[reklame – indeholder anmeldereksemplarer]
Nu synes jeg lige, at jeg faktisk var up-to-date med de fleste anmeldelser. Men desværre har jeg haft meget svært ved at koncentrere mig om at læse de sidste par måneder – og endnu sværere ved at få skrevet. Derfor er jeg nu igen meget bagud… beklager. De anmeldelser jeg er bagud med, de kommer med tiden – hvornår vil jeg ikke love.
Jeg er faktisk helt overrasket – hele 8 romaner blev det til i maj, selvom jeg havde en fornemmelse af ikke at få læst. Et par af bøgerne var jeg meget længe om – og det var faktisk nogle helt fine bøger, så det var bestemt ikke derfor.
De to bedste jeg læste i maj var meget forskellige. Den ene var Skyggedanseren af Sara Omar – læs Dødevaskeren først. Desværre har jeg ikke fået Skyggedanseren anmeldt endnu. Det er en roman om en udsat piges kamp for et liv i frihed – og om alt det grimme, som hun skal igennem. Den anden var krimien Vildskud af Julie Hastrup – den 8. bog i serien om drabsefterforsker Rebekka Holm.
En enkelt bog skuffede mig en smule, og det var Svømmer mod lyset af Allie Larkin. Jeg har endnu ikke anmeldt den, men det er en bog om generationer, venskaber, sorg og lyset på den anden side. Desværre havde jeg meget svært ved at sætte mig ind i selve universet i bogen – og handlingen kom derfor slet ikke tæt på. Mere om det, når jeg anmelder bogen.
Helt som man plejer, så kan man under billedet ses en liste over det, jeg har læst i den måned, som netop er gået.
Husk at følge Bech’s Books på Facebook og Instagram – der er lidt mere liv end her på bloggen.
En del af bøgerne er tilsendt fra forlagene til anmeldelse. Tak for dem.
Faber, Kim: Satans sommer
Hastrup, Julie: Vildskud
Jungstedt, Mari: Jeg kan se dig
Larkin, Allie: Svømmer mod lyset
Omar, Sara: Skyggedanseren
Monteau, M: Jeg er den skyldige
Monteau, M: Mit navn er Viktor
Monteau, M: Satans yngel
—
Følg Bech’s Books på Facebook og Instagram.