Krimien, De døde og de ufødte er mit første bekendtskab med Jakob Melander og Lars Winkler, selvom bogen faktisk er 5. del af en serie. Lars Winkler er politiassistent og hovedpersonen i Jakob Melanders serie. De døde og de ufødte er for så vidt et selvstændigt bind, hvad angår sagen der skal opklares, men man mister selvfølgelig lidt af personernes historie og indbyrdes forhold, ved at springe på så sendt i serien (men så er det jo godt, man i det mindste kan læse dem bagefter).

Fra bogens bagsidetekst:

“En regnfuld søndag aften i februar henrettes to mænd med maskinpistol i en bil på Slotsholmen i København. Drabs-våbnet leder efterforskningen og politiassistent Lars Winkler mod rockermiljøet.

Journalisten Louise er rejst til Vietnam for at opspore sin biologiske mor. Her hører hun om et dansk firma med patent på en ny – og ikke helt uskadelig – rissort. Da Louise vender hjem til Danmark, har der været indbrud i hendes lejlighed. Nogen er efter hende.

Opklaringen af dobbeltdrabet på Slotsholmen står i stampe, og politiet retter opmærksomheden mod ofrenes fortid. Er der en sammenhæng mellem et uopklaret drab fra 1980’erne og nutidens makabre sag? 

Lars Winkler forsøger at nå til bunds i en sump af pengebegær og organiseret kriminalitet, der har tråde til Vietnamkrigen, et afvænningscenter for narkomaner og samfundets øverste politiske lag.”

De døde og de ufødte starter med en kort prolog, som foregår i 1983 – allerede der var jeg fanget. Derefter hopper man til nutiden, hvor to mænd bliver brutalt henrettet, og derefter er det da helt umuligt at slippe bogen igen. Hvordan mon prologen og henrettelserne hænger sammen?

Der er rigtig mange tråde, der skal flettes – og det lykkedes på flotteste vis. Historien foregår både i Vietnam og i København, men med en fin sammenhæng og med meget gode miljøbeskrivelser. Bogen er yderst velskrevet og rig på detaljer både i miljø- og personbeskrivelserne.

Ud over de brutale henrettelser som skal opklares, så handler De døde og de ufødte ikke kun om mord, for i kølvandet på disse mord følger vi også et drama om magtbegær, politik og penge. Og derudover er familierelationer – eller måske manglen på relationer også noget, der fylder i fortællingen.

Jeg synes, at det er en spændende måde, som vi hører historien på. Lars Winkler, som må betegnes som hovedpersonen, hans del bliver fortalt i 3. person, hvorimod Louise er jeg-fortæller. At Louise er jeg-fortæller gør, at det bliver lettere at følge/forstå hende og hendes følelser. Lars kender de fleste læsere jo nok fra de tidligere bøger, og dermed kender de ham nok efterhånden ret godt.

Jeg kan rigtig godt lide krimier, hvor man udover “sagen” i bogen også hører mere om personerne, altså om deres privatliv, personlighed osv. Det må man sige, at man gør i De døde og de ufødte – måske er det et lidt indviklet privatliv, både for Lars, som har nok at se til på hjemmefronten – og for Louise, som leder efter sin biologiske mor. Men jeg synes, at det er fedt at høre om det hele, da det er med til at gøre personener mere realistiske og dermed troværdige. – Lige her er det så, at jeg måske mangler lidt af baggrundshistorien fra de første 4. bind.

Hvordan er det muligt, at jeg ikke tidligere har mødt Jakob Melander og Lars Winkler? Hold op, jeg synes, at De døde og de ufødte er en spændende krimi. Heldigvis har jeg jo de fire første bøger til gode.

⭐⭐⭐⭐ af 5 /Tine

Forlag: People’sPress
ISBN: 9788771802047
Udgave: 1. udg. 09.03.2018
Sider: 411

___

Følg Bech’s Books på Facebook og Instagram.