I efteråret 2017 var jeg til Bogforum, hvor jeg hørte et oplæg med den amerikanske forfatter, Adam Silvera. Efterfølgende købte jeg hans bog De dør begge til sidst og jeg har glædet mig til at læse den lige siden.
Bogens bagsidetekst:
“Den 5. september lidt efter midnat ringer Dødsrådet til Mateo Torrez og Rufus Emeterio. Dødsrådet kan se ud i fremtiden: Både Mateo og Rufus vil dø i dag.
De to kender endnu ikke hinanden. Spørgsmålet er, om de kan nå at finde hinanden, kærligheden og en mening med livet på den tid, de har tilbage. Kan man leve et helt liv på kun et døgn?”
De dør begge til sidst er en bog som fangede mit blik ved første øjekast. Den har en pæn og stilfuld forside, som passer godt til selve historien. Bagsideteksten er interessant og havde en stor indflydelse på, at jeg fik lyst til at læse bogen.
Ideen med at have et dødsråd som ringer til en, når man skal dø, synes jeg er rigtig god. De personer, der så får opkaldet fra dødsrådet, bliver kaldt nedtællere. De såkaldte nedtællere ved ikke præcist, hvilket tidspunkt de skal dø på, eller hvilken årsag der vil forårsage døden.
I bogen følger man skiftevis de to nedtællere Mateo og Rufus, samt andre karakterer. Mateo er i starten af bogen meget paranoid og bange, hvilket godt kan være irriterende at læse om. Men hans udvikling i løbet af bogen, er rigtig dejlig.
Blandt de andre karakterer man hører om, er der både nedtællere og ikke-nedtællere. Det med at skifte synsvinkel i bøger er noget, der enten fungerer rigtig godt eller rigtig dårligt. I De dør begge til sidst synes jeg det fungerer rigtig godt sammen. Det giver et indblik i, hvordan alle er påvirket af dødsrådet og døden i det hele taget.
Hvert kapitel bliver der vist hvilket tidspunkt på dagen det er, så man får en fornemmelse af hvor lang tid vores to hovedpersoner har tilbage af deres sidste dag.
Dådsrådet er en unik ide og forfatteren har formået at gøre den troværdig, selvom den bestemt ikke er realistisk. Dødrådet fylder meget i historien, men er ikke det i bogen der fylder mest.
De dør begge til sidst er ikke bare en bog om to personer der skal dø. Den handler også om at være modig, have tillid og om at finde sig selv. Mest af alt handler den om at leve. Leve det liv man har, fordi døden er uundgåelig. Leve hver dag, som om det var ens sidste.
”Hvis du gerne vil tilbage til din far, eller din bedste ven, så stopper jeg dig ikke. Hvis du skrider fra mig, så løber jeg ikke efter dig. Det er din sidste dag, du skal fandme leve den, som du vil. Hvis du vil have hjælp til at leve den, så har jeg din ryg.” – Rufus side 138.
De dør begge til sidst er en læseoplevelse, som er spændende fra start til slut. Den er medrivende og intens, især ved slutningen, hvor man nok vil have problemer med tårekanalerne.
Måden bogen er skrevet på kan jeg virkelig godt lide. Sproget er meget nutidigt, hvilket gør historien levende og bringer en hel masse følelser frem i læseren, til trods for at der ikke er utrolig mange detaljerede beskrivelser.
De dør begge til sidst er en fantastisk ungdomsroman. Virkelig stor ros herfra! Bogen har i den grad også givet mig lyst til at læse andre bøger skrevet af Adam Silvera.
⭐⭐⭐⭐⭐ af 5 /Klara
Forlag: Gyldendal
ISBN: 9788702228205
Udgave: 1. udg. 2017
Originaltitel: They Both Die at the End
Oversætter: Betty Frank Simonsen
Sider: 319