Englene danser i daggryet af Camilla Daviddson er 3. del i serien om svenske Emma, som prøver at finde ud af, hvor hun hører til i verden og hvad hun skal få ud af livet. Læs også mine anmeldelser af de to første bind serien: Under Mælkevejens stjerner og Pensionatet ved verdens ende.
Uddrag fra bogens bagsidetekst:
“Da sommeren går på hæld, og Alex er taget hjem for at begynde på arbejdet i investeringsforeningen, finder Emma ud af, at hun er gravid.
Emma er med det samme klar over, at hun vil beholde barnet, men hun bekymrer sig for, hvordan Alex vil stille sig.
Emma flytter halvt om halvt ind i Alex’ store luksuslejlighed, og mens maven vokser, prøver hun at finde sympatien for sin nye kæreste. Hun bliver hurtigt en del af hans omgangskreds, som udelukkende består af nyrige, glatte og overfladiske karrieremennesker. Den udfordring er stor nok, men værre er det, at Alex’ mor, Gunilla, viser sig at have et særdeles fast greb om son søn, og en helt klar forestilling om, hvordan Emmas fremtid skal forme sig.”
Mit allerførste indtryk fra Englene danser i daggryet er, at hverdagsverdenen sjældent stemmer overens med ferieverdenen. Selvom man gerne vil tage både livet og stederne med sig, så er det umuligt. Men det ville jo være skønt.
Camilla Davidsson skriver, som nævnt i tidligere anmeldelser, nogle super gode miljøbeskrivelser. Denne gang foregår noget af fortællingen på Mallorca, og beskrivelserne herfra fungerer også fint, jeg synes dog ikke, at de er helt så detaljerede og fokuserede på naturen, som beskrivelserne fra Fårö.
Emma færdes, både i Sverige og på Mallorca, i kredse, hvor de fleste har penge nok – og hvor det handler om at se perfekt ud, opføre sig korrekt og så videre. Det er et univers, som jeg kun kender fra bøger og film. Det får på en fin måde fremhævet, hvad der er vigtigt i livet, og hvad der måske ikke er. Men samtidig synes jeg også det kan virke lidt fordomsfuldt i forhold til denne kreds af mennesker. Setuppet i bogen fungerer fint og man kan jo lægge det i det, som man vil.
Som i de foregående bøger, er Camilla Davidssons personskildringer også gode. Emma kender man efterhånden, og jeg synes en del bedre om hende i Englene danser i daggryet end i den forrige bog. Selvom Alex ikke er hovedperson som sådan, så synes jeg at han beskrives rigtig godt – jeg har i hvert fald et ret tydeligt billede af ham og hans personlighed – ja faktisk også af hans familieforhold/relationer. Uden at jeg røber for meget, så tror jeg godt at jeg kan skrive dette. I Englene danser i daggryet og det nu blevet hverdag, og Alex viser mere og mere af sit “sande jeg” – selvom vi ikke hører det, så er mine tanker, at Emma og hans forhold sagtens ville kunne udvikle sig endnu værre – og det er altid godt at få fokus på dette. Samtidig bliver familierealitioner også sat i spil, her hovedsageligt Alex’ forhold til sin mor eller måske nærmere moderens trang til at have helt styr på sine omgivelser, herunder Alex og Emma – og vigtigheden for hende i at sende de helt korrekte signaler til alle andre, uanset hvordan det påvirker de involverede.
Desværre synes jeg, at korrekturen på denne ikke er helt så god, som jeg kunne ønske. Noget er måske skrevet i originaludgaven, noget er oversættelsen og andet bare “almindelige slåfejl”. Heldigvis har disse ting ikke en rigtig betydning for handlingen, men de irriterer mig alligevel en smule. Fx er Emma jo gravid – hun har fundet ud af det, og der er gået lidt over tid (hvor meget er uvist), men på side 21 tænker Emma, at der nu er lidt mere end 8 måneder til hun skal på orlov – og så tænker jeg, at hun enten har en elefantgraviditet – eller faktisk slet ikke er helt sikker på, at hun er gravid endnu. Emma kigger også på lejligheder og kigger på prospekterne, og selvom jeg udmærket ved, hvad det er, så bliver ordet, i hvert fald i min del af Danmark, kun brugt internt – vi vil i stedet sige det, som det er; salgsopstilling – for jeg går ud fra, at det er, hvad det drejer sig om. Egentlig ville jeg slet ikke have skrevet om prospekterne/salgsopstillingerne, men jeg kom til at tale med en veninde om det i går – og vi er ganske enige. Et eksempel på en slåfejl kan være “tommel- og pegefinder” (s. 36). Det falder mig nok mest i øjnene, fordi jeg ikke synes, at jeg oplevede disse ting i de to første bøger.
Englene danser i daggryet er udover Emmas udvikling i forhold til livsvalg, også en roman om at være eller blive en familie, om beslutninger, som kommer til at påvirke en for altid. Jeg synes, at fortællingen er noget bedre end den forrige – og har en del mere relevant og tankevækkende indhold.
Et af de vigtigste temaer i bogen er noget af en spolier. Har du ikke læst Englene danser i daggryet endnu, så spring over dette.
Da Emma ender med at miste barnet, handler Englene danser i daggryet, også om at miste, hvordan man kommer videre bagefter, om de hårde følelser, der følger efter en abort – og ikke mindst hvor lidt omgivelserne forstår – og dermed kommer til at udtrykke sig forkert. Jeg synes virkelig, at det er et hovedemne i bogen, og faktisk synes jeg, at det er det vigtigste emne i bogen.
Camilla Davidsson har igen skrevet en skøn, fangende og underholdende “feel good”/chick lit-roman. Det er spændende, hvordan det går for Emma i den sidste bog i serien.
Forlag: Palatium Books
ISBN: 9788793699380
Udgave: 1. udg. 2019
Originaltitel: Änglarna dansar i gryningen.
Oversættere: Claus Lund Rosenkilde og Rane Rørdam Knudsen
Sider: 317
___
[…] Under Mælkevejens stjerner Pensionatet ved verdens ende Englene danser i daggryet […]