4 stjerner, Daniel f. 2001, Fantasy/science fiction, Øvrige forlag, Ungdomsbøger/Young Adult

The Host af Stephenie Meyer

The Host af Stephenie Meyer – engelsk udgave

The Host forgår i en verden, hvor menneskene lever på flugt fra rumvæsner, der kan overtage menneskers kroppe. Melanie er et af de eneste mennesker, der er tilbage på jorden. I starten af bogen bliver Melanie fanget af rumvæsnerne, hvor et af rumvæsen, ved navn Wanderer, overtager Melanies krop og hukommelse. Men en del af Melanies sind er ikke væk, så hun kan stadig kommunikere inde i sit hoved. Melanie prøver at undgå at få Wanderer til at vide noget om Melanies fortid, fordi Melanie vil beskytte sin familie fra rumvæsnerne. Lykkes det Melanie at gemme sin fortid fra Wanderer eller er Melanie og hendes familie dødsdømt?

Den danske udgave hedder Vandrende sjæle.

The Host af Stephenie Meyer

Jeg er vild med The Host, fordi den er så godt skrevet, at det føles som om det er sket i virkeligheden. Jeg synes virkelig godt om, at man hele tiden får et nyt syn på de 2 hovedpersoner, altså i starten synes jeg at Wanderer er et monster, men længere inde bogen begynder jeg at holde med hende. Jeg synes bare generelt, at Stephenie Meyer er en fantastisk forfatter, hun har også skrevet fantasyserien Twilight og spændingsbogen Kemikeren. Når man læser The Host føles det som om man er hovedpersonen, og at man læser historien fra Melenies synsvinkel, og ikke fra sidelinjen, hvilket for mig, giver historien lidt mere spænding, og jeg fik hele tiden bare lyst til at læse videre. Jeg synes, at den var lidt svær at komme i gang med, men tror at det er på grund af, at jeg læste bogen på engelsk. Jeg vil gerne anbefale The Host til alle der er vilde med lidt Science Fiction. Jeg giver bogen 4 ud af 5 stjerner.

⭐⭐⭐⭐/Daniel

Forlag: Back Bay Books
ISBN: 9780316218504
Udgave: 2013
Sider: 619

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *