Pensionatet ved verdens ende af Camilla Daviddson er 2. del i serien om svenske Emma, som prøver at finde sit ståsted i livet. Læs evt. også min anmeldelse af den første bog i serien: Under Mælkevejens stjerner.
Uddrag fra bogens bagsidetekst:
“Emma er vendt hjem til Stockholm efter flere ugers vandring på Caminoen i Spanien.
Hun har ingen umiddelbare planer og intet job, men hun er fuld af ny tillid til livet. Men som tiden går, begynder hun at føle sig presset fro at skaffe en indtægt, og da hun bliver tilbudt en overordnet stilling på et stort bureau, slår hun til.
Da Emma indser, at hun bliver nødt til at få storby og karriere på afstand, låner hun en hytte på ferieøen Fårö.
Hytten ligger på Olles grund. Olle er en harmonisk og spirituel læge, som går rundt i hullede sømandstrøjer og ser alt for lækker ud med grå skægstubbe og halvlangt hår… Men Olle er for gammel til hende, og hun lader sig trøste af den rige og sportstrænede jetsetter Alex.
Emma er splittet mellem de to mænd, som repræsenterer to yderpunkter i hendes liv.”
Allerførst vil jeg sige, at Camilla Davidsson skriver nogle virkelig dejlige miljø/naturbeskrivelser. Både mens jeg læste Pensionatet ved verdens ende og den første om Emmas oplevelser ved at vandre på Caminoen, fik jeg rigtig meget lyst til at opleve stederne selv. Og som Emma helst helt alene – sådan tror jeg, at man får det bedste ud af oplevelsen.
For at få det bedste ud af bøgerne om Emma, så anbefaler jeg, at de læses i rækkefølge, jeg synes, at man misser for meget, hvis man hopper ind midt i serien. Det er en fortælling om Emmas livsudvikling, og jeg synes det er vigtigt, at man får det hele med.
Jeg synes også, at personbeskrivelserne er gode. Men efter at have læst om Emmas tur på Caminoen i 1. bind, forventede jeg noget mere af hende. Faktisk synes jeg bedre om Emma og hendes historie i Under Mælkevejens stjerner. I denne bog virker hun som om, hun intet har lært, og at turen til Caminoen har været overflødig for hendes personlige udvikling. I denne bog irriterede hun mig en smule – og jeg kunne ikke lade være med at tænke, at hun burde tage sig sammen. Jeg ved godt, at det netop er, hvad de nok vil tænke – og det derfor er fedt at se på skrift, så man kan overveje situationen nærmere – men det virkede desværre ikke for mig i denne fortælling. Måske det ændrer sig, når jeg kan koble de sidste bøger til.
Egentlig beskriver bagsideteksten på Pensionatet ved verdens ende meget godt, hvad bogen handler om – men jeg har måske lagt vægt på noget forkert, i hvert fald synes jeg, at jeg måtte meget langt, faktisk halvvejs ind i bogen, inden den kom til at handle om, hvad jeg forventede. I den første del hører vi om Emmas oplevelser som karrieremenneske, men denne del kunne for mig godt have fyldt meget mindre – og jeg tænker, at de fleste vil forstå hendes dilemmaer, selvom der ikke blev brugt så meget plads på det. Jeg ville hellere have hørt noget mere om Emmas oplevelser på Fårö, som jeg jo også forventede. I det hele taget, så er det en ret langsom fortælling – men samtidig ganske hyggelig.
Pensionatet ved verdens ende er en “feel good”/chick lit-roman. Den er velskrevet og ganske hurtigt læst. Bogen handler om at vælge mellem to mænd, som virkelig er modsætninger (måske et fravalg i stedet skulle have været på tale). Det er en fortælling om livsværdier, karriere, kærlighed, stress og meningen med livet – og måske også det at være tilfreds med mindre end det “forventes”.
Forlag: Palatium Books
ISBN: 9788793699304
Udgave: 1. udg. 2019
Originaltitel: Pensionatet vid världens ände.
Oversætter: Lea Thume
Sider: 311
___
[…] Englene danser i daggryet af Camilla Daviddson er 3. del i serien om svenske Emma, som prøver at finde ud af, hvor hun hører til i verden og hvad hun skal få ud af livet. Læs også mine anmeldelser af de to første bind serien: Under Mælkevejens stjerner og Pensionatet ved verdens ende. […]
[…] Mælkevejens stjerner Pensionatet ved verdens ende Englene danser i […]