4 stjerner, Feel good/kærlighed, Forlaget Drømmefangeren, Tine f. 1973

Advokatens drømmefanger af Pernille Kim Vørs

Advokatens drømmefanger er en selvstændig spin-off fra  Pernille Kim Vørs’ erotiske Dominic-trilogien.

Forlagets beskrivelse:

“En kvinde og en mand – begge med en dunkel fortid, som ånder dem i nakken.

Jannik er en benhård advokat, der bruger kvinder, som han lyster. Victoria er en smuk, udspekuleret kvinde, som udnytter mænd for deres penge.

De har hver især levet et hårdt liv og har været tvunget ud i barsk overlevelse, som har formet dem til de mennesker, som de er i dag. De er skadet gods, og det er nyt at vise kærlighed og omsorg, og det bringer dem begge ud på en følelsesmæssig rutschetur, hvor underlaget forsvinder for dem. Når det går skævt, har de kun hinanden, og det er skræmmende for dem at give sig helt hen til det. Dertil kommer, at de svinger i utakt. De er ikke klar på samme tid til at give sig helt hen til følelserne og hinanden.

Kan de være ærlige og røbe deres dybeste hemmeligheder for hinanden? Kan de lære at svinge i takt? Eller vil deres fortid ødelægge enhver mulighed for en fælles fremtid.”

Advokatens drømmefanger af Pernille Kim Vørs

Advokatens drømmefanger starter lige på og hårdt, der er ingen tvivl om, hvilken genre man har fået fingrene i – da den starter i en hed sexscene. Bogen har det hele, den er hård, voldsom, barsk – men samtidig følsom, rørende, kærlig og ikke mindst meget erotisk.

Jeg har desværre ikke læst Dominic-trilogien, som Advokatens drømmefanger er en spin-off fra. Umiddelbart synes jeg sagtens, at Advokatens drømmefanger kan læses uden at have læst trilogien først. Dog var jeg noget forvirret i begyndelsen af fortællingen, da jeg havde svært ved at finde ud af, hvor i verden vi var, og hvorfor – mest på grund af de ikke særlig danske navne, og så der samtidig lægges vægt på, at personerne er danskere. Egentlig synes jeg slet ikke, at det er nødvendigt for historien, at læseren ved, hvor i verden den foregår, men det er jo ikke helt til at vide fra start – og det kan være, at jeg havde set anderledes på det, hvis jeg havde læst Dominic-trilogien først.

Advokatens drømmefanger er skrevet i et meget letlæst sprog og jeg læste den ganske hurtigt. Hovedpersonerne i bogen er rigtig godt beskrevet og jeg er vild med både Isidora og Jannik – også selvom jeg til tider blev noget irriteret på dem begge, især på grund af deres stædighed. Dominic har jeg det lidt sværere ved, da jeg slet ikke har en fornemmelse af, hvad han er for en fyr, men dette ville jeg jo nok vide, hvis jeg havde læst historien om ham. Men historien fungerer alligevel fint – og jeg må jo lære Dominic at kende, når jeg får læst Dominic-trilogien.

Det er skønt, at der er en spændende handling ud over den erotiske del, det er nok især denne del, der gør bogen svær at slippe, når man først er i gang. Jeg kan simpelthen ikke forstå, at Advokatens drømmefanger er på hele 555 sider – det fik jeg slet ikke fornemmelsen af mens jeg læste den.

Jeg er helt vild med slutningen af bogen – og selvom jeg jo bliver nødt til at læse Advokatens marionetdukke, så kunne det også have været fedt, hvis historien “bare” var end med den første fortælling.

Advokatens drømmefanger hører helt sikkert til blandt de bedste af de erotiske romaner, jeg har læst.

⭐⭐⭐⭐ af 5/Tine

Forlag: Forlaget Drømmefangeren
ISBN: 9788799952618
Udgave: 1. udg. 2017, epub.

1 thought on “Advokatens drømmefanger af Pernille Kim Vørs

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *