[reklame – indeholder anmeldereksemplarer]
Så gik der endnu en måned, og heldigvis føler jeg, at jeg faktisk har fået læst noget – stakken er i hvert fald noget større end den var i december. Det blev til 8 romaner og 8 letlæsningsbøger. Alle romaner var krimier/thrillers.
Det er overhovedet ikke let at fremhæve en bog fra sidste måned, så er bedre end de øvrige. For jeg synes faktisk godt om stort set dem alle. Et par stykker havde dog lidt svært ved at komme fra start, men det blev bedre undervejs. Umiddelbart er der nok alligevel nogle stykker, som jeg husker bedre end de øvrige efter endt læsning. Det er Når tiden går i stå af Ninni Schulman – som er en krimi med en tilpas samfundskritisk vinkel, samtidig kan jeg godt lide balancen mellem efterforskning og privatliv. Derudover er det De usynlige af Lone Theils og Ni liv af Emelie Schepp. Jeg har desværre ikke anmeldt bøgerne (endnu), så jeg vil ikke skrive for meget – begge er selvfølgelig krimier, men emnerne i bøgerne er udover krimidelen meget relevante og både skræmmende og sørgelige.
Men ingen skuffelser – eller bøger jeg ikke synes om. Skøn måned.
Sidste år synes jeg, at det var ganske sjovt, at der udkom flere bøger (krimier), hvor titlerne havde en del til fælles: De stumme piger af Steffen Jacobsen, Den tavse enke af Sara Blædel, De tavse kvinder af Karin Slaughter og Den tavse pige af Tess Gerritsen – måske der udkom flere, der passer ind, som jeg har misset? I år har jeg allerede en del bøger på min tbr-liste, hvor titlerne igen har en del til fælles: Den sidste boghandel i London af Madeline Martin, Bibliotekaren fra Auschwitz af Antonio G. Iturbe, Den trofaste læser af Max Seeck, Brevet i bogbussen af Eli Åhman Owetz – meget forskellige bøger, men jeg synes, at titlerne alligevel har noget med bøger til fælles!? Og alene titlerne gør jo, at jeg bliver nødt til at læse bøgerne…
Som altid kan man under billedet se en liste over alt, hvad jeg fik læst i den måned, som netop er gået.
En del af bøgerne er tilsendt fra forlagene til anmeldelse. Tak for dem.
Adolfsson, Maria: Stormvarsel
Bolton, Sharon: Giftblanderen
Kernick, Simon: Dø alene
Monteau, M: Grønlænderen
Plaetner, Pernille: Hundeungerne
Schepp, Emelie: Ni liv
Schulman, Ninni: Når tiden går i stå
Theils, Lone: De usynlige
Letlæsning:
Ahlburg, Kirsten: Bob i Bally by 9-10
Ahlburg, Kirsten: Kokken Konrad 3-4
Sanko, Maria Frantzen: Lili og Sam 1-2
Vinther Jensen, Anette: Rød Støj 1-2
___