4 stjerner, Krimi/spænding, Øvrige forlag, Tine f. 1973

Dagen der aldrig kommer af Tom Peder Olsen

Dagen der aldrig kommer af Tom Peder Olsen er 1. del af en ny planlagt krimiserie. Tom Peder Olsen har arbejdet med kommunikation, branding og reklame hele sit liv, Dagen der aldrig kommer er hans debut som forfatter. Bogen udkommer i dag d. 29.10.2020.

Uddrag af bogens bagsidetekst:

“Et prominent rocker-kendis par findes myrdet. Begge er tortureret ihjel med bestialske metoder, der oprindeligt blev brugt af Den Spanske Inkvisition. 

Politikommissær Magnus Rhode sættes i spidsen for opklaringen af de brutale mord. Snart dukker liget af en pusher op, der er blevet revet midt over, mens han var i live. Han har tilknytning til indvandrerbanderne omkring Blågårdsgade – og politiets ledelse er overbevist om, at en større bandekrig er i gang.

Magnus Rhode er dog ikke så sikker på, at teorien om et bandeoprør holder vand. Slet ikke da en 12-årig pige kidnappes, og alt tyder på, at sagen handler om noget andet… Desværre går der politik og strategi i opklaringen. PET overtager den formelle efterforskningsledelse…

Det er bestemt ikke Magnus Rhodes kop te. Han må gå sine egne veje, der som oftest medfører fristende kvinder, fortræffelig vine og voldsomme slagsmål. Han opdager sammenhænge, der både er overrumplende, gruopvækkende og hjerteskærende…”

Billede af: Dagen der aldrig kommer af Tom Peder Olsen
Dagen der aldrig kommer af Tom Peder Olsen

Dagen der aldrig kommer er en fin debut-krimi. Der er et par ting, som jeg kunne ønske mig anderledes. En af tingene er, at der er flere stjerner på omslaget sammen med citater – men ingen steder står der, hvor disse kommer fra?!

Plottet er opbygget med flere spor. Vi følger selvfølgelig politikommissæren, Magnus Rhode, som er hovedpersonen i bogen. Derudover følger vi morderen, både i dag – men vi hører også om noget af baggrunden for, hvorfor vedkommende gør disse grusomme ting. I enkelte kapitler følger vi også ofrene. Det kan lyde af meget, men det hele giver god mening, og det fungerer ret godt. Jeg kan godt lide, at man følger politiets jagt på gerningsmanden – mens man også hører om, hvad og hvorfor. Selvom de bestialske mord er ret detaljerede, så synes jeg ikke, at de fylder det hele – men det er alligevel en voldsom bog, og der er flere ret barske scener. Det var faktisk slet ikke mordene på menneskerne, som berørte mig mest – men derimod en scene, der involverer et dyr. Det kunne jeg næsten ikke læse. Så er man til stille og rolige krimier uden grusomhed og blod, så skal man nok ikke vælge denne – hvis ikke, skulle man måske prøve at læse om Magnus Rhode.

Tom Peder Olsen har godt styr på personbeskrivelserne. Det er let at forestille sig alle de medvirkende, lige fra Magnus Rhode til ofrene til forbryderen. Jeg har det dog lidt omvendt, tænker jeg. For jeg har på mange punkter empati for forbryderen – og forstår godt, at vedkommende ønsker hævn, men alligevel synes jeg nok ikke helt om måden… Magnus Rhode bliver også fint beskrevet – og jo mere man læser, jo mere synes jeg, at man får at vide. Det ændrer dog ikke på, at jeg faktisk ikke synes om ham. Han virker for mig både irriterende og overfladisk. Om det skal være sådan – eller om jeg ser anderledes på ham, når jeg har læst en bog eller to mere i serien, må tiden jo vise.

Selvom jeg havde læst om bogen på forhånd – og dermed havde læst, at Magnus Rhode er glad for vin og kvinder, så er det en af de ting, som jeg synes får ham til at virke lidt overfladisk. Det kommer også til tider til at virke, som om, at disse ting vinder over sagen/opklaringen – og dermed er vigtigere for Magnus. På samme vis træffer hans kollega også et valg, der for mig til at tænke på, at de nedprioriterer, hvad de er i gang med at efterforske. Jeg ved godt, at politifolk selvfølgelig også skal have et privatliv – her synes jeg bare personligt, at valget er lidt mærkeligt.

Miljøbeskrivelserne er også gode – men sammen med andre beskrivelser, så kommer de til af fylde en del, og det synes jeg ikke er nødvendigt for at forstå handlingen. Den er i stedet i fare for at drukne lidt nogen steder. Dette kunne sammen med et par andre ting godt have brugt en lidt skarpere redaktør. Men det jeg hæfter mig mest ved, har jeg faktisk skrevet om i en anden anmeldelse for nylig, nemlig termen “rigtig mor”. I anmeldelsen af Blodets bånd skrev jeg dette: “Jeg har en lille bitte anke til sprogbrug i bogen, som jeg ikke er enig i – om det er oversættelsen eller sådan som forfatteren faktisk har udtrykt sig, ved jeg ikke. Men en biologisk mor bliver omtalt som rigtig mor et par gange – og så tænker jeg, hvad er en forkert mor? Ordet biologisk bliver også brugt – og jeg kan ikke forstå, hvorfor det andet overhovedet kommer på bane? Ja, nogle synes nok det er en småting – men som adoptivmor, så kan jeg love for, at jeg er præcis lige så meget mor for mine børn uanset, hvordan jeg har fået dem! Jeg føler mig i hvert fald ikke som en forkert mor.” NB. her er det ikke oversættelsen.

For at vende tilbage til handlingen, så var jeg bestemt fænget. Bogen er ganske letlæst – og jeg kan som skrevet rigtig godt lide de to “hovedspor”. Det er interessant, at vi både følger morder og efterforskning – og at der stadig er plads til overraskelser, selvom man følger begge. Og så kan jeg være lidt paf over, at jeg faktisk har en vis medfølelse for gerningsmanden…

Billede af: 4 af 6 stjerner /Tine
4 af 6 stjerner /Tine

Forlag: Forlaget Furore
ISBN: 9788797233504
Udgave: 1. udg. 29.10.2020
Sider: 471

___

Følg Bech’s Books på Facebook og Instagram.

  •   

1 thought on “Dagen der aldrig kommer af Tom Peder Olsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *