5 stjerner, Børnebøger, Forlaget Elysion, Tine f. 1973

Små gys 1-4 af Jørn Jensen

Små gys af Jørn Jensen er en letlæsningsserie, hvor begynderlæserne kan snuse lidt til en gyser. Der er indtil videre 4 bøger i serien:

1. En tyv bryder ind
2. Anton i knibe
3. Emma er ikke bange
4. Anton til halloween

Bøgernes bagsidetekster:

En tyv bryder ind: “Antons dør bliver åbnet. Han vågner. En mand kommer ind til ham. Er det hans far?”

Anton i knibe: “Antons hører et brag. Lemmen over ham er smækket i. Nu er han fanget. Ingen ved, at han er her.”

Emma er ikke bange: “Tør Emma gå ud til et fugle-skræmsel? Det ser fælt ud. Hun tør, hvis Lærke går med.”

Anton til halloween: “Anton har en maske på. Den har store hug-tænder. David er vampyr. Nu skal de gøre de andre bange.”

Billede af: Små gys 1-4 af Jørn Jensen
Små gys 1-4 af Jørn Jensen

Små gys er skrevet til de begynderlæsere, som er ved at have fat i læsningen. Bøgerne har et lixtal på 6 og 7 – og lettallet er fra 16-18.

Kim Dalsgaard har lavet de fine og farvestrålende illustrationer, som understøtter både stemning og handlingen i bøgerne rigtig fint. Det er illustrationer, som fylder et dobbelt opslag, men kun på den nederste del (ca. 2/3), øverst på siderne er teksten. Det fungerer godt og giver ro til læsningen, da teksten ikke “drukner” i illustrationer. Se nedenstående billeder.

Billede af: Opslag i En tyv bryder ind af Jørn Jensen
Opslag i En tyv bryder ind af Jørn Jensen

Som skrevet, synes jeg at det er fint, at teksten er over illustrationerne, så den ikke forstyrrer læsningen. Derudover er der både korte afsnit og korte enkle sætninger – og ikke mindst, så er der ikke særlig meget tekst på hver side. Der er kun ganske få ord, som er på mere end to stavelser.

Billede af: Opslag i Anton i knibe af Jørn Jensen
Opslag i Anton i knibe af Jørn Jensen

Det er fedt, at bøgerne ikke henvender sig til et specifikt køn. Selvom hovedpersonen er en dreng, Anton, så kan bøgerne bestemt både læses af drenge og piger. Og selvom det er “små gysere”, så tænker jeg ikke, at der er nogen, som bliver bange af at læse dem, faktisk er de til tider også ganske humoristiske. De fleste begivenheder vil de fleste børn nok ovenikøbet kunne genkende, halloween, kirkegårde og så videre.

Billede af: Opslag i Emma er ikke bange af Jørn Jensen
Opslag i Emma er ikke bange af Jørn Jensen

Alle bøgerne i serien, Små gys er flot indbundet, som de øvrige bøger fra Forlaget Elysion, og selvom bøgerne hører til i den lettere ende af letlæsningsbøgerne, så giver de stadig udtryk for at være “rigtige” bøger for læserne. Selvom der er tale om en serie, så er det selvstændige historier, så bøgerne behøver ikke læses i rækkefølge.

Billede af: Opslag i Anton til halloween af Jørn Jensen
Opslag i Anton til halloween af Jørn Jensen

Jørn Jensen har skrevet endnu en skøn letlæsningsserie – og at serien er illustreret af Kim Dalsgaard er jo kun et plus. Jeg tænker, at Små gys vil blive taget godt imod, det er fedt med en serie, som signalerer uhygge, men alligevel ikke er så uhyggelig, at nogen får mareridt over den.

Billede af: 5 af 6 stjerner /Tine
5 af 6 stjerner /Tine

En tyv bryder ind – 1
Forlag: Forlaget Elysion
ISBN: 9788772145495
Udgave: 1. udg. 2019
Sider: 25

Anton i kniby – 2
Forlag: Forlaget Elysion
ISBN: 9788772145501
Udgave: 1. udg. 2019
Sider: 25

Emma er ikke bange – 3
Forlag: Forlaget Elysion
ISBN: 9788772145518
Udgave: 1. udg. 2019
Sider: 25

Anton til halloween – 4
Forlag: Forlaget Elysion
ISBN: 9788772145525
Udgave: 1. udg. 2019
Sider: 25
___

Følg Bech’s Books på Facebook og Instagram.

2 thoughts on “Små gys 1-4 af Jørn Jensen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *