4 stjerner, Byens Forlag, Krimi/spænding, Tine f. 1973

Det tredje hus af Irene Manteufel

Det tredje hus af Irene Manteufel er en temmelig barsk krimi – altså ikke for sarte sjæle.

Fra forlagets beskrivelse:

“Journalisten Johanne forsøger at finde frem til et hemmeligt scary house, som lever af at skræmme gæsterne på ekstreme måder. Mens hun researcher, begynder folk med tilknytning til stedet at forsvinde, og en af dem findes myrdet. Undervejs modarbejdes hun både af sin egen redaktør, skeptiske efterforskere i politiet og horror-fans, som vil holde husets eksistens hemmeligt. Da det pludselig ser ud, som om Johanne er den eneste, der kan forhindre, at et nyt offer bliver slået ihjel, går hun i gang med sin egen efterforskning, selvom hun får adskillige advarsler om, at hun bør holde sig langt, langt væk…”

Billede af: Det tredje hus af Irene Manteufel
Det tredje hus af Irene Manteufel

Besøger i Spøgelseshusene, som det første, når I kommer i tivoli? I så fald skulle I måske kaste jer over Det tredje hus.

Plottet er spændende, virkelig uhyggeligt og ganske skræmmende – og alligevel kan man slet ikke lade være med at læse videre. Nogle steder falder tempoet dog en del – og den kan komme til at virke lidt langtrukket – men det levner plads til at trække vejret, for det kan man ikke undgå at holde flere gange undervejs. Spændingskurven er kraftigt stigende fra starten mod slutningen.

Det tredje hus er ikke “kun” en krimi, der er også flere gyser-agtige scener, hvilket måske er til at forudsige, når man kender lidt til temaet. I hvert fald er jeg personligt altid gået langt uden om spøgelseshuse…. ja, måske jeg er lidt en bangebuks. Jeg forventede dog noget mere gys/”horror” – men jeg er også ganske krævende efter at have læst mange bøger.

Historien har enkelte lidt finurlige formuleringer, som jeg ikke umiddelbart synes passer til stemningen. Fx. s. 103: “Du kan sætte dig ind i de frastødende gemakker…” Men det har absolut ingen betydning for handlingen, sommetider kommer jeg bare til at tænke lidt rigeligt over det, når jeg falder over sådanne ting.

Miljøbeskrivelserne er meget rammende – og det er ikke svært at forestille sig nogle af de afskyelige steder, som Johanne Fryd støder på. Jeg kommer ikke så langt ind under huden på Johanne, som jeg kunne ønske mig, og får måske ikke helt samme empati for hende, som jeg burde.

Det tredje hus kommer ind på nogle af de emner, som jeg finder allermest modbydelige, et af disse emner er snuff-film – og det i en kombination med spøgelseshuse, så rejser hårene sig i nakken. Det er virkelig god og gysende underholdning.

Udover det hårrejsende tema med spøgelseshuse, så hører vi om hjemløse børn/unge, parforholdets op- og nedture – og især en del om Johanne Fryds arbejdsvilkår – og det er næsten en historie i sig selv, og for mig ikke en positiv en af slagsen. Jeg har en fornemmelse af, at der ligger en god research bag – og selvom jeg, som skrevet, altid er gået uden om spøgelseshuse, så har Det tredje hus alligevel givet mit lyst til at læse mere om disse.

Jeg synes, at jeg har hørt, at Det tredje hus er første del i en serie, så jeg vil glæde mig til at møde Johanne Fryd igen.

Billede af: 4 af 6 stjerner /Tine
4 af 6 stjerner /Tine

Forlag: Byens Forlag
ISBN: 9788794215213
Udgave: 2021
Sider: 321

___

Følg Bech’s Books på Facebook og Instagram.

1 thought on “Det tredje hus af Irene Manteufel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *