D. 5.5.2020 udkom krimien Satans sommer af Kim Faber og Janni Pedersen. Satans sommer er en selvstændig efterfølger til Vinterland.

Forlagets beskrivelse:

“Juncker er stadig i Sandsted, hvor han plages af mareridt efter sin fars død. Da en lokal advokat findes dræbt i byens park, kastes han ud i en omfattende efterforskning, der også trækker tråde til hans egen fortid.

I København modtager hans kone, Charlotte, der er journalist, et anonymt tip: Det frygtelige terrorangreb i København et halvt år forinden kunne have været forhindret. Charlotte konfronterer Juncker, der efterforskede forbrydelsen, men han nægter noget som helst kendskab til det. Han frygter både for sit eget og Charlottes liv, hvis hun går ind i sagen.

Junckers gamle partner Signe er mere tilbøjelig til at hjælpe journalisten, men hun har sit at se til. Hendes familieliv er ved at gå op i limningen, og hun er stadig opslugt af tanken om hævn over den mand, der voldtog hende. Da der tegner sig en forbindelse mellem terrorsagen og et lig, der bliver fundet i Kongelunden, giver Signe fanden i det hele og kaster sig ind i jagten på sandheden.”

Satans sommer er en selvstændig efterfølger til Vinterland. Jeg vil dog anbefale, at man læser bøgerne i rækkefølge – både på grund af personernes historier, men også fordi “sagen” i Satans sommer tager sit afsæt i de ting, som sker i Vinterland.

Allerførst vil jeg sige, at mine forventninger til Satans sommer var monster høje. Hvordan mine forventninger blev indfriet kan læses i min anmeldelse. 

Både i Vinterland og i Satans sommer er der nogle virkelig gode personbeskrivelser. For at lære personerne bedst muligt at kende, så synes jeg stadig, at man skal læse Vinterland før denne. Jeg er vild med, at vi lærer alle de vigtigste personer meget bedre at kende, da det er med til at give et nuanceret indblik i deres liv, både privat og professionelt. Beskrivelserne af personerne og deres udfordringer virker ganske realistiske – det samme gælder deres måde at håndtere udfordringerne på, at jeg så ikke altid er enige i deres valg.

Relationerne mellem personerne fylder næsten mere end selve “krimi-sagen”. Det synes jeg måske ikke helt var tilfældet i Vinterland – men alligevel synes jeg, at det giver bedst mening at læse dem begge – både på grund af genkendeligheden, men især for at kende historien og baggrunden for de ting, der sker. Når jeg skriver om relationer, så er det både på privat og professionelt plan. For nogle kan det måske godt virke lidt drøjt, at stort set alle har rimelig store personlige udfordringer – i nogle tilfælde også udfordringer i arbejdslivet. Men jeg kan rigtig godt lide at komme “bag facaden”, og jeg synes ikke desto mindre, at det jo er med til at gøre handlingen både spændende og interessant, at der også er denne vinkel på.

Nu har jeg skrevet en del om, at personerne og deres historier fylder meget – men de bliver også rigtig fint flettet sammen med de igangværende sager. Plottet er fint – og fængede hurtigt – det er spændende, hvordan det lykkes at flette flere historier sammen til en, både hvad angår sager, steder og personer. Jeg kunne dog godt have ønsket mig, at denne “krimi-del” havde fyldt lidt mere, selvom jeg også er glad for at lære personerne bedre at kende. Satans sommer starter lige på – og for nogle måske lidt hårdt – men dette fik mig til at forvente mere af samme slags. Jeg synes dog ikke at tempoet – og den lidt mere barske del fylder så meget, hvilket jeg ellers godt kan lide. Der er dog enkelte ting i bogen, som er til den barske side, men de kunne være udviklet, så de havde spredt lidt mere dyster stemning.

Satans sommer virker ikke helt så samfundskritisk som Vinterland – eller jo, det sniger sig jo selvfølgelig ind hist og pist, men jeg synes ikke, at det er helt så fremtrædende. Emnerne i bogen er mange – og de er både relevante og desværre aktuelle. Vi hører blandt andet om, pædofili, utroskab, familierelationer – og forskellige levemåder og nepotisme.

Satans sommer er lige så velskrevet i et flydende sprog og lige så gennemarbejdet som forgængeren – det virker som om der ligger en grundig research bag. Plottet er både mørkt, dystert – og lyst og humoristisk. 

Jeg vil anbefale, at man også læser min anmeldelse af Vinterland – da en del af, hvad jeg skriver i den, også er gældende for Satans sommer.

Nu kom det måske til at lyde lidt, som om jeg ikke synes at Satans sommer er god. Det er bestemt ikke tilfældet, men jeg kan ikke komme udenom, at mine høje forventninger nok påvirkede min læsning lidt. Jeg synes, at Satans sommer er god men på en anden måde end Vinterland. Jeg kan personlig godt lide, at personerne og deres anliggende fylder en del – men samtidig ved jeg også, at andre krimilæsere, måske ønsker lidt mere “krimi”. Men for mig er Satans sommer en meget fin efterfølger til Vinterland, og en del af mine forventninger blev indfriet.
Kære forfattere – jeg håber, at I er igang med nr. 3.

Tak til Politikens Forlag for anmeldereksemplaret.

Forlag: Politikens Forlag
ISBN: 9788740057928
Udgave: 1. udg. 05.05.2020
Sider: 413

—
Følg Bech’s Books på Facebook og Instagram.