[reklame – hoodie modtaget sammen med bogen]

SÅ er den her!!! Nattens udyr af Michael Katz Krefeld. Nattens udyr er en selvstændig efterfølger til krimien; Mørket kalder. Da jeg anmeldte Mørket kalder, var det en stand-alone, men heldigvis har det ændret sig – og planen er nu en trilogi. Så kan man jo altid håbe…

Bogen udkommer i dag, d. 30.10.2020.

Forlagets beskrivelse:

“NÅR DU SER DEM KOMME, ER DET FOR SENT

En række bestialske kvindedrab ryster Danmark og sætter ild til nettet og medierne. Drabene fører tilbage til en gammel voldtægtssag, som samler en gruppe mænd med en indædt vrede mod kvinder. I sin efterforskning kommer politikommissær Cecilie Mars på sporet af et hemmeligt selskab, og hun opdager hurtigt, at loven ikke rækker, hvis hun skal stoppe gerningsmændene. Men hendes kontante og kompromisløse stil skaber hurtigt nye fjender – både i politiets ledelse og hjemme i Nordvest, hvor bandekrigen raser, og Cecilie selv er under mistanke for drab. Pludselig befinder hun sig som et muligt bytte og trofæ for en brutal vrede.”

Min allerførste tanke, da jeg lukkede Nattens udyr var, at den var vild hele vejen… Den er actionfyldt, hæsblæsende, hårrejsende og umulig at slippe, når man først er begyndt.

Cecilie Mars er stadig lige så sej, som jeg husker hende, men det vil være en fordel at læse Mørket kalder først, da jeg ikke synes, at Cecilie bliver beskrevet så grundigt i denne, som i den første bog. Bare rolig, jeg vil godt love, at Mørket kalder er god – og dermed tiden værd. Uanset, så får man altså bare det bedste ud af, at læse (de fleste) serier i rækkefølge.

Nattens udyr er ikke en hyggekrimi, og selvom det er en kvindelig hovedperson, så er den bestemt heller ikke en femi-krimi. Cecilie Mars er ikke, som nogen af de kvinder vi kender fra andre krimier – og så er der alligevel lidt Kim Stone eller måske Lisbeth Salander over hende, men kun en smule for Cecilie Mars er helt sin egen – og hun kan faktisk ikke helt sammenlignes med andre. Hun brænder for sit job og for retfærdighed – men også så meget, at hun til tider har svært ved at rumme det. Cecilie er handlekraftig og vil hellere gøre noget, end risikere at hun reagerer for sent. Hun vælger (ret tit) nogle ikke helt lovlige metoder for at få tingene til at ske – eller for at dække over noget, som måske heller ikke var helt efter bogen. Men alligevel – så kan jeg altså ret godt lide hende – dermed ikke sagt, at jeg synes, at alt hvad hun gør, er ok.

Cecilie bliver undersøgt af DUP (Den uvildige politiklagemyndighed), hvilket jeg godt forstår – samtidig kan jeg ikke helt lade være med at tænke, at man går så grundigt til værks, fordi hun er en kvinde… men måske jeg bare er præget af historien!? Hvordan det går, må I selv læse. Nogle ting synes jeg, det virker som om, at Cecilie gør, bare fordi hun kan – og fordi det for hende er den letteste udvej, men måske ikke den smarteste og mest lovlige. Her tænker jeg specielt på noget, som sker hen mod slutningen. Faktisk var handlingen eller sammenhængen i denne scene heller ikke afsindigt overraskende for mig. Det var den endelig slutning på bogen derimod. OG DET glæder jeg mig til at høre mere om.

Der kommer nu lidt om, hvad bogen reelt handler om, jeg synes ikke, at det spoiler noget, men spring resten over, hvis I intet vil vide.

