Frit fald er efterfølgeren til Jeg finder dig altid af Elsebeth Egholm. Bogen kan godt læses selvstændigt, men jeg vil alligevel anbefale, at man læser Jeg finder dig altid først. Jeg synes, at begivenheder fra den første bog er med til at gøre Rina til den person hun nu er – og man misser for meget af handlingen, hvis man springer på i dette bind. For mig er historierne meget forbundet og sagerne hænger for så vidt også sammen.

Forlagets beskrivelse:

“Ansigtsblinde Rina fører et hemmeligt dobbeltliv. Om dagen er hun praktiserende læge i Aarhus, om natten forvandler hun sig til Private Eye, byens anonyme street artist, som klatrer høje bygninger. Men hendes sikkerhed i klatringen har lidt et knæk. Lige siden en ung klatrer blev sparket i døden fra sjette etage, har hun været grebet af en uvant nervøsitet og skyldfølelse. Hun begynder at begå fejl og opdager, at hun ikke er den eneste. En frygt har bredt sig i klatremiljøet, hvor det forlyder, at den dræbte var på sporet af Private Eyes virkelige identitet. Rina indser, at morderen må findes, før vedkommende – der måske selv er en formidabel klatrer – slår til igen.

Opklaringen bringer hende sammen med efterforsker Helge Stanek, som arbejder på en sag om en løsrevet arm, der er skyllet op på Djursland. Sammen og hver for sig bliver de trukket ind i et spind af lånehajer, vold og udnyttelse af kvinder. Men hvem er ven og hvem er fjende, når man ikke kan genkende ansigter?”

Frit fald har et spændende plot som foregår i Aarhus og på Djursland – det er egentlig ret hyggeligt, men også uhyggeligt med en bog, der foregår i rimelig kendte omgivelser. Elsebeth Egholm laver nogle rigtig gode og genkendelige miljøbeskrivelser. Det er beskrivelser fra sommerhusområder på Djursland til Aarhus og i særdeleshed Aarhus Ø.

Personerne i fortællingen står som omgivelserne også ganske tydeligt, både Rina, Stanek og Rinas overbo, den vietnamesiske Chung, som ofte får en til at have et smil på læberne. Det er let at komme til både at holde af og holde med Rina – og alligevel irriterer hun mig også en smule, da jeg faktisk synes, at hun burde være for klog til at gå politiet i bedene – og ret ofte sætte livet på spil, i sager som jo reelt er politiets og ikke hendes. Heller ikke selvom jeg godt kan forstå, at noget kommer så tæt på, at hun føler, at hun må tage affære.

Rina har en god kontakt og ven ved politiet, nemlig Helge Stanek. Om deres forhold udvikler sig til mere end venskab må bogen – og ikke mindst tiden jo vise. Men mon ikke der er flere læsere, som håber på mere?

Det er spændende at høre om betydningen af Rinas udfordring med hensyn til ansigtsblindhed (manglende evne til at genkende ansigter), men faktisk synes jeg ikke, at det har vildt stor betydning i Frit fald, mens det var mere fremtrædende i Jeg finder dig altid. Det er skønt med en kvindelig hovedperson, men for mig behøver hovedpersonen ikke at have store udfordringer eller svære ting i bagagen. Men samtidig kan jeg godt se det spændende i den problematik Rina har med ikke at kunne genkende folk.

Jeg kan godt lide, at fortællingen følger Rina og Stanek på skift, det giver en god dynamik – og vi lærer begge personer ret godt at kende. På en måde virker Rina måske lidt som et “super menneske” – hvor Stanek er mere jordbunden.

Når man læser Frit fald, så er man ikke i tvivl om forfatterens grundighed med hensyn til research, intet virker tilfældigt, det meste fremstår troværdigt og realistisk lige fra klatremiljø til politiets opklaringsarbejde. Jeg har dog lige et par ting, som jeg som skrevet ikke finder helt realistiske. Den ene har jeg lige nævnt tidligere – og det er hvordan Rina bliver indblandet og får en del oplysninger omkring igangværende efterforskning. Jeg håber ikke, at det kan lade sig gøre i virkeligheden, at en privatperson sådan bliver involveret – men man skal jo aldrig sige aldrig. Og så noget der egentlig ikke har nogen relevans for historien, men da jeg føler, at Frit fald virker meget troværdig, så springer det mig lidt i øjnene med en færge fra Grenå til Hundested – som ikke har sejlet i mange år. Som sagt har det ingen betydning for historien – men lidt for mig.

Elsebeth Egholm skriver rigtig godt, og der er en enkelt passage, som jeg bliver nødt til at fremhæve. Jeg spoiler ikke noget ved det, men jeg synes, at den passer perfekt i en bog som denne.
“Saksen klippede sirligt det døde hoved af, og handsken, der fangede det, lagde det ned i den medbragte kurv. Så fandt hænderne i handskerne endnu et dødt hoved imellem alle de levende; saksen klippede igen med en altafgørende lyd, og endnu en halshugning var gennemført, da et hoved mere lagde sig til rette oven på de andre i kurven”. (citat s. 179). Måske er min fantasi bare meget levende, men jeg fik i hvert fald nogle helt andre associationer end det, der rent faktisk bliver fortalt om. Jeg elsker når en tekst udfolder sig på den måde.

Frit fald fungerer godt, den er velskrevet i et flydende sprog, som er ganske letlæst. Den fangede mig fra start til slut. Frit fald er ikke vildt uhyggelig og grusom, men mere en spændende og actionfyldt historie. Er man først begyndt, så er det nærmest umuligt at slippe den igen.

Forlag: Politikens Forlag
ISBN: 9788740051124
Udgave: 1. udg. 29.03.2019
Sider: 423

___

Følg Bech’s Books på Facebook og Instagram.