De fleste kender nok Elly Griffiths og hendes krimi-serie om Ruth Galloway, men faktisk er forfatterens rigtige navn Domenica de Rosa.

I dag d. 12.06.19 udkommer To uger i Toscana, som er skrevet af Domenica de Rosa og ikke under pseudonym – og hun har skrevet flere bøger i sit eget navn. Domenica de Rosa er vokset op i London med en engelsk mor og en italiensk far – og forfatterens kendskab til Italien træder også tydeligt frem i To uger i Toscana.

Bogens bagsidetekst:

“Tag med til det skønne Toscana, hvor forfatterdrømmene spirer, jalousien får frit løb, og kærligheden blomstrer, når Patricia O’Hara traditionen tro slår dørene til sin pittoreske ejendom op for en gruppe håbefulde forfattere og et to uger langt skrivekursus. De vidunderlige omgivelser og kokken Aldos forførende melanzane er altid sikre hits, men i år er Patricia bekymret. De ubetalte regninger hober sig op, og den smukke, men forfaldne ejendoms fremtid er usikker.

Men mens Patricia spekulerer, sker der ting og sager omkring hende: Snart kører Aldo rundt med 74-årige Mary på sin Vespa, og altmuligmanden Fabio har sat mere end ét hjerte i brand. Temperaturen stiger, mens der sladres, flirtes og rettes manuskripter ved poolen, og efterhånden som både spøgelser og uventede gæster dukker op, er én ting sikkert: Det bliver en sommer som ingen anden…”

To uger i Toscana er en hyggelig feel-good roman. Bogen er velskrevet i et fint og flydende sprog. Umiddelbart ser bogen ret tyk/lang ud, men den er alligevel på blot 360 sider, men skrevet med ret stor og letlæselig opsætning. Det plejer ikke at være noget, som jeg skriver om, men det virker faktisk ret godt.

Domenica de Rosa laver nogle helt fantastiske miljøbeskrivelser. Beskrivelserne af de forskellige stedet i Toscana er vildt gode – selvom jeg ikke har været der, så kan jeg sagtens se omgivelserne for mig. Og jeg har bestemt ikke fået mindre lyst til at besøge området.

Fortællingen er krydret med de håbefulde forfatteres egne tekster, og lige den del virker ikke særlig godt for mig, jeg synes, at det virker lidt rodet – min tanke er, at det er fordi man på den måde skal lære personerne og deres baggrund bedre at kende. Jeg kunne dog bedre have tænkt mig andre former beskrivelser – og gerne nogle lidt mere dybdegående af slagsen. Det er ikke fordi, at jeg ikke kan se personerne for mig, men jeg “føler” ikke helt med dem, fx hører vi jo lidt om at økonomien er stram for Patricia, men jeg får på ingen måde medlidenhed med hende. Det er fint at Patricia i starten viser en liste over tilmeldte til kurset – den måtte jeg lige tilbage til et par gange.

Da jeg først startede på bogen, var jeg sikker på, at det ville være en ret humoristisk bog, da der på en af de første sider fx er denne dialog:
“Skulle den nye altmuligmand ikke komme i dag?”
“Han kommer først klokken tre. Og jeg ved ikke, hvordan han er. Det kan være, at bureauet sender en landsbytosse ligesom sidste år.”
“Jeg kunne godt lide ham fra sidste år.”
“Myra, han dyrkede sex med en af luftmadrasserne.”
Myra ler og strækker sig. “Jeg håber, de får et langt om lykkeligt liv…”
Der er flere humoristiske passager i romanen, men den er mere varm og hyggelig end den er sjov.

To uger i Toscana er en skøn fortælling om kærlighed, venskab og jalousi. Jeg finder historien om relationerne mellem personerne i bogen en del vigtigere end deres drømme om at blive kendte forfattere. Bogen fangede mig fra start – det troede jeg faktisk ikke den ville.

Hvis bogen til ferietasken ikke er fundet endnu, så er To uger i Toscana et godt bud. Måske især hvis turen nu går til Toscana!

Forlag: Gads forlag
ISBN: 9788712058458
Udgave: 1. udg. 12.06.2019
Originaltitel: Summer School
Oversætter: Lærke Pade
Sider. 360

___

Følg Bech’s Books på Facebook og Instagram.