4 stjerner, Feel good/kærlighed, Øvrigt skønlitteratur, Palatium Books, Tine f. 1973

Kære far af Giselle Green

Kære far af Giselle Green udkom ved Palatium Books i starten af januar 2019. Kære far blev shortlistet til RNA – årets romantiske roman, 2017.

Bogens bagsidetekst:

“Kan tre mennesker, der alle er desperate efter kærlighed, finde lykken, når det eneste, der binder dem sammen, er en stor løgn?

Smukke 28-årige Nate Hardman er krigsreporter, men har et stort problem. Han lider af PTSD og er ude af stand l at forlade sin lejlighed. Han har allerede givet slip på sit sociale liv og sin kæreste. Hans karriere er det også så som så med.

Niårige Adam Boxley, der bor med sin gamle bedstemor, har også store problemer. Han bliver forsømt derhjemme og mobbet i skolen, og derfor skriver han desperat et brev til Nate. Men er Nate den, Adam tror? Vil han hjælpe? Og måske endnu vigtigere – kan han overhovedet hjælpe?

Problemerne tårner sig også op over Jenna Tierney, der lige er flyttet hjem l England fra sin utro italienske kæreste. Hun har ikke noget sted at bo, hun har ikke noget arbejde og ikke rigtig kontakt med sin familie. Men da hun møder Nate, bliver hun tvunget til at tænke på sine mange impulsive handlinger i et nyt lys.

Kan Nate, Adam og Jenna finde en vej ud af ensomheden?”

Kære far af Giselle Green
Kære far af Giselle Green

 

I Kære far følger vi Jenna og Nate på skift – begge er jeg-fortællere. Det fungerer rigtig godt – jeg kunne dog godt have ønsket mig noget tilsvarende med Adam, bare for at lære ham lidt bedre at kende. Kære far er både velskrevet og samtidig ret let læst – den er på over 400 sider, men jeg synes bestemt ikke den er for lang.

Jeg synes, at Giselle Green laver nogle ganske fine personbeskrivelser, men alligevel er det Nate, jeg lærer bedst at kende – men det er måske også meningen?! Jenna virker for mig en smule naiv, især i begyndelsen – og jeg har det lidt svært med hende, men det bliver bedre undervejs, jo mere jeg hører om/fra hende.

Noget jeg er vild med er, at Giselle Green skriver om PTSD, det er en sygdom, som ikke kan få omtale nok. Nate ligger måske ikke blandt de hårdest ramte, men alligevel så tænker jeg lidt, at han kommer gennem sine udfordringer lidt for let.

De tre hovedpersoner, Jenna, Nate og Adams historier bliver fint flettet sammen, men samtidig synes jeg ikke helt, at måden det sker på er helt realistisk. Jeg ved godt, at der jo desværre finder en del både mobning og omsorgssvigt sted i virkeligheden, men jeg kan ikke helt “købe” måden omsorgssvigt bliver beskrevet på i Kære far. Jeg synes, at måden, det bliver gjort på får Adams bedstemor til at fremstå en smule dum, og det tror jeg faktisk ikke er meningen. Men altså, det er jo “bare” fiktion – og skal læses som sådan. Uanset, så tror jeg ikke, at et øje vil være tørt, når man færdig med bogen. Den kan ikke undgå at røre noget i ens hjerte.

Selvom jeg synes, at historierne ikke virker helt troværdige, så er de alligevel både spændende og fangende – og man kan jo ikke andet end at ønske og håbe det bedste for dem alle.

Kære far er en underholdende og hjertevarm “feel good”-roman. Det er en fortælling om PTSD, familierelationer, mobning, omsorgssvigt og ikke mindst kærlighed. Jeg håber, at der kommer flere af Giselle Greens romaner på dansk (dog i de fleste tilfælde med andre forsider).

4 af 6 stjerner /Tine
4 af 6 stjerner /Tine

Forlag: Palatium Books
ISBN: 9788793699076
Udgave: 1. udg. 07.01.2019
Originaltitel: Dear Dad
Oversætter: Rane R. Knudsen
Sider: 438

1 thought on “Kære far af Giselle Green

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *