Børnebøger, Gyldendal Forlag, Klara f. 2003

Monster af Patrick Ness

Monster af Patrick Ness

Klokken var syv minutter over midnat da det kom. Monsteret. Et levende takstræ. Stort, stærkt og vildt. Men Conor frygter det ikke. Han er bange for noget helt andet. Det rigtige mareridt. Det der har hjemsøgt ham siden hans mor blev syg.

Da Conors mor blev syg forandrede det alt. Folk begyndte at have ondt af ham og hviske om ham og hans mor. Conor holdt op med at se sine venner og pludselig var det bare som om han ikke blev lagt mærke til. Som om han var usynlig.

Men så en nat vågner han op fra et mareridt han har haft mange gange. Og der står et nyt mareridt. Et monster. Og monsteret er kommet efter Conor. Kommet for at fortælle ham tre historier. Bagefter skal Conor fortælle monsteret en fjerde historie. Ikke en hvilken som helst historie. Conor skal fortælle sandheden.

Og når jeg har fortalt dig de tre historier, fortsatte monsteret, som om Conor ikke havde sagt noget, er det din tur til at fortælle mig en fjerde. Conor vred sig i monsterets hånd. ”Jeg er ikke god til at fortælle historier.” Du skal fortælle mig en fjerde historie, gentog monsteret, og det skal være sandheden. ”Sandheden?” Ikke bare en tilfældig sandhed. Din sandhed.

Monster er en bog der blandt andet handler om tab, svigt, vrede og medlidenhed. Den var meget sørgelig og meget levende. Jeg elskede at læse historierne, som monsteret fortalte. Bogen overraskede mig mange gange. Jeg ved ikke helt, hvad jeg forventede af bogen, da jeg satte mig til at læse, men den var en yderst interessant og spændende læseoplevelse. Jeg synes, personerne i bogen var meget godt fundet på og de havde alle sammen en rolle. Illustrationerne i bogen var også super godt tegnet og var med til at give bogen den helt perfekte stemning.

Monster af Patrick Ness
Monster af Patrick Ness

Jeg glæder mig meget til at filmen kommer i oktober 2016. Og at se om filmen er lige så god som denne fantastiske bog.

Forlag: Gyldendal
Forfatter: Patrick Ness efter ide af Siobhan Dowd
Sider: 214
ISBN: 9788702155969
Udgivet på dansk: 2015

 

20

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *