Alt det andet, Bøger læst...

Bøger læst i juni og juli 2021

[reklame – indeholder anmeldereksemplarer]

Jeg får læst allermest, når vejret er godt, og jeg kan være ude. Det afspejler sig også i den stak bøger, som jeg læste i maj. Jeg er også helt tilfreds med min læseindsat i juni og juli. Men jeg er knap så glad for, at jeg måtte drosle ned på anmeldelser, så nu føler jeg, at jeg er vildt bagud.

I juni og juli fik jeg læst 28 romaner, hvor 11 var fra serien: The Black Dagger Brotherhood af J.R. Ward. Jeg har længe haft lyst til at læse dem – jeg har allerede læst de første en gang før, men jeg opdagede, at jeg ikke husker dem i detaljer. De er meget letlæste – og sådan noget har jeg brug for lige nu. Bøgerne bliver ikke anmