4 stjerner, Børnebøger, Forlaget Aronsen, Tine f. 1973

Natbjørnen Tjugga af Emilie Melgaard Jacobsen

Natbjørnen Tjugga er skrevet og illustreret af Emilie Melgaard Jacobsen. Emilie Melgaard Jacobsen er uddannet pædagog, og arbejder i dag som selvstændig med fordrag, meditationer, events og som forfatter.

Forlagets beskrivelse:

“Det er puttetid og dagens mange indtryk kan gøre det svært at finde ro og falde i søvn. Men sådan behøver det ikke at være, for Natbjørnen Tjugga er kommet fra Natskoven.

Tjugga er en søvnmeditation, der er nem at gå til for både børn og voksne. Med sin varme bjørnepels og duften af stjernestøv i Natskoven, gør Tjugga det både hyggeligt og trygt at falde i søvn.

En godnathistorie, der via forskellige teknikker, hjælper med at få dit barn til at slappe af. I Natbjørnen Tjugga finder du elementer af meditation, remser og fokus på oplæsning. Den er skabt af kærlighed til børn – og til deres forældre!”

I oktober, d. 20.10.19 udkommeren efterfølger til Natbjørnen Tjugga, nemlig Natbjørnen Tjugga og kærlighedsblomsterne. Den handler om kærlighed og selvværd.

Natbjørnen Tjugga af Emilie Melgaard Jacobsen
Natbjørnen Tjugga af Emilie Melgaard Jacobsen

Natbjørnen Tjugga er skrevet til de yngre børn, som har svært ved at fald i søvn – ja, nok også deres forældre. Min tanke er 3-4 årige. Måske jeg ikke er den helt rette til at bedømme bogen, da vores børn aldrig har haft de problemer. Men uanset, så er historien en fin fortælling, som jeg sagtens kan forstå formålet med. Det er ikke en historie med en spændende handling, men en historie med mange gentagelser og genkendelighed, som børn kan have brug for inden sengetid.

Forrest i bogen er en forklaring til historien – hvordan den bruges og lidt om, hvem Natbjørnen Tjugga er. Bagerst er en præsentation af Emilie Melgaard Jacobsen, der som sagt både har skrevet og illustreret bogen.

Bogen er stille og rolig – og det samme er illustrationerne. Jeg synes, at tekst og illustrationer passer fint sammen – måske virker illustrationerne ikke helt professionelle, men når man først har lært Natbjørnen Tjugga at kende, så er det jo sådan bjørnen ser ud. Bogen er skrevet, så den kan tilpasses det enkelte barn – det vil sige, at der er lavet (…….), så man selv kan indsætte navnet på det barn, som får historien fortalt. Det virker helt sikkert fint for nogle, jeg ville dog gerne have været foruden. Jeg kan ikke helt sætte en finger på, hvad det gør – men jeg tænker, at de fleste, som læser højt, sagtens selv kan ændre/tilføje noget i en tekst, hvis det er nødvendigt. Jeg kommer sådan til at tænke på de bøger, man kan købe, hvor det er barnets navn, der på bestilling skrives ind i teksten, og sådan en bog købte vi til vores ældste søn, da han var lille – og kvaliteten var overhovedet ikke god. Det er lidt synd, at jeg kommer til at tænke på den, når jeg læser om Natbjørnen Tjugga – for den er på et helt andet kvalitetsniveau.

Opslag i Natbjørnen Tjugga af Emilie Melgaard Jacobsen
Opslag i Natbjørnen Tjugga af Emilie Melgaard Jacobsen

Natbjørnen Tjugga tager børnene med på en fantasirejse, hvor de ved gentagelser og simple vejrtrækningsøvelser får en fornemmelse for at blive puttet i Natbjørnen Tjuggas trygge favn. Hvis ikke børnene helt får den fornemmelse, så vil bogens tekst og de rolige billeder stadig være en stille fortælling, som vil egne sig fint som godnatlæsning – hvor børnene ikke kan andet end at slappe af undervejs.

4 af 6 stjerner /Tine
4 af 6 stjerner /Tine

Forlag: Forlaget Aronsen
ISBN: 9788793338715
Udgave: 1. udg. 2018
Sider: [44]
___

Følg Bech’s Books på Facebook og Instagram.

2 thoughts on “Natbjørnen Tjugga af Emilie Melgaard Jacobsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *