Zoltars krypt af Helle Perrier er en Sci-fi ungdomsbog om de 2 hovedpersoner Mike og Niller, der begge går i 7. klasse.
Bogens bagsidetekst:
“Når Mike og Niller spiller online-fantasyspillet Zoltars Krypt, hedder de Mikenator og TheDude og er frygtløse krigere.
Frygtløse… altså lige på nær når de render ind i Executer, en level 99 troldmand, der elsker at gøre livet surt for dem. Også uden for spillet, hvor Executer hedder Dennis og er skolens største bølle.
Men ikke engang Dennis kan stoppe Mike og Niller fra at drømme om den største bedrift i Zoltars Krypt: At få fat i nøglen til den sagnomspundne krypt, hvor den mægtige troldmand Zoltar vogter.”
Zoltars krypt er en Sci-fi ungdomsbog, hvor historien primært forgår i spilleverden Zoltars krypt. Zoltars krypt er et virtuel reality spil, som er en spilgenre, hvor man ”er” inde i spillet. I VR (vituel reality) får en maske over hoved, hvori er der en skærm, som viser spillet i 3D lige foran øjnene, så det virker som om man virkelig er der selv.
Zoltars krypt er den første bog, jeg har læst, hvor der er virtuelle verdener med. Jeg har set en serie, Sword Art Online, hvor der er spillere, der sidder fast i en virtuel verden. Serien minder en del om Zoltars krypt, da det også handler om at dræbe monstre og kæmpe sig op i gennem et VR spil, ligesom Zoltars krypt. Men jeg synes uden tvivl, at Zoltars krypt er meget bedre end Sword Art Online. Jeg synes, at i bogen bliver alt med VR brugt meget bedre.
Historien starter ud lige midt i en slåskamp inde i spillet, som gør at man med det samme bliver nysgerrig efter, hvad der vil ske. Man bliver bare kastet ud i det hele uden nogen forklaring på, hvorfor og hvad der sker. Men man kan også blive lidt forvirret i starten af bogen, da der kun bliver brugt de navne, som hovedpersonerne hedder i spillet og ikke i virkeligheden. Altså som fx i første linje: Med forsigtige skridt nærmede Mikenator sig lysningen. Da jeg læste dette tænkte jeg ”Hvad?”, da det hverken er et navn eller noget. Men da jeg så kom længere frem i bogen, begyndet man at tænke personerne, som de navne som de hedder i spillet, og så blev bogen langt nemmere at læse.
I bogen bliver der skiftet en del mellem ”virkeligheden” og den virtuelle verden, og det fungerer fantastisk. Der sker nemlig en del ting i bogen, både i ”virkeligheden” og i spillet, og det får Helle Perrier godt fortalt i løbet af Zoltars Krypt. Fx Executer/Dennis måøer man en del både i spillet og i virkeligheden, hvor det er virkelig godt, beskrevet hvor ond han er begge steder. Og fordi der er ”2” verdener, giver det historien noget mere dybde.
Jeg elsker at Zoltars krypt spiller en del på mystik, så man har ingen ide om, hvad der sker på næste side. Nogle af historiens vigtigste karakterer er skabt af mystik og hemmeligheder. Fx er den level 99 druide Wanda, som også er på forsiden af bogen, en af historiens vigtigste, men også mest mystiske personer. Med alt den mystik der er i Zoltars krypt, følger der selvfølgelig en hel del spænding med, og det er jeg vild med.
Jeg synes, at det Zoltars krypt en virkelig god bog, fordi den både har meget et aktuelt emne i form af virtual reality, og fordi den er skrevet med en god rød tråd i gennem historien.
⭐⭐⭐⭐ af 5 /Daniel
Forlag: Calibat
ISBN: 9788793281875
Udgave: 1. udg. 2018
Sider: 264