Knivens stemme er første bog i trilogien ”Chaos Walking.” Serien er skrevet af Patrick Ness, som er også forfatteren til ”Monster.”
Dette er forlagets beskrivelse:
“Prentisstown er ikke en by som alle andre. Her kan alle nemlig høre hinandens tanker i en overvældende og endeløs strøm af Støj.
En måned før den fødselsdag, der vil gøre Todd til en mand, opdager han sammen med sin hund, Manchee (hvis tanker, Todd også kan gøre – om han vil det eller ej), et område med total stilhed. De opdager, at byen, hvor privatliv er umuligt, gemmer på en forfærdelig hemmelighed. En hemmelighed så grusom, at Todd og Manchee må flygte, hvis de vil gøre sig håb om at overleve.”
Man kan ikke undgå at lægge mærke til (efter min mening) det utrolig flotte design som Knivens stemme har. Faktisk var det primært derfor jeg til at starte med valgte at læse bogen. Men også fordi jeg efter at have læst Monster ved, at forfatteren Patrick Ness skriver virkelig godt. De sorte sider og ordene på bogen giver virkelig bogen et godt look og jeg synes egentlig også at forsiden giver et godt indtryk af bogens handling.
Efter at jeg have læst ”Release” og ”Vi andre bor her bare”, som begge er skrevet af Patrick Ness, har jeg syntes at Patrick Ness har en speciel måde at skrive på. For eksempel kan han nogle gange godt bruge helt konkrete og korte sætninger for at opbygge spænding. Det gør han også i Knivens stemme og det synes jeg er rigtig godt og passer meget godt til hovedpersonens, Todds personlighed.
Noget andet med hovedpersonen er, at han ikke kan læse eller skrive særlig godt. Det påvirker sproget i bogen på den måde, at det ikke altid er stavet helt korrekt. For eksempel var ”også” blevet stavet ”osse”. I starten havde jeg lidt svært ved at vænne mig til det, men det var ikke noget, som irriterede mig. Senere hen synes jeg faktisk, at det gav en god effekt og igen passede rigtig godt til Todds personlighed.
Knivens stemme har et ret interessant univers. Bogen er en dystopisk sci-fi med et ret spændende handlingsforløb. I starten af bogen var der en masse begreber som man ikke rigtig får forklaret og også en masse spørgsmål og en masse ting som ikke giver særlig meget mening. Det var først meget senere, man finder ud af, hvad det er som gør at Todd bliver nødt til at flygte fra den by, som han opvoksede i. Det var ret frustrerende, at man ikke vidste særlig meget om noget som helst, men det gjorde også at man hele tiden fik lyst til at læse videre.
Jeg kan rigtig godt lide ideen med støjen, altså det som gør, at alle kan høre hinandens tanker. Støjen er ikke bare en mindre detalje, som er tilføjet til bogen for at gøre det mere spændende, den har en større baggrund i det dystopiske univers og det har også en stor betydning for bogen. Jeg synes, det var anderledes og ret interessant at læse en bog på den måde. På nogle sider er der lavet et grafisk design, hvor man kan se støjen og det giver en rigtig god effekt.
Slutningen af Knivens stemme er rigtig spændende og handlingsmættet. Der får man lidt flere brikker til puslespillet og på et tidspunkt sad jeg tilbage med en ”nårh så det er sådan det hænger sammen fornemmelse”. Bogen slutter også af med et plotwist og det gør at man bliver nødt til at læse efterfølgeren, Fjendens ansigt.
Forlag: CarlsenPuls
ISBN: 9788711699058
Udgave: 1. udg. 2018
Originaltitel: The Knife of Never Letting Go
Oversætter: Elisabeth Kiertzner
Sider: 536
___