4 stjerner, Hr. Ferdinand, Krimi/spænding, Politikens Forlag, Tine f. 1973

De ugudelige af Linda Castillo

De ugudelige af Linda Castillo er 8. del af krimi-serien om politichefen Kate Burkholder, som tidligere har været medlem af amish-samfundet.

Fra forlagets beskrivelse:
“Politichef Kate Burkholder bliver kaldt til et politidistrikt langt ude på landet i staten New York. Her ønsker man hendes hjælp i en eskalerende situation i et isoleret amishsamfund, hvor man har fundet liget af en ung pige. Eftersom det lokale politi er ude af stand til at trænge igennem den mur af tavshed, amishsamfundet møder dem med, beder sheriffen Kate om at tage til den lille by, optræde som amishkvinde og således arbejde under-cover for at infiltrere samfundet.

Kates kæreste, politiefterforsker John Tomasetti, er langt fra begejstret for ideen, velvidende at Kate har begrænsede muligheder for at komme i kontakt med omverdenen og endnu sværere ved at få hjælp, hvis hun skulle få brug for det. Men Kate kan ikke få sig selv til at sige nej, og slet ikke da rygtemøllen fortæller, at et stort antal børn muligvis er i fare. Hun tager afsted og påtager sig sin nye identitet som amish-enke, der søger et nyt liv. Det lykkedes hende da også at infiltrere det lille amishsamfund, hvor hun opdager en verden bygget på hemmeligheder, samt en række chokerende forbrydelser. Men hun er fuldstændig alene og må i sidste ende kæmpe for at komme ud med livet i behold.”

De ugudelige af Linda Castillo

Linda Castillo har gjort det igen. Jeg troede vist ikke helt på, at 8. del: De ugudelige ville fange mig så meget som de første 7 i serien om Kate Burkholder. Det er ufatteligt, at Linda Castillo kan finde på nye spændende plot, som holder – som samtidig foregår i så lille et samfund som amish-samfundet. Jeg synes helt sikkert, at De ugudelige er præcis lige så spændende, som de øvrige syv.

Da jeg havde læst de første 50 sider tænkte jeg, at De ugudelige virkede til at være skrevet i et lidt lettere sprog end de øvrige, men har nu fundet dem frem og kigge lidt, og det er vist ikke tilfældet. Måske det bare er fordi jeg har glædet mig sådan til den, at jeg nærmest fløj igennem, uden at slippe den. Historien er som altid velskrevet og skrevet i et letforståeligt og flydende sprog. Jeg er stadig vild med, at fortællingen fortælles som jeg-person af Kate Burkholder – det gør, at man kommer helt ind under huden på hende og nærmest befinder sig sammen med hende i de situationer hun ender med at befinde sig i.

Nu har jeg læst alle de andre bøger i serien, og vil også anbefale at man gør det – i rækkefølge. Selvom hver bog handler om en sag for sig, så er der alligevel noget baggrundshistorie, som går tabt, hvis man kun læser enkelte. MEN der er dog muligt at gøre det, hvis ikke man lige har mulighed for at få fingre i serien i rækkefølge. I hver bog præsenterer Kate Burkholder sig selv, så det giver mulighed for at kunne følge med selvom man ikke har læst de forrige bøger. Bøgernes øvrige karakterer bliver også løbende præsenteret, og selvom man har læst de øvrige bøger, så er det rart med en lille reminder.

Hvis I ikke allerede kender krimi-serien om Kate Burkholder, så vil jeg helt sikkert anbefale den. Selvom der nu er 8 bøger i serien, så håber jeg virkelig der kommer flere – og ikke mindst, så håber jeg ikke, at jeg skal vente alt for længe på den næste.

⭐⭐⭐⭐ af 5/Tine

Forlag: Hr. Ferdinand/Politikens Forlag
ISBN: 9788793323643
Udgave: 1. udg. 21.09.2017
Originaltitel: Among the wicked
Oversætter: Henrik Enemark
Sider: 350

1 thought on “De ugudelige af Linda Castillo

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *