I dag, d. 27.9.19 udkommer Proxy af Steffen Jacobsen. Proxy er første del af en ny krimi-serie fra Steffen Jacobsens hånd. En del vil nok kende Steffen Jacobsen fra hans serie om Lene Jensen og Michael Sander. Den første bog i den serie er Trofæ, som helt bestemt er blandt de bedste krimier, jeg har læst. Hvad jeg synes om Proxy kan man læse i nedenstående anmeldelse.
Bogens bagsidetekst:
“Den pensionerede bogholder og terapeut Anne Holst bliver brutalt myrdet med en afrikansk ritualkniv. Kort efter ryster endnu et mord beboerne i Holbæk: En lokal læge findes stranguleret i et udbrændt bilvrag i sin garage.
Efterforsker og krigsveteran Jacob Nordstedt sættes på sagen sammen med sin yngre kollega Tanya Nielsen. De to får travlt med at kortlægge de tilsyneladende umotiverede forbrydelser, hvor eneste fællesnævner er den kronisk syge teenagepige Emma, som er lænket til sin kørestol. Tanyas forfinede lugtesans kan registrere selv de mindste antydninger af forandringer i dufte – og der er noget på et af gerningsstederne, som lugter forkert. Helt forkert.”

Som skrevet, så var jeg vild med Trofæ – og allerede nu kan jeg røbe, at jeg synes, at Steffen Jacobsen har gjort det igen. Proxy levede helt op til mine ellers ret høje forventninger.
Da det er den første bog, bliver vi introduceret for et helt nyt makkerpar, nemlig den hærdede efterforsker Jakob Nordsted og hans nye kollega, Tanya Nielsen. Tanja har en helt speciel evne, en meget veludviklet lugtesans (hyperosmi) – som måske/måske ikke kan komme parret til gode under efterforskningen. Jeg synes, at begge personer er rigtig godt beskrevet – og jeg glæder mig til at lære dem bedre at kende i de bøger, som forhåbentlig følger efter Proxy. Jakob siger tingene lige ud, præcis som han tænker, og det kan måske godt virke lidt hårdt for både læseren og for hans nye kollega, men han vinder utvivlsomt ved nærmere bekendtskab. Parret kommer en smule skidt fra start, og hvordan deres forhold udvikler sig, må I selv læse.
Udover Jakob og Tanja er der selvfølgelig flere personer med – og de personer, som har gjort størst indtryk på mig, var helt klart Emma, som er lænket til seng og kørestol på grund af en ukendt kronisk sygdom – og hendes ven Andreas, som bestemt ikke har det let. Begge personer, deres situation og forhold – venskab og ensomhed beskrives hjerteskærende godt.
Selvom jeg ret tidligt havde lurret, hvem der var morderen (altså jeg kunne jo ikke vide, om det var rigtigt før til slut), så var Proxy stadig rigtig spændende – og jeg synes, at den havde meget at byde på. Plottet er fint opbygget, og det er umuligt, at lægge bogen fra sig, før man når sidste side.
Proxy har en tilpas blanding af blodige beskrivelser, spænding, efterforskning, personbeskrivelser – og ikke mindst det, som jeg næsten synes er det bedste ved bogen – den har nogle afsindigt gode humoristiske kommentarer/citater undervejs. Et af dem er dette: “Schmidt trak hætten tilbage og fjernede ansigtsmasken. Han åbenbarede et prægtigt cykelstyroverskæg, som han plejede med samme omhu som en speltmor plejer Bernadotteskolens forældreintra.” Selvom bogen er en barsk fortælling, så er det ganske umuligt ikke at smile lige så meget, som nakkehårene rejser sig… Uanset situationen, så er der en underliggende humor, som jeg er vild med.
Proxy er velskrevet og fængende. Bogen er forholdvis letlæst og egentlig ret traditionel, hvad angår både plot og persongalleri. Et makkerpar – mand og kvinde fra politiet, som skal efterforske et mord (det er altså en meget kort version) – men som skrevet ovenover, så synes jeg, at det bliver skrevet fantastisk. Jeg glæder mig til den næste bog, som jeg håber kommer snart.

Forlag: Lindhardt og Ringhof
ISBN: 9788711905043
Udgave: 1. udg. 2019
Sider: 319
___
[…] at vælge den bedste. Men jeg kan godt røbe, at jeg var vild med den nyeste af Steffen Jacobsen: Proxy. Proxy er første del af en ny krimiserie. Derudover så ligger Kirke af Madeline Miller bestemt […]
[…] lidt mindre end et år siden skrev jeg en anmeldelse af krimien, Proxy. I dag, d. 18.09.2020 udkommer efterfølgeren til Proxy, nemlig De stumme piger af Steffen […]