Døde vidner af Angela Marsons er 4. del af forfatterens krimiserie om vicekriminalkommissær Kim Stone. Af uransagelig årsager, så har jeg desværre ikke læst bog nr. 3, Forsvundne piger. Se rækkefølgen på bøgerne i serien nederst i indlægget.

Forlagets beskrivelse:

“Forskningsanlægget Westerly er ikke for sarte sjæle. Det er en “kadaverfarm”, hvor man studerer menneskekroppens nedbrydning, og stedets beboere er lig i forskellige faser af opløsning.

Men da vicekriminalkommissær Kim Stone og hendes hold finder det helt friske lig af en ung kvinde, lader det til, at en morder har opdaget det perfekte sted at skille sig af med sit offer.

Da endnu en pige samme sted bliver fundet i kritisk tilstand efter et brutalt overfald, er det tydeligt for Stone og hendes folk, at en seriemorder er på spil. Spørgsmålet er bare, hvor mange flere lig de vil finde. Og hvem der bliver den næste?

Da den lokale journalist Tracy Frost forsvinder sporløst, står der pludselig endnu mere på spil. Fortiden rummer tilsyneladende nøglen til morderens hemmeligheder – men kan Kim nå at finde frem til sandheden, før et sygt og forkvaklet sind kræver endnu et offer?”

Pyha, Døde vidner er en ganske grusom og hårrejsende historie – både hvad angår selve plottet, men bestemt også de omgivelser, som handlingen foregår i. Bare betegnelsen på stedet kadaverfarm giver næsten kvalme. Kadaverfarmen er et forskningsanlæg, hvor lig i forskellige faser af nedbrydning bliver studeret – og det er uanset, hvordan et menneske er afgået ved døden. Der forskes i, hvordan et lig nedbrydes i vand, ved brand osv. en del af denne forskning foregår udendørs. Forestil jer lige sådan et sted, når det bliver mørkt… Det er nogle ganske uhyggelige scener, som man præsenteres for. Serien om Kim Stone vil jeg anbefale til de læsere, som er til de mere brutale historier – der bliver ikke lagt fingre imellem, og miljøskildringerne er meget tydelige.

Som jeg allerede skrev efter bog nr. 2 – Onde spil, så kan jeg rigtig godt lide Kim Stone. Hun virker afsindigt engageret og god til sit job. Men der er et par gange i denne bog, hvor jeg alligevel studsede lidt. På s. 57 står der: “Hun hadede den del af en sag: begyndelsen…” og på s. 101 står der: “Hun hadede den her fase af en ny efterforskning.” Og altså med 50 siders mellemrum, så bliver jeg måske alligevel lidt i tvivl om, hvor meget Kim Stone faktisk brænder for sit job?! Uanset, så er hun både kompetent og dygtigt til det. I privatlivet har hun en del, som hun tumler med, men det synes jeg egentlig ikke er så fremtrædende i Døde vidner, som i de første bøger. Jeg vil dog stadig anbefale, at man læser bøgerne i rækkefølge – i hvert fald kunne jeg godt have tænkt mig, at have læst bog nr. 3 inden denne (nu har jeg den så til gode).

Døde vidner er svær at skrive om, uden at røbe for meget. Men jeg synes, at Angela Marsons har taget fat i nogle meget relevante og aktuelle emner. Et par af de vigtige emner er mobning og omsorgssvigt. Og så må I vist selv læse jer til resten.

Jeg har i en tidligere anmeldelse skrevet dette – og det står jeg stadig ved: “Både skrivestil og indhold minder om Tess Gerritsen – dog tænker jeg, at bøgerne om Kim Stone er lidt lettere læst. Fra min side er det bestemt en positiv sammenligning.” Der er også enkelte ting, som får mig til at tænke på Matthew Arligdes serie om Helen Grace. Både den kvindelige – og dygtige kommisær Helen Grace, hvor jeg ikke kan lade være med at tænke på Kim Stone, men jeg bliver især mindet om journalisten Emilia Garanita, når jeg læser om journalisten Tracy Frost i denne serie.

Person- og miljøskrildringerne er super gode. At miljøskildringerne er så gode er medvirkende til at give et ekstra lille gys – i hvert fald i Døde vidner. Bare scenerne er uhyggelige, og så kommer det både skræmmende og barske plot oveni.

Døde vidner er den slags bog, hvor siderne nærmest vender sig selv. Når først man er begyndt, så er bogen stor set umulig at lægge fra sig. Både skrivestil og de meget korte kapitler gør, at læsningen bare glider derudaf – og pludselig er man færdig. Og for mit vedkommende var jeg ganske overrasket – for det var ikke muligt at konkludere noget som helst, før man nåede slutningen.

Seriens rækkefølge:

1. Tavse skrig
2. Onde spil
3. Forsvundne piger
4. Døde vidner

Forlag: Jentas
ISBN: 9788742603178
Udgave: 1. udg. 2020
Originaltitel: Play Dead
Oversætter: Stig W. Jørgensen
Sider: 379

___

Følg Bech’s Books på Facebook og Instagram.