The Perks of being a Wallflower af Stephen Chbosky er oversat til dansk ved Ordenes by i 2013. Der ser umiddelbart ud som om, at bogen bliver genudgivet ved Høst & Søn i 2019. Den danske titel er Fordelene ved at være en bænkevarmer. Jeg har læst bogen på engelsk.
Fra bogens bagsidetekst:
““I walk around the school hallways and look at the people. I look at the teachers and wonder why they’re here. Not in a mean way. In a curious way. It’s like looking at all the students and wondering who’s had their heart broken that day… or wondering who did the heart breaking and wondering why.”
Charlie is a freshman. And while he’s not the biggest geek in the school, he is by no means popular. Shy, introspective, intelligent beyond his years yet socially awkward, he is a wallflower, caught between trying to live his life and trying to run from it. Charlie is attempting to navigate his way through uncharted territory: The world of first dates and mixed tapes, family dramas and new friends, the world of sex, drugs, and The Rocky Horror Picture Show, when all one requires is that perfect song on that perfect drive to feel infinite. But Charlie can’t stay on the sideline forever. Standing on the fringes of life offers a unique perspective. But there comes a time to see what it looks like from the dance floor.”
I The perks of being a wallflower følger vi den 15-årige dreng Charlie, som har det lidt svært socialt. Allerede på side 4 får vi at vide, at Charlies bedste ven Micheal, begik selvmord. Charlie havde det meget svært med det, gik til psykolog o.s.v. Og så begyndte han på high-school, hvor han så ikke havde nogen venner. I bogen går han igennem næsten alle tænkelige følelser, og det er bare så godt skrevet. Det er helt vildt, hvor meget Stephen Chbosky har fået med i denne bog.
Bogen er skrevet i form af breve som Charlie har sendt til dig/læseren. Hvert kapitel er et nyt brev fra Charlie, der handler om, hvad han har oplevet i den foregående periode. Og der er ikke et eneste brev som er ubetydeligt. Jeg elsker virkelig bare denne opbygning af fortællingen, jeg tror aldrig jeg har set noget lignede, og det fangede mig bare. Bogen er delt op i 4 dele + epilog, som alle er unikke hver for sig.
Alle de vigtigste personer i bogen har også deres egen side-historie, som vi også følger, fx Patricks kærlighedsliv. Det giver bogen en utrolig god sammenhæng. Altså man kan følge en lille rød tråd for hver vigtig person i hele historien.
Det er også helt vildt hvor realistisk The Perks of Being a Wallflower er. Jeg er ret sikker på, at denne historie også ville kunne finde sted i virkeligheden, da den på ingen måde er overnaturlig/urealistisk. Alt hvad der sker, kunne sagtens ske for mig – eller dig, eller for en hvilken som helst anden person. Men der sker også en del meget uforudsigelige ting i historien – så chancen for at man få præcis samme oplevelse er selvfølgelig ikke stor.
The Perks of Being a Wallflower er uden tvivl den bedste ungdoms-/drama-/romantiske bog jeg nogensinde har læst. Jeg fik udleveret denne bog af min lærer i 1.g, og vi skulle så læse og snakke om den i skolen. Jeg blev så fanget af historien, at jeg læste hele bogen på 2 dage, hvor vi havde fået at vide, at vi skulle bruge et forløb på 2 måneder til at læse den på. Bogen var bare helt umulig at slippe igen, når man først er begyndt på den. Det må helt sikkert være den bedste bog, jeg nogensinde har fået udleveret af en skole. The Perks of Being a Wallflower får helt klart 5 ud af 5 stjerner, da det bare er en fantastisk bog, selvom jeg normalt slet ikke er til den genre. Jeg vil uden tvivl anbefale den til enhver person, der har lyst til at læse en god ungdomsbog, selvom man ikke lige er til drama/romantik. Og hvis der nu af en eller anden grund udkommer en to’er vil jeg 100% sikkert også læse den.
⭐⭐⭐⭐⭐ af 5 /Daniel
Forlag: Simon & Schuster inc.
ISBN: 9781847394071
Udgave: 1. udg. 2009
Sider: 231