4 stjerner, Krimi/spænding, People's, Tine f. 1973

Stjålne liv af Helle Vincentz

Stjålne liv af Helle Vincentz

Antropologen Sofie Munk er ansat på MereLiv, som er en fertilitetsklinik, hvor hun er i gang med et forskningsprojekt. Da reagensglas med befrugtede æg forsvinder, bliver Sofie af klinikkens ejer bedt om at lave en diskret undersøgelse af, hvad der kan være sket. Men inden Sofie når at komme i gang, findes klinikkens ejer myrdet!

Mik Karlsen er ansat som særlig rådgiver i Justitsministeriet. Mik skal finde en perfekt sag, som kan være til gavn for hans minister. Efter noget overtalelse går ministeren med til at udtale sig om indiske rugemødre. Hvad Sofie og Mik ikke ved, er at de har fat i hver sin ende af samme sag.

Stjålne liv af Helle Vincentz

Stjålne liv giver et interessant indblik både i fertilitets- og i den politiske verden. Det er spændende at følge, hvordan trådene bliver flettet sammen undervejs. Jeg synes, at det er lykkedes super godt at få Sofie og Miks historier til at hænge sammen.

Tit synes jeg, at bøger der involverer politik kan gå hen at blive lidt kedelige/langtrukne, men det synes jeg slet ikke gør sig gældende for Stjålne liv.

Jeg kom ikke helt tæt på personerne, det kunne jeg godt have tænkt mig, men mon ikke det kommer, når man lærer dem bedre at kende. Stjålne liv er den første i en serie om antropologen Sofie Munk.

Den kan helt sikkert anbefales både til krimi- og spændingsromanlæsere. Især hvis man gerne vil læse en bog, hvor plottet ikke kun drejer sig om mord, men derimod et emne man kan få svært ved at lægge fra sig, når bogen er lukket.

Stjålne liv er super spændende og ganske realistisk. Fordi den er så realistisk, virker den ekstra skræmmende, samtidig med at den virkelig giver stof til eftertanke.

⭐⭐⭐⭐/Tine

Forlag: People´s Press
ISBN: 9788771598193
Udgivelse: 2. udg. 2016
Sider: 456

1 thought on “Stjålne liv af Helle Vincentz

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *