Alt det andet, Bøger læst...

Bøger læst i august 2021

[reklame – indeholder anmeldereksemplarer]

Det er meget lang tid siden, at jeg har læst så lidt som den forrige måned. Der kom alt muligt “i vejen” blandt andet en konfirmation for vores to yngste børn. Denne måned har jeg kun skrevet anmeldelser af noget, som jeg har læst tidligere, så tjek de opslag. Anmeldelser af de bøger, jeg har læst i august kommer løbende.

Jeg har læst så mange bøger, som jeg gerne vil dele med jer. Derfor vil jeg arbejde på at skrive nogle lidt kortere anmeldelser det næste stykke tid. Om jeg så kan finde ud af at begrænse mig må tiden jo vise…

I august fik jeg læst 5 romaner, og tro det eller ej, jeg fik kun læst én krimi eller det vil sige en af de andre kan måske også gå i krimikategorien, måske nærmere spænding. Ellers er det historiske romaner jeg har læst, om den amerikanske borgerkrig, om 1. verdenskrig og den irske uafhængighedskrig og sidst om 2. verdenskrig.

Jeg blev overrasket over en enkelt af bøgerne, ganske positivt – det var Exit af Belinda Bauer. Det er for så vidt en krimi, men en stille en af slagsen. Et af hovedemnerne er aktiv/passiv dødshjælp, og jeg synes, at den er både relevant og aktuel. En enkelt bog skuffede mig lidt, og når jeg ser, at den bliver meget positivt omtalt andre steder, så er det sikkert bare mig. Den bog jeg tænker på er Hittebarnets historie af Pam Jenoff. Jeg blev simpelthen ikke grebet af handlingen – og jeg kunne ikke rigtig komme ind under huden på karaktererne. Det skal dog siges, at jeg bestemt blev rystet og ramt af en del af historien (vil dog ikke spoile).

Som sædvanligt kan man under billedet se en liste over alt, hvad jeg fik læst i den måned, som netop er gået.

En del af bøgerne er tilsendt fra forlagene til anmeldelse. Tak for dem.

Billede af: Bøger læst i august 2021
Bøger læst i august 2021

Bauer, Belinda: Exit
Jenoff, Pam: Hittebarnets historie
Kelly, Martha Hall: Solsikkesøstrene
Lindqvist, John Ajvide: Venligheden
Montefiore, Santa: Sange om krig og kærlighed

Højtlæsning:
Barrett, Sigurd: Sigurd fortæller bibelhistorier

Letlæsning:
Ahlburg, Kirsten: Max 4-serien 1-6

___

Følg Bech’s Books på Facebook og Instagram.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *