4 stjerner, Forlaget Zara, Krimi/spænding, Tine f. 1973

Intet af Catherine Ryan Howard

Thrilleren Intet er skrevet af den irske forfatter, Catherine Ryan Howard. Jeg har tidligere læst og anmeldt Catherine Ryan Howards thriller: Dødelig løgn.

Catherine Ryan Howards bøger er blevet udgivet på 11 sprog i 18 lande.

Fra forlagets beskrivelse:

“Bare 12 år gammel er Eve Black den eneste overlevende i sin familie efter et overfald begået af den berygtede voldsmand Intetmanden. Nu er hun voksen og besat af at finde den mand, der ødelagde hendes liv.

Jim Doyle, der er sikkerhedsvagt i et supermarked, er gået i gang med at læse bogen Intetmanden. Eve har skrevet den som en sand beretning og erindringsbog over den efterforskning, som blev ført for at finde den mand, der dræbte hele hendes familie. Side for side vokser hans vrede. Jim er nemlig ikke bare interesseret i at læse om Intetmanden. Han er Intetmanden.

Jim opdager hurtigt, hvor faretruende tæt Eve er på at finde frem til sandheden. Han indser, at hun ikke giver op, før hun har fundet ham. Han har intet andet valg, end at stoppe hende, inden hun finder ham.”

Billede af: Intet af Catherine Ryan Howard
Intet af Catherine Ryan Howard

Intet er inspireret af virkelige begivenheder. Catherine Ryan Howard har fået inspiration fra sagen om The Golden State Killer – som Michelle McNamara har efterforsket og skrevet om i bogen: Jeg forsvinder i mørket.

Det er altid lidt svært, når man har set/læst, at rigtig mange andre er helt vilde med en bog, og man bare ikke selv er helt samme sted. Jeg må dog også indrømme, at mine forventninger til Intet var vildt høje, da Tines Bogtanker anbefaler den. Desværre havde vi ikke helt samme læseoplevelse denne gang. Jeg kan dog sagtens forstå, at andre er vilde med den. Jeg synes også, at den er spændende og fængende – jeg var bare ikke helt oppe at ringe.

Intet er rigtig velskrevet og læsningen gled let – jeg kan godt lide mixet af true crime og fiction.

Vi følger Jim/Intetmanden – og Evelyn/”hende pigen” på skift. En stor del af historien får man via den den bog, som Evelyn har skrevet om hendes efterforskning af sagen. Det fungerer ret godt med en “bog i bogen”. Det kan måske lyde lidt tungt med en “bog i bogen”, men jeg synes, at det giver et fint overblik over selve sagen – og den “gamle” historie bliver på en fin måde fortalt uden at det bliver for meget.

Både Jim og Evelyn er godt skildret. Evelyn virker som en stærk person til trods for sine oplevelser – og Jim opfører sig, som om at omgivelserne skal være virkelig glade for at kende ham. Miljøskildringerne/scenerne virker mørke og dystre og passer rigtig godt til de grusomme handlinger, der er blevet begået.

Det er super fedt, at man hele tiden ved, hvem moderen er, og at man hører om hans reaktion på at blive skrevet om. Men samtidig har jeg en ide om, at det er sværere med nogle gode twists/overraskelser, når man allerede ved, hvem morderen er? Det er lidt ærgerligt, for jeg manglede virkelig lidt flere cliffhangers undervejs.

Der er meget af Intet, som jeg synes godt om – både selve plottet og opbygningen, men da min ide om en slutning holdt stik, var det lidt som om luften gik af ballonen.

Billede af: 4 af 6 stjerner /Tine
4 af 6 stjerner /Tine

Forlag: Forlaget Zara
ISBN: 9788771163919
Udgave: 1. udg. 2021
Originaltitel: The Nothing Man
Oversætter: Johnnie McCoy
Sider: 341

___

Følg Bech’s Books på Facebook og Instagram.

1 thought on “Intet af Catherine Ryan Howard

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *