ikke helt det samme som Offer 2117, men jeg var fænget og den er afsindig spændende fra start til slut.
Som ved langt de fleste serier, så vil jeg anbefale, at man læser alle bøgerne – og i den rette rækkefølge. En stor del af historien om Afdeling Q handler ikke kun om de sager, som afdelingen er med til at løse, men rigtig meget om personerne, deres relationer, baggrund og så videre. Jeg synes, at jo længere ind i serien man kommer, jo mere er det en forudsætning at kende karakterne for at få det bedste/meste ud af historien. Dermed ikke sagt, at man slet ikke får nogle skildringer af personerne, for det gør man. Fx. synes jeg, at Carl virker til at være kommet lidt op af den mørke kælder (hvilket han helt fysisk også er), han virker mere positiv og knap så indelukket, som tidligere.
Jeg synes især, at det er enkelte personer, som man “kommer under huden på” i de forskellige bøger. I denne er det mest af alt Gordon, som man kommer tæt på – og måske bliver lidt overrasket over, når man lærer ham bedre at kende. Nogle vil nok efterhånden være træt af Assads kamelvittigheder eller hvad man nu skal kalde dem, men altså jeg elsker dem. Derudover er det så befriende at høre Assads “fortolkninger” af nogle af de danske talemåder fx. s. 48: “Gordon opdagede i morges, at de svindlede med reparationerne, siger du, så helt rent mel i sækken havde de vel ikke?” “I posen, Assad. Rent mel i posen, hedder det.” “Nå. Men det kommer vel an på, hvor meget de svindlede for, gør det ikke?”
Faktisk synes jeg, at der svært at skrive særlig meget om plottet i Natrium Chlorid uden at røbe for meget, og det går jo ikke. Det er dog et hårrejsende plot, der er gang i handlingen og spændingen fra start. På trods af en grusomhed, som ingen ønsker at opleve, så kan man ikke komme uden om, at fortællingen virker meget troværdig og realistisk. Noget af det, der medvirker til at øge troværdigheden er selvfølgelig at tiden er beskrevet korrekt – mon ikke de fleste vil kunne nikke genkendende til corona-situationen?
Det er nok ikke alle, der “gider” høre mere om covid-19 – og derfor vil blive lidt irriterede over inddragelsen i Natrium Chlorid. Jeg synes derimod, at det virker rigtig godt – det giver et billede af tiden vi er i – og faktisk, så blev jeg også klogere, for jeg har overhovedet ikke tænkt på de begrænsninger, som fx politiet måtte arbejde under. Hvor let er det med en afhøring over telefonen? Afdeling Q finder heldigvis deres egne måder at gøre tingene på.
Ud fra titlen Natrium Chlorid, så har de fleste nok gættet, at en vigtigt “ingrediens” i bogen er salt. Salt indgår i vores historie og i samfundet på mange forskellige måder, fx så har de fleste nok hørt om Jordens salt eller Sodomo og Gomorra. Salt er både nødvendig for at leve – men man kan også få for meget! Betydningerne er mange både politisk, kulturelt, religiøst osv. I Natrium Chlorid støder vi flere gange på salt i forbindelse med nogle uhyggelig dødsfald – men hvordan det hænger sammen vil jeg ikke spoile.
Jeg tænker dog, at jeg sagtens kan fortælle, at vi hører om moral – eller måske nærmere mangel på moral, moralens vogtere, omsorgssvigt, hævn, samfundskritik – eller henvisninger til noget genkendeligt fra samfundet – fx en politiker med rabiate holdninger, som gerne så tvangssterilisering af kvinder på sociale ydelser…
Natrium Chlorid slutter med en genial cliffhanger… Så selvom der desværre kun er en mere bog i vente om Afdeling Q, så må den gerne snart komme!
Til slut lige et citat som jeg må dele – måske er det fordi, at jeg er bibliotekar, at jeg er faldet for det… (s. 147): “Kun en yderst sjælden gang kunne google-søgninger være et vidundermiddel i en opklaring, for man ramte oftest alt for mange ukorrekte eller unøjagtige oplysninger og alt for mange vildledninger.”
Rækkenfølgen:
1. Kvinden i buret
2. Fasandræberne
3. Flaskepost fra P
4. Journal 64
5. Marco-effekten
6. Den grænseløse
7. Selfies
8. Offer 2117
9. Natrium Chlorid
Forlag: Politikens forlag
ISBN: 9788740045130
Udgave: 1. udg. 2021
Sider: 460
___
[…] Jussi: Natrium Chlorid Child, Lee: Gæsten Dean, Abigail: Pige A Forna, Namina: De Blodgyldne: Dødløs Jensen, Jens […]