Som nogle måske ved er krimier ikke den genre, som jeg læser mest af. Denne gang har jeg dog givet mig i kast med Gæstelisten af Lucy Foley.
Beskrivelse fra bogens bagside:
“På en afsidesliggende ø ud for den irske kyst samles gæsterne til årets bryllup mellem den succesfulde og målrettede livstilsguru, Jules, og den flotte charmerende tv-stjerne, Will. Alt er planlagt ned til mindste detalje, og intet er overladt til tilfældighederne, da gæsterne ankommer til øen dagen før brylluppet.
Men allerede inden champagnepropperne springer, og festen går i gang, begynder fortidens uoverensstemmelser og ubehagelige sandheder at stikke hovedet frem. En giftig cocktail af farlige hemmeligheder mellem gamle venner, klassekammerater og familie truer med at spolere den perfekte fest.
Da et stormvejr fanger bryllupsgæsterne på øen, stiger spændingerne, indtil lyset går ud, og et blodigt lig bliver fundet.”
Hvis man tæller alle de krimibøger, som jeg i tidens løb har læst, er det næsten lige før, at det kan gøres på en hånd. Derfor er jeg muligvis let at imponere, når det kommer til krimigenren, men imponeret det blev jeg over Gæstelisten.
I Gæstelisten bliver historien skiftevis fortalt i nuet (bryllupsnatten) og tidligere. Det som skete tidligere, altså før bryllupsnatten, er det som fylder størstedelen af bogen og denne del af historien bliver fortalt af en jeg-persons fortæller og her skifter fortællersynsvinkelen mellem brylluppets nøglepersoner – bruden, brudepigen, forloveren, bryllupsplanlæggeren og påhænget. Det kan jeg rigtig godt lide da det gør, at man kommer dybere under huden på alle karaktererne og det gør også, at man som læser ved mange flere ting end personerne i bogen og det skaber spænding. Den del af historien, som er fortalt i nuet, er skrevet i 3. person. Da jeg læste lige præcis de kapitler som foregik i nuet, synes jeg, at det føles lidt som at se en gyserfilm, da denne del er mere objektiv, netop fordi man ikke er inde i hovedet på en af karaktererne. Kombinationen af henholdsvis at skrive i 3. person og jeg-person, synes jeg virker rigtig godt og var med til at opbygge spænding.
Bogens målgruppe tænker jeg primært er voksne og det var sandsynligvis derfor, at det tog mig noget tid rigtig at blive fanget af den. Men da jeg så blev fanget, kunne jeg næsten ikke slippe den. Beskrivelserne af øen, hvor brylluppet fandt sted på, samt beskrivelserne af stormvejret på bryllupsnatten, var alt sammen med til at skabe en gyselig atmosfære og det er selvfølgelig ment som et plus.
Udover det synes jeg, at karakteropbygningen er rigtig god, selvom der egentlig ikke er nogle af dem som jeg havde specielt meget sympati for. Ingen af karaktererne er perfekte og alle har hemmeligheder for hinanden – nogle værre end andre. Jeg må også sige, at jeg blev meget overrasket over hvem moderen var, da Lucy Foley får alle karaktererne til at virke skyldige, og det synes jeg er mega fedt.
Min anmeldelse af Gæstelisten er rigtig positiv og det kan være at det skyldes, at jeg er ”ny” i krimigenren, men uanset hvad har jeg valgt at give Gæstelisten 5 ud af 6 stjerner.
Forlag: People’s
ISBN: 9788772383774
Originaltitel: The Guest List
Oversætter: Rasmus Hastrup
Udgave: 1. udg. 2021
Sider: 403
___
[…] at have læste Gæstelisten rykker jeg nu videre til endnu en krimi, nemlig På date med en morder af Anna […]
[…] i tre dele Cronin, Marianne: Lenni og Margots et hundrede år Faber, Kim: Kvæler Foley, Lucy: Gæstelisten (anmeldt af Klara) Fredensborg, Eva Maria: Hyrden Grue, Anna: Døden i kurbadet Harper, Jane: Den […]
[…] man har læst Gæstelisten af Lucy Foley, så ved man, hvad man går ind til, når man åbner for Jagtselskabet. Opbygningen, […]