En af de allerbedste bøger jeg læste i 2019 var En helt normal familie af Mattias Edvardsson. I dag, d. 25.09.2020 udkommer forfatterens næste bog, Gode naboer – som jeg har glædet mig vildt meget til at få fingrene i.

Bogens bagsidetekst:

“Storbyparret Micke og Bianca flytter med deres to børn til et idyllisk villakvarter uden for Lund, som tilsyneladende opfylder alle deres drømme om et roligt forstadsliv. Her kender alle hinanden, og man kan bevæge sig frit og sikkert gennem byen. Men efterhånden som de lærer deres naboer at kende, kommer en følelse af ubehag krybende. Hvad er den smukke eksmodel Jacquelines forhistorie? Og er det egentlig passende, at hendes 13-årige søn Fabian vil være venner med deres seksårige søn?

Da Bianca bliver påkørt ude foran deres hus, virkelig det umiddelbart som en ulykke. Men mens Bianca kæmper for sit liv på hospitalet, bliver både Micke og politiet i tvivl. Er der mon en anden og mere dyster forklaring?”

Da jeg anmeldte En helt normal familie skrev jeg: “En helt normal familie er ikke en “klassisk” krimi, og nogle vil måske mene, at det slet ikke er en krimi – men jeg synes, at det er en krimi – i domestic noir-genren. Men udover at være en krimi, er den også meget andet. Det største tema for mig er familierelationer – hvor meget ved vi reelt om hinanden, selvom vi lever side om side? Og kan vi egentlig stole på dem, der står os nærmest?” Gode naboer er for så vidt også om familierelationer, men også om relationer mellem mennesker generelt, her om dem der lever rigtig tæt på én, men som ikke er familie.

Gode naboer har egentlig Micke som hovedperson, og så alligevel ikke – for vi hører “historien” om Gode naboer – eller måske knap så Gode naboer, fra flere sider – og alle bidrager med noget vigtigt. På den måde er historien bygget som En helt normal familie, da det ikke bare én persons historie. I Gode naboer bliver der vekslet mellem personernes synsvinkel gennem hele fortællingen, og det virker rigtig godt.

Personskildringerne er super gode – og er med til at gøre historien ganske realistisk og troværdig. Personerne fortæller om deres egne oplevelser, men vi hører også, hvordan andre ser/oplever dem – og det er ganske tankevækkende. Mon ikke de fleste vil kunne nikke genkendende til en del af de tanker, der bliver gjort om andre? Vi følger kun få mennesker, men alligevel er persongalleriet ganske varieret, den enlige mor med en teenagesøn, det ældre ægtepar, manden der er blevet forladt og kernefamilien med to børn – hvis altså de rent faktisk er en kernefamilie…?!

Det er ikke så tit, at jeg citerer fra bøger, men der er så mange gode citater i denne bog, at jeg må dele et par stykker. På side 172 står der: “Jeg fik en skræmmende fornemmelse af, at vi var begyndt at lyve. Ikke kun over for hinanden, men også over for os selv.” Og på side 276: “Når hemmeligheder og løgne først har fået fodfæste, er det ikke svært at give efter for en til.” Disse citater siger næsten mere om bogen, end jeg kan få fortalt i en anmeldelse.

Gode naboer er yderst velskrevet – og plottet afsindigt godt. Hele historien virker meget gennemtænkt og plottet er meget anderledes komponeret end hvad jeg ellers har læst (måske lige bortset fra En helt normal familie). Bogen er spændende – og ikke kun i forhold til handlingen, men især det menneskelige samspil. Jeg havde lidt tidligt regnet ud, hvordan tingene nok hang sammen – men da der så dukker flere muligheder op undervejs, så blev jeg alligevel i tvivl…

Noget af det, som jeg synes allerbedst om, og måske fordi det bliver ret personligt, er billedet af, hvordan livet med et barn med særlige behov kan være, og nok især hvordan andre bare ikke kan/vil se, at der faktisk er store udfordringer. Når man hører, hvordan udredninger med videre munder ud i, at det er “helt almindeligt”, så får jeg næsten gåsehud. Tænk, hvordan Jacquelines og Fabians liv havde været, hvis nogen faktisk havde set ham – og han/de havde fået den hjælp, der reelt var behov for. Måske livet så havde været et andet? Bare det at andre har svært ved at rumme Fabian og/eller hans mor virker så bekendt, da det er noget, som kommer tæt ind på livet af os (heldigvis ikke, fordi vi personligt har oplevet det). Et eller andet sted, så har jeg det lidt som om bogen er med til at fastholde nogle fordomme om børn, som har eller burde have en diagnose (kan ikke skrive mere, for jeg vil ikke røbe for meget), samtidig med, at den faktisk lidt kritiserer, den manglende hjælp – og netop det at tingene kunne se anderledes ud, hvis hjælpen også blev givet.

Men jeg kan lide det hele, det er en suveræn god bog. Og så alligevel ikke det hele, for jeg er ikke helt tilfreds med slutningen – men samtidig, med fare for at lyde lidt mærkelig, så er det en genial slutning, når det nu skal være sådan…!

Gode naboer er en bog, der for mig bliver bedre og bedre, jo mere jeg tænker over den…

Gode naboer er, som der står på omslaget: En roman om en forbrydelse. Men det er også en fortælling om relationer, manglende relationer, naboskab på godt og ondt og vigtigst en historie om tilgivelse og løgne.

Forlag: People’sPress
ISBN: 9788770361842
Udgave: 1. udg. 2020
Originaltitel: Goda grannar
Oversætter: Henrik Andersen
Sider: 371

___

Følg Bech’s Books på Facebook og Instagram.