4 stjerner, Feel good/kærlighed, Palatium Books, Tine f. 1973

Lille toværelses med potentiale af Camilla Davidsson

Camilla Davidsson har tidligere skrevet serien om storbypigen, Emma, som prøver at få styr på livet. Serien består af fire bøger, som jeg har anmeldt her på bloggenLille toværelses med potentiale har stort set samme tema, men her har Sofia hovedrollen.

Fra bogens bagsidetekst:

“Sofia har styr på livet. Hun har et attraktivt job som junioranalytiker…, er kæreste med den perfekte og ambitiøse Oliver, og så har hun lige købt sin drømmelejlighed. 

Jobbet er godt nok lidt for stressende, men hvis hun bare kan formå at hænge i, ligger de helt store karrieremuligheder foran hende. Lejligheden er godt nok lidt for dyr og trænger alvorligt til en renovering, men den ligger i den helt rigtige del af Stockholm. Og Oliver er godt nok lidt for ulidenskabelig og overfladisk, men han har det rigtige job og den rigtige baggrund – og så synes Sofias karriere-far, at Oliver passer rigtig godt ind i familien. 

Fra barnsben har Sofia dagligt tegnet de smukkeste skitser. Hun er mere end almindelig talentfuld, men har aldrig betragtet sine kreative gaver som andet end et tidsfordriv, der kan tage den værste stress…

Sofia hyrer et lille firma til at forestå renoveringen af sin lejlighed, og planen er, at hun vil arbejde så meget som muligt, mens den står på. Men den nærmest grænsesøgende håndværker Arvid lader sig ikke snyde af Sofias perfekte overflade. Han begynder at stille spørgsmål ved hendes livsvalg…”

Lille toværelses med potentiale af Camilla Davidsson
Lille toværelses med potentiale af Camilla Davidsson

Lille toværelses med potentiale er en velfortalt og meget letlæst roman. Jeg synes, at Camilla Davidssons skrivestil passer godt til feel good/chick lit-genren. Selvom jeg hurtigt blev fanget af historien om Sofia, så synes jeg alligevel, at historien er lidt for tæt på fortællingen om Emma – faktisk har jeg lidt svært ved at skille dem ad. Præcis som ved Emma, så blev jeg en smule irriteret på Sofia, da jeg synes, at hun virker alt for naiv i forhold til hendes liv, uddannelse og job. Jeg kunne nok have ønsket mig lidt mere kød på historien og en noget dybere beskrivelse af Emma. Men samtidig ved jeg jo godt, at det nok ikke et det vigtigste i denne genre.

Bogen har dog også fokus på nogle ret vigtige emner, som familiens og omgivelsernes forventninger – og ikke mindst det pres man lægger på sig selv, for at opfylde disse. Her kommer det, jeg synes er vigtigt, i hvert fald til syne. Man skal leve sit liv, som man selv ønsker det – og ikke som man tror, at alle andre synes man skal. Derudover er Lille toværelses med potentiale en fortælling om valget at den rette mand, familierelationer, karriere, stress og som disse ting jo peger på – meningen med livet og hvilken vej man skal vælge.

Jeg var rigtig godt underholdt, mens jeg læste Lille toværelses med potentiale, men jeg kunne virkelig godt have brugt en historie, som adskilte sig lidt mere fra serien om Emma – og mere var sin egen.

Camilla Davidsson har endnu engang skrevet en vedkommende og hyggelig feel good/chick lit-roman, hvor pointen må være, at man skal passe på sig selv – og gøre som man selv ønsker, hvis man leve livet fuldt ud.

4 af 6 stjerner /Tine
4 af 6 stjerner /Tine

Forlag: Palatium Books
ISBN: 9788793699946
Udgave: 1. udg. 2019
Originaltitel: Liten tvåa med potential
Oversætter: Rane Rørdam Knudsen
Sider: 326
___

Følg Bech’s Books på Facebook og Instagram.

1 thought on “Lille toværelses med potentiale af Camilla Davidsson

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *