3 stjerner, Fantasy/science fiction, Forlaget Mellemgaard, Klara f. 2003, Ungdomsbøger/Young Adult

Malstrøm af Louise Roholte

Malstrøm er 2. del af Louise Roholtes fantasyserie Fire folk.

Forlagets beskrivelse:

“Det viser sig hurtigt, at det ikke kun er foråret, øen gemmer på, for sne og frost har også fordrevet folkene fra bjergene og ørkenen. De har allerede etableret sig, da søfolket og skovfolket trækker deres flåder op på stranden, og de nytilkomne bliver hårdhændet gennet mod midten af øen, hvor et nyt mareridt tager sin begyndelse. Ivalus verden skælver, da hun forstår, at de andre folk er lige så virkelige, som hun er, og hun møder en ondskab, som hun ikke troede fandtes. Samtidig bliver hun klar over, at friheden er det mest dyrebare, hun har, da den bliver taget fra hende, og hun er villig til at ofre alt for at vinde den tilbage. Det er dog ikke alle, der deler den indstilling, og hun og Anfred skal forholde sig til interne magtkampe og forræderi, mens de har en konstant dødstrussel hængende over deres hoveder.”

Malstrøm af Louise Roholte
Malstrøm af Louise Roholte

I Malstrøm er det igen de to hovedpersoner, Ivalu og Anfred, man hører fra. Noget der har gjort mig meget glad er at fordelingen mellem Ivalu og Anfred, er blevet mere lige. I den første bog, Evig Vinter synes jeg nemlig, at Ivalus synsvinkel fyldte mere i bogen end Anfreds. Så derfor er det mega fedt, at Anfred kom mere på banen. Det gjorde det også nemmere at holde styr på alle navnene, da man hører mere til Anfreds folk.

Jeg kunne godt have tænkt mig, at man fik mere information om, hvordan og hvorfor, den evige vinter kom. Mere uddybning omkring tiden før, ville have været godt.

Jeg synes, det er virkelig fedt, at Ivalu og Anfred får lov til at møde hinanden i historien. På den måde ser man de samme ting, med forskellige øjne, og det fungerer rigtig godt i Malstrøm. Jeg er også vild med det forhold som Ivalu og Anfred har til hinanden.

Desværre synes jeg ikke, at der skete mange overraskende ting i historien. Mange af karaktererne virker statiske, hvor jeg godt kunne have brugt noget mere udvikling. Men trods dette er Malstrøm en meget spændende bog.

Ligesom i den første bog i serien, Evig vinter, er slutningen i Malstrøm nok det jeg synes bedst om. Den er nervepirrende, og igen sker der noget, som jeg tror kommer til at ændre meget på historien… Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad der mon kommer til at ske?!

Læs også min anmeldelse af Evig vinter.

⭐⭐⭐ af 5 /Klara

Forlag: Forlaget Mellemgaard
ISBN: 9788793692473
Udgave: 1. udg. 09.07.2018
Sider: 208

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *