Alt det andet, Bøger læst...

Bøger læst i februar 2020

I de sidste mange opsamlinger har jeg skrevet, at jeg er bagud især med anmeldelser. Men NU synes jeg faktisk det går fremad. Jeg mangler stadig anmeldelser af enkelte bøger, men ikke mange – og de fleste nye bøger er jeg rimeligt up-to-date med.

I februar læste jeg 10 romaner, 1 af disse læste jeg som e-bog på Saxo.com og jeg læste 5 letlæsningsbøger. Det med e-bøger er stadig ikke helt mig – især ikke, hvis det er bøger, som jeg skal anmelde, da jeg synes, at jeg husker fysiske bøger bedre.

Alle de læste bøger har været krimi/spænding (altså bortset fra letlæsningsbøgerne), og absolut ingen af disse har skuffet mig.

Det er også svært at vælge, hvilken bog som jeg synes bedst om – da jeg faktisk synes, at de alle var rigtig gode. Men det var super fedt at læse X måder at dø på af Stefan Ahnhem, da jeg længe har ventet på at høre, hvordan det ville gå i fortsættelsen til Motiv X – serien om Fabian Risk kan bestemt anbefales.

Jeg blev positivt overrasket over Vejrbidt af Anne Holt. Det er den anden bog i krimiserien om Selma Falck – og jeg synes en del bedre om denne, end om den første, En grav til to.

Som sædvanligt kan der under billedet ses en liste over alt, hvad jeg har læst i den måned, som netop er gået.

En del af bøgerne er tilsendt fra forlagene til anmeldelse. Tak for dem.

Billede af: Bøger læst i februar 2020
Bøger læst i februar 2020

Adolfsson, Maria: Fejltrin
Ahnhem, Stefan: X måder at dø på
Cleave, Paul: Det syvende mord – e-bog
Holt, Anne: Vejrbidt
Hunter, Cara: Familiens synder
Kernick, Simon: Den hængte mand
Koepp, David: Kold karantæne
Lindstein, Mariette: Sekten på Tågeøen
Melander, Jakob: Ind i den hvide nat
Sherez, Stav: Elleve dage

Letlæsningsbøger:
Hemmingsen, Søren: De 4 poters klub 1-2
Jensen, Jørn: Adam og Figo 5-6
Østergaard, Per: En sikker sejr

___

Følg Bech’s Books på Facebook og Instagram.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *