Familiens synder er første del af en ny krimiserie med kriminalinspektøren Adam Fawley som hovedperson, serien består indtil videre af fire bøger. Familien synder er skrevet af Cara Hunter og udkommer i dag d. 20.02.2020.

Forlagets beskrivelse:

“Omdrejningspunktet er den stemningsfulde og pittoreske universitetsby Oxford, og i spidsen for efterforskningerne står den underspillede, intelligente kriminalinspektør Adam Fawley, som har sine egne personlige problemer at slås med, samtidig med at han sammen med sit faste team opklarer forbrydelser i den på overfladen så trygge by.

Sharon og Barry holder havefest, og deres otteårige datter Daisy løber omkring klædt ud som tusindfryd. Men sidst på aftenen kan ingen i selskabet finde hende, og forældrene melder hende savnet. Da politiet kigger nærmere på de billeder, der er taget i løbet af festen, kommer de imidlertid i tvivl … er det med sikkerhed Daisy, der er iført tusindfryd-dragten? Var hun overhovedet til stede til havefesten?

Kriminalinspektør Adam Fawley bliver sat i spidsen for eftersøgningen, som konstant tager nye drejninger, efterhånden som det bliver mere og mere tydeligt, at intet er, som det ser ud til at være i  det tilsyneladende idylliske boligområde …”

Forfatteren, Cara Hunter bor i Oxford, hvor handlingen i Familiens synder udspiller sig – derudover bor Cara Hunter i en gade, som minder om den, vi hører om i bogen. Gads Forlag sammenligner bogen med tv-serien Broadchurch, som jeg desværre ikke har set, jeg har dog hørt om den – og efter at have læst den første bog i serien om Adam Fawley, så tænker jeg, at jeg nok også skal have set Broadchurch.

Cara Hunter deltager i Krimimessen 2020.

Familiens synder er bygget op med to sideløbende historier. En historie hvor vi følger Adam Fawley og hans kollegers efterforskning af Daisys forsvinden – herunder afhøringer mv. Samtidig er der også diverse tråde fra de sociale medier, hvor alle kan give deres besyv med – og hvor ingen er bange for at skrive præcis, hvad de tror – helt uden at have noget at have det i.

Den anden historie er, hvor vi ser bagud, startende fra da Daisy forsvandt og tilbage i tiden. Det giver en meget interessant  vinkel på de involverede personer – og ikke mindst på disse personers bevæggrunde kontra hvad vi hører i nutiden til diverse afhøringer mv.

I lang tid havde jeg ret svært ved at finde hoved og hale i skiftene mellem de to historier, selvom disse er markeret med dato/tid for hvor/hvornår vi befinder os. Nogle gange var det bare ikke tydeligt nok for mig, at vi var tilbage i nutiden (før jeg havde læst et pænt stykke), men skift i tid bliver heller aldrig min stærke side. Og jeg kan sagtens se, at denne konstruktion giver historien et helt særligt twist.

Personskildringerne er rigtig gode og virker meget realistiske. Især Sharon Mason, Barry Mason og Alex Fawley bliver beskrevet ret grundigt – og andre, her tænker jeg især på brugerne af de sociale medier, bliver mest beskrevet via deres ord på skærmen – og den del virker desværre skræmmende realistisk.

Selvom Sharon og Barry Mason, Daisys forældre, bliver godt beskrevet eller måske netop fordi de bliver så godt beskrevet, så kan jeg ikke lade være med at føle antipati for dem begge – og det kan måske virke lidt forkert efter den situation de befinder sig i, men så alligevel… Det er faktisk lidt rart til en afveksling ikke at have helt så meget medlidenhed med hovedpersonerne, som det ellers oftest er tilfældet. Men altså så er der tidspunkter, hvor man skal holde sådanne følelser for sig selv – her tænker jeg igen på de sociale medier – både i Familiens synder, men bestemt også i “den virkelig verden”.

Skildringen af Alex Fawley er også god. Som man nok kan forvente af en hovedperson i en krimi, så har Adam Fawley selvfølgelig også noget med i bagagen. Hvad den bagage består af røbes rimeligt sent i fortællingen, indtil da er der ganske små hints til, hvad det kan være… og disse hints giver lidt ledetråde til, at det nok er en tragisk begivenhed, som Alex bærer på. Men uanset, så virker han som en sympatisk og dygtig hovedperson, som jeg glæder mig til at lære bedre at kende.

Man kan tydeligt mærke, at Cara Hunter har en virkelig tydelig fornemmelse af, hvordan området i bogen skal beskrives – og når man så læser, at hun selv bor i et lignende kvarter, så giver det fuldt ud mening. Kvarteret fremstår ganske tydeligt og virker både realistisk og troværdigt.

Familiens synder er en krimi i domestic noir-genren. Jeg kan godt lide, at omdrejningspunktet er et barn, da de fleste domestic noir-bøger jeg har læst, handler om parforhold. Om de næste bind i serien også hører til denne genre ved jeg dog ikke – men jeg er sikker på, at det vil virke fint, selvom de ikke er. Bogen er velskrevet og egentlig ret letlæst (hvis man lige ser bort fra mit “issue” med spring i tid). Der er flere twists undervejs, hvilket især skyldes opbygningen med de sideløbende fortællinger. Plottet i Familiens synder er velfungerende, spændende og troværdigt.