Omdrejningspunktet i Nattens udyr er en form for sekt – et hemmeligt selskab af mænd, som har fundet hinanden via The Dark Web. Sekten består af mænd, der hader kvinder. Hovedårsagen til at de hader kvinder er, at de ikke selv kan finde en sexpartner – og dermed beskriver sig som incels = involuntary celibates/ufrivilligt cølibat. Der findes mange artikler, som har beskrevet denne gruppe af mænd, en af dem er en artikel fra Information, som til allersidst også har en udtalelse fra Angela Nagel, som jeg synes passer afsindigt godt til temaet i Nattens udyr, artiklen kan læses her: Massemorderen i Toronto var erklæret kvindehader. Angela Nagel “påpeger det ironiske ved incel-fællesskabets politiske selviscenesættelse: »De raser imod det moderne livs ensomhed, isolation og individualisme, men samtidig hylder de på en helt Ayn Rand’sk måde det samme vilkår. De ser sig som specielle og elsker en sprogbrug, hvor den stærke triumferer over den svage, selv om de reelt selv hører til de svage.” (citat fra Information, d. 28.04.18).

Noget som jeg fandt både hårdt, vulgært og egentlig også ret banalt er sproget blandt mændene i sekten. En del er interne henvisninger til incels, Stacy’er, Chads og så videre. Det er ikke den del, som jeg spærre øjnene ekstra op for, men alle de ord, som i andre sammenhænge nok ville blive censureret. Det er et sprog, som jeg personligt er meget langt fra – men altså, jeg er ikke engang til helt almindelige bandeord – jeg har virkelig svært ved at sætte mig ind i, at mennesker kan bruge ord som; pikkarrusel, sperm-silo, nazi-kusse og meget mere i den dur, og samtidig få det til at virke, som en helt naturlig del af deres måde at tale på. Denne form for tale er virkelig med til at karakterisere den gruppe, som vi hører om. Nattens udyr er bestemt velskrevet – også på trods af et sprog, som jeg ikke kan tage i egen mund.

På et tidspunkt hører vi om, hvordan der bliver samlet 1 million bitcoins ind – det er godt nok vildt!! Jeg måtte lige tjekke, hvor meget det drejer sig om i almindelig valuta – og det er knap 86 milliarder kroner. Jeg har vist ikke lyst til at vide, hvad de skal/kan bruges til – når der er den kvindehadende sekt, der står for indsamlingen.

Bogen er både tankevækkende – men samtidig kvalmefremkaldende. Nattens udyr er ikke en bog for sarte sjæle, hverken temaet, sproget eller de gruopvækkende beskrivelser. Man behøver slet ikke selv, at lave fantasibilleder, for der bliver tydeligt sat billede på alt, faktisk kan det være nødvendigt at lukke lidt af for ens egen forestillingsevne.

Nattens udyr er en fortælling om at føle sig udenfor og måske ensom – og derfor søge nye fællesskaber – måske ikke altid det bedste fællesskab, i hvert fald ikke i dette tilfælde. Hvordan disse mennesker strømmer til, når der bliver råbt højt nok – og tingene ser ud til at gå den rette vej – også selvom det er en hadsk og grusom miljø. Her et fællesskab, hvor man er sammen om hadet, om at give andre skylden – og aktivt at være med til at handle negativt. Incels føler sig forbigået af kvinder – og lader alt deres had og ondskab gå ud over dem. De ønsker et mandligt overherredømme, hvor kvinder skal finde sig i alt og stå til rådighed (seksuelt), når det passer manden… I Nattens udyr kræver vejen til denne nye verden ofre på både den gode og den onde side. Vi hører om nogen meget bestialske og voldsomme mord – på hvem og hvordan vil jeg dog udelade – men alt fra mændenes side tager udgangspunkt i, at kvinder er onde og skal underkues.

Jeg er klar til at høre mere om Cecilie Mars NU! – Men altså jeg har hørt, at der nok kommer en krimi om Ravn først, og det er jo heller ikke så tosset.

Forlag: Lindhardt og Ringhof
ISBN: 9788711988930
Udgave: 1. udg. 30.10.2020
Sider: 359
___

Følg Bech’s Books på Facebook og Instagram.