Bogens bagsidetekst:
““Med et stivner Sørens arrige ansigt, og som ler skifter det form, som om han har set et rumvæsen. Han står med åben mund og åbne øjne og ser tomt ud i luften. Han trækker hænderne til sig og vender sig i stedet om og løber tilbage. Vi står uden at sige et ord til hinanden. Rumfærgen begynder at rumle. Jeg kan mærke, at løfteraketterne bliver antændt under os…”
William er begyndt på Astronautskolen i Ribe. Her lærer han hurtigt forskellen på at skulle lære dansk og matematik og det at skulle uddanne sig som pilot. Samtidig skal han finde sin plads i klassen mellem venner og fjender. Da han ved et tilfælde ender som blind passager i en rumfærge, begynder en rejse, som han aldrig havde forestillet sig. Den første rejse blandt mange…”
SpaceTeam15: Blind passager er en fantastisk ungdomsbog for dem, der gerne vil have noget let læsning. Bogen forgår i en når fremtid, hvor jorden er blevet overbefolket. Der er ikke nok ressourcer og mad til alle. Overalt i verdenen er der blevet grundlagt en del nye astronautskoler, for at kunne løse befolkningsproblemerne ved hjælp af at søge ud i rummet.
Jeg er vild med dette tema til en ungdomsbog, da jeg synes at der mangler nogle bøger med sådan et godt tema. Det sker også helt vildt meget i SpaceTeam15: Blind passager i forhold til hvor kort bogen er. Alt og alle i bogen er virkelig godt beskrevet, og det giver bogen en rigtig god dybde, selvom bogen kun er 92 sider lang.
Jeg er vild med hovedpersonen William, som er en person med stor personlighed. Han har en stor handlekraft, og han tænker først på hvordan andre har det og ikke sig selv. Han udvikler sig også en del igennem bogen, og det er jeg også vild med.
Der er kun én ting jeg ikke så godt kan lide ved bogen, og det er dens navn. Navnet SpaceTeam15 bliver ikke brugt en eneste gang i bogen, så jeg har ingen anelse om, hvorfor titlen på bogen hedder som den gør. Man får ikke engang en smule information om, at holdet overhovedet har et navn, og det er det eneste i SpaceTeam15: Blind passager jeg ikke kan lide.
Men generelt er SpaceTeam15: Blind passager en fantastisk bog, som også rammer plet i forhold til dens målgruppe, som jeg tænker er børn/unge fra ca. 10-11 år og op. Jeg synes selv, at det er en virkelig god letlæsnings bog, og det er super flot, at der kan være så meget handling i så forholdsvis kort en bog.
⭐⭐⭐⭐⭐ af 5 /Daniel
Forlag: Calibat
ISBN: 9788793281714
Udgave: 1. udg. 2017
Sider: 92