5 stjerner, Gyldendal Forlag, Krimi/spænding, Tine f. 1973

Kaninjægeren af Lars Kepler

Kaninjægeren af Lars Kepler

Så kom den: Kaninjægeren, 6. del i serien om Joona Linna. Den udkom d. 27.1.17. Jeg har glædet mig til at læse den, men også været bange for, at den umuligt kunne være lige så god som de første fem. Især efter at have læst Playground, som desværre slet ikke var mig, men som jo også er en helt anden slags fortælling.

Joona Linna har, siden vi sidst hørte om ham, tilbragt 2 år i det højsikrede fængsel, Kumla. Men politiet får brug for hans hjælp, da en uhyggelig morder er på spil. Den svenske udenrigsminister bliver som den første dræbt på en meget grusom måde – og den første frygt er, at det må være terror. Joona Linna kommer til at arbejde sammen Saga Bauer igen, dog under vanskelige forhold.

Alle ofrene får en varsling om, hvad der skal ske. Umiddelbart inden morderen slår til, hører de alle et barn sige en remse om kaniner. Morderen får tilnavnet Kaninjægeren.

Samtidig følger man en kendt tv-kok, Rex. Rex skulle for første gange have tilbragt længere tid alene med sin 19-årige søn Sammy, men tiden med Sammy bliver ikke som Rex har drømt om, da de bliver hvirvlet ind midt i den uhyggelige sag.

Selvom Jonna Linna gennemskuer, hvad morderen er ude på, så er det alligevel svært at komme til buds i sagen og få stoppet ham i tide.

Meget skræmmende står der på bagsiden af bogen:

 Du ved aldrig, hvad skæbnen har i vente – hvad der vil indhente dig, hvis ikke du begynder at løbe nu.

Kaninjægeren af Lars Kepler

Lars Keplers serie om Joona Linna er helt sikkert i blandt mine favorit-krimier. Kaninjægeren skuffede bestemt ikke – Den er helt sikkert mindst lige så god og spændende som de andre i serien. Det er super fedt at høre nyt om Jonna Linna og Saga Bauer igen, denne gang synes jeg ikke, at den bliver særlig “personlig”, man hører om Joonas privatliv, men ikke meget. Det betyder dog ikke så meget, da man kender dem så godt fra de tidligere bøger.

Da man nu er så langt henne i serien, og man i hvert bind har lært hovedpersonerne og deres historier godt at kende, vil det helt sikkert være en god ide, at læse bøgerne i den rette rækkefølge, det vil man få mest ud af.

Som de øvrige i serien er Kaninjægeren forholdsvis lang, 575 sider – men den er bestemt ikke for lang! Den er skrevet med meget korte kapitler, 115 stk. + epilog. Jeg er vild med korte kapitler, selvom det gør bogen endnu sværere at slippe – man kan jo altid lige nå et mere. Undervejs er der et par små spoilers, de røber at noget er i vente, men ikke præcist hvad – de fungerer perfekt. Der står bl.a. andet:

“Ingen ved, at flere af dem vil være døde i løbet af et par timer.”

Jeg begyndte på bogen ved middagstid – og tænker, at min familie synes, at jeg var en anelse træls, da jeg ikke slap den før jeg var færdig om aftenen.

Kaninjægeren kan helt sikkert anbefales, hvis man er til en meget barsk og blodig krimi – men som skrevet, læs de andre i serien først. Jeg har kun positivt at sige om Kaninjægeren – og er nu lidt ked af, at jeg skyndte mig så meget med at få den læst. Nu må jeg vist springe på en anden genre end krimi, som min næste bog, for ikke at blive skuffet – for der er virkelig noget at leve op til.

Den er barsk, voldsom, grov, rå og skræmmende. Den er også uhyggelig, men ikke på samme måde som Stalker. Kaninjægeren slutter med en lille teaser, så mon ikke der også kommer en 7. del? Jeg håber ikke, at vi skal vente for længe.

⭐⭐⭐⭐⭐/Tine

Forlag: Gyldendal
ISNB: 9788702169157
Sider: 575
Udgave: 1
Udgivelsesdato: 27.01.2017

20

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *