5 stjerner, Børnebøger, Forlaget Elysion, Tine f. 1973

Adam og Figo 5-6 af Jørn Jensen

Adams cykel og Adams kano er 5. og 6. del af Jørn Jensens letlæsningsserie Adam og Figo.

Adam og Figo-serien består indtil videre af 6 bøger:

1. Adams ballon
2. Adams bold
3. Adams pony
4. Adams fugl
5. Adams cykel
6. Adams kano

Bøgernes bagsidetekster:

Adams cykel: “Adam har en ny cykel. Den bliver våd og beskidt. Så vasker han den.”

Adams kano: “Adam er god til at ro. Han ror en tur med Figo. De ser mange dyr.”

Billede af: Adam og Figo 5-6 af Jørn Jensen
Adam og Figo 5-6 af Jørn Jensen

Jørn Jensen, som har skrevet serien om Adam og Figo har skrevet mange andre populære letlæsningsbøger, blandt andet Jeppe-serien og Nora-serien.

Begge bøger har et lixtal på 4 og et lettal på 8 og 9. I modsætning til de første bøger jeg/vi har læst i serien, så er der kun en enkelt sætning på hver side, hvor der tidligere var to. Teksten er meget enkel og selvom det ikke er ene lydrette ord, så hører bøgerne alligevel til blandt nogle af de letteste. Der ikke er særlig meget tekst i bøgerne, men alligevel fortæller tekst sammen med illustrationerne et par hyggelige historier om Adam og Figo.

Billede af: Opslag i Adams cykel af Jørn Jensen
Opslag i Adams cykel af Jørn Jensen

De fine farverige illustrationer understøtter teksten og dermed læsningen rigtig godt. Illustrationerne er som i de øvrige bøger i serien af Kim Dalsgaard. Som jeg har skrevet tidligere, så kan jeg rigtig godt lide Kim Dalsgaards illustrationer både i denne serie og i andre. Jeg synes, at de passer fint til både tekst og målgruppe.

Adam og Figo-serien består af bøger, som sagtens kan læses hver for sig, uden man behøver tænke på rækkefølgen, hvilket er et stort plus især til denne målgruppe.

Det kan også nævnes at bøgerne i serien selvfølgelig er flot indbundet – og på den måde signalerer en “rigtig” bog.

Billede af: Opslag i Adams kano af Jørn Jensen
Opslag i Adams kano af Jørn Jensen

Hovedpersonen i Adam og Figo-serien er jo en dreng, Adam, men jeg tænker, at selvom hovedpersonen i bøgerne er en dreng, så er bøgerne gode til begge køn. En del af bøgerne har dyr med i fortællingen, og det vil måske appellere til nogle børn. Serien om Adam og Figo består af nogle fine historier til begynderlæserne – og de fleste af situationerne i bøgerne vil være genkendelige hos læserne.

Billede af: 5 af 6 stjerner /Tine
5 af 6 stjerner /Tine

Adams cykel – 5
Forlag: Forlaget Elysion
ISBN: 9788772145297
Udgave: 1. udg. 2019
Sider: 17

Adams kano – 6
Forlag: Forlaget Elysion
ISBN: 9788772145303
Udgave: 1. udg. 2019
Sider: 17
___

Følg Bech’s Books på Facebook og Instagram.

1 thought on “Adam og Figo 5-6 af Jørn Jensen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *