[reklame – modtog termoflaske sammen med anmeldereksemplar]
I dag, d. 1. november 2019 udkommer Skytsengel af Michael Katz Krefeld. Skytsengel er den 6. bog i serien om Ravn og Møffe. Skulle du være i tvivl om rækkefølgen, så er den her:
1. Afsporet
2. Savnet
3. Sekten
4. Dybet
5. Pagten
6. Skytsengel
Inden Skytsengel skrev Michael Katz Krefeld Mørket kalder, som også er en krimi men med en kvindelig hovedperson, Cecilie Mars. Mørket kalder er indtil videre den 1. og eneste bog om Cecilie Mars.
Fra Skytsengels bagsidetekst:
“HAN BESTEMMER, OM DU SKAL LEVE ELLER DØ”
“Da Ravn vender tilbage efter et langvarigt sejltogt, er alt forandret på Christianshavn. Fra Frelserkirkens tårn har en skytte sendt byger af kugler ned over den fredelige bydel, og en af Ravns nære venner er blandt ofrene. Ravn indleder jagten på skytten og får undervejs følgeskab af den ugen advokat Mirian Østergaard. Sammen forsøger de to at stoppe den ukendte gerningsmand, før hans planer om endnu et attentat bliver til virkelighed.”

Ja, jeg kan ikke komme uden om det: Jeg er vild med Ravn og Møffe. Måske du ikke kender dem allerede – men i så fald synes jeg, at det er en fejl. Ravn hedder Thomas Ravnsholdt, men bliver blot kaldt Ravn. Ravn er privatopdager – tidligere ansat ved politiet. Han bor i en husbåd sammen med sin hund, Møffe. Møffe er en “lidt” overvægtig engelsk bulldog. Kender du dem ikke allerede, så synes jeg, at du skal springe denne anmeldelse over – og begynde med bog nr. 1 i serien: Afsporet.
Skytsengel starter lige på og hårdt. En skytte har taget ophold i Frelserkirkens tårn – og har frit udsyn over en ellers fredelig bydel. Skytten skyder omkring sig – og rammer rigtig mange mennesker. En af Ravns nære venner bliver ramt – og det er selvfølgelig den udløsende faktor: Ravn kan ikke lade sagen være! Jeg er ikke særlig erfaren, hvad angår København, men alligevel synes jeg, at det er let at se situationen for sig – det samme med resten af bogen. De fleste kan nok genkende tårnet på coveret – og sidst jeg var i København havde jeg set coveret for den nye bog, hvilket resulterede i kuldegysninger og rejste nakkehår, når jeg kiggede på Frelserkirken – at jeg så befandt mig et af de steder, der kan ses fra tårnet, gør det jo ikke bedre.
Personskildringerne (og husdyrsskildringerne) er gode, og det er let at se alle de involverede personer for sig. De fleste kender vi fra tidligere bøger – og jeg synes, at det er en stor fordel at læse bøgerne i rækkefølge. Vil man læse denne uden de foregående, så kan det godt lade sig gøre (jeg er bare ikke fan af det). Har man læst dem alle, så føler man jo, at man nærmest kender personerne – i særdeleshed Ravn og Møffe. I Skytsengel synes jeg dog ikke, at bipersonerne er så fremtrædende, som jeg husker fra de forrige bøger, især Victoria kunne jeg godt have tænkt mig at høre mere til. Når det så er sagt, så er hun bestemt medvirkende til (sammen med Møffe) at få smilet frem på læberne, selvom det ellers er en ret barsk bog.
En af de vigtigste personer, foruden Ravn, er gerningsmanden. Hvem er han? Og hvorfor gør han sådan nogle skrækkelige ting? Jeg vil ikke fortælle så meget om ham, da jeg ikke vil spoile noget. Men gerningsmanden er godt beskrevet – og vi får også svar på førnævnte spørgsmål. Ofte når man læser en krimi, eller hvilken som helst anden bog, så vil der være personer man bedre kan lide end andre – i krimier er det tit meningen, at det skal være sådan. Gerningsmanden i krimier er fx en person, som man i det fleste tilfælde har antipati for. Men sådan kan jeg ikke sige, at det 100% er i Skytsengel. Altså jeg bryder mig bestemt ikke om gerningsmandens handlinger, og kan ikke lade være med at tænke, at det er en meget forkert “løsning” han vælger, men samtidig kan jeg ikke lade være med at have medlidenhed med ham – og til dels føle, at det måske slet ikke er hans skyld?! Det kan lyde mærkeligt, men læs den selv – og se, hvad I synes?!
Skytsengel har et spændende plot. Det er ikke skræmmende uhyggeligt, men som sagt spændende – og ganske fængende. Præcis som de forrige bøger, så er Skytsengel velfortalt med et sprogbrug, som passer godt til handlingen og de involverede personer. Selvom jeg har hørt, at der ikke er planer om, at serien om Ravn skal blive til en film – så kan jeg ikke lade være med at tænke, at alle bøgerne vil egne sig godt til lærredet – måske i særdeleshed Skytsengel.
Det eneste minus jeg har er, at jeg havde luret en væsentlig detalje i plottet meget hurtigt – og det tog altså en smule af spændingen. Men om det er rent held, det ved jeg ikke (jeg har måske læst læst for mange krimier?).
Jeg er virkelig vild med, at Skytsengel ikke “bare” er en krimi, men også inddrager lidt samfundskritik. Skytsengel har emner som krigsveteraner og PTSD, hvad gør det ved mennesker at blive sendt i krig – og ikke mindst, hvad er der af hjælp eller måske det modsatte, når man vender hjem? Bogen handler også om fællesskab, venskaber – og hvad man kan/vil gøre for at tingene forbliver som de er?
Du kan blandt andet møde Michael Katz Krefeld på årets Bogforum og til Krimimessen i foråret 2020.

Forlag: Lindhardt og Ringhof
ISBN: 9788711691946
Udgave: 1. udg. 1.11.2019
Sider: 428
Tirsdag d. 29.10.2019 var jeg så heldig, at være inviteret til et bloggerevent med Michael Katz Krefeld af Lindhardt og Ringhof i anledning af udgivelsen af Skytsengel. Det var en spændende og oplysende aften i godt selskab. Det er altid spændende at høre om en forfatters arbejde med en bog – og tankerne bag.

___
[…] – anmeldelse kommer Gerritsen, Tess: Iskold – anmeldelse kommer Krefeld, Michael Katz: Skytsengel Reynolds, Aurora Rose: Indtil Nico Wind-Hansen, Sanne: H.C. Andersen-morderen – anmeldelse […]
Det er en dejlig og detaljeret anmeldelse af bogen. Jeg får lyst til at læse den med det samme. Tak for inspirationen!
[…] jeg anmeldte Skytsengel skrev jeg dette, som jeg var lige ved også at skrive i denne anmeldelse, i stedet kommer her et […]