Iskold af Tess Gerritsen er den 8. bog i krimiserien om drabsefterforskeren Jane Rizzoli og retsmedicineren Maura Isles. Iskold er den sidste bog, der er udkommet i serien, men bemærk at nr. 11 er udkommet tidligere. Jeg vil anbefale, at man læser bøgerne i den rette rækkefølge.

Bogens bagsidetekst:

“Han iagttager dem. Han venter. De forsvinder.

Der er sket noget forfærdeligt i den tilsneede landsby Kingdom Come i Wyoming. Tolv sælsomt ens huse står mørke og forladte. Menneskene, der boede der, er tilsyneladende pist forsvundet fra jordens overflade.

Maura Isles kører gennem området sammen med en gruppe venner, da de pludselig bliver fanget i en snestorm. De søger ly i den forladte landsby. Deres mareridt er først lige begyndt.

Janes jagt efter sandheden fører hende til Kingdom Come, hvor personen, der iagttog Maura, nu ligger på lur efter hende…”

Det kan nok ikke komme som en overraskelse for nogen, at jeg er vild med Tess Gerritsens Rizzoli & Isles’ krimier?! En del af bøgerne i serien har jeg læst på engelsk, da jeg ikke kunne vente på, at bøgerne blev oversat. Egentlig troede jeg ikke, at jeg havde læst Iskold før, men et stykke inde i bogen kunne jeg se, at det alligevel var tilfældet. Det er ved at være længe siden jeg læste den – og selvom jeg normalt kun læser bøger en gang, så fangede Iskold igen – og faktisk kunne jeg ikke huske, hvad der skete, før jeg nærmede mig begivenhederne.

Helt som de forrige bøger i serien, er Iskold en selvstændig historie. Men præcis som jeg plejer, så vil jeg dog anbefale, at man læser dem i den rigtige rækkefølge. Jeg synes, at personernes baggrund, privatliv og udvikling er vigtigt – og den får man mulighed for at følge, hvis man læser serien fra begyndelsen.

Som nævnt i en tidligere anmeldelse, så er der ret stor forskel på, hvorvidt man mest følger Jane Rizzoli, Maura Isles eller dem begge. Når jeg tænker tilbage på serien, så synes jeg først at Maura Isles er kommet rigtig til syne i de sidste bøger. Og i Iskold synes jeg, at Maura Isles er hovedpersonen og Jane Rizzoli m.f. er lidt mere i baggrunden. Selvom jeg virkelig synes godt om Jane og hendes mand Gabriel, så er jeg vild med Iskold – ja, også I Satans tjeneste hvor jeg synes, at vi kommer meget tættere på Maura Isles og man lærer hende ganske godt at kende. Maura virker som en ret hardcore person, som kan klare ret meget, men samtidig er hendes privatliv nok ikke det letteste. Som skrevet tidligere,  jo bedre jeg lærer hende at kende, jo bedre synes jeg om hende.

Tess Gerritsen skrive flydende og velformuleret – og hendes person- og miljøskildringer er super gode. Som titlen siger, så er det en iskold fortælling, både hvad angår de omgivelser som bogen foregår i – men bestemt også, når man tænker på forbryderens handlinger… Pyha.

Både i denne bog og i de tidligere viser Tess Gerritsen, at hun har en stor viden om de emner, hun tager fat på – og nok især et godt kendskab til de forskellige grusomheder, som der bliver fortalt om. Tess Gerritsen har både en uddannelse som antropolog og læge – og det synes jeg tydeligt skinner igennem i det fleste af beskrivelserne – måske især af ofrene. Uanset hvor grusom fortællingen bliver, så synes jeg at Tess Gerritsen formår at gøre beskrivelserne troværdige. Nu vil jeg ikke spoile og det er derfor jeg ikke er gået i dybden med temaet for denne bog – men jeg kan sige så meget, at jeg flere gange undervejs tænkte, at det har jeg da vist egentlig hørt om, og så måtte jeg jo lige læse lidt ved siden af…

Jeg har tidligere skrevet, at I Satans tjeneste helt sikkert var blandt de bedste i serien – og her hører Iskold også til. Jeg glæder mig vildt til den næste, som jeg faktisk ikke tror, at jeg har læst før.

Iskold er dyster, mørk og grusom – og en anelse mere uhyggelig på den lidt mere scary-måde end de øvrige bøger – til tider virker den næsten gyseragtigt.

Forlag: Jentas
ISBN: 9788742602416
Udgave: 1. udg. 2019
Originaltitel: Ice Cold
Oversætter: Anne Mette Poulsen
Sider: 342
___

Følg Bech’s Books på Facebook og Instagram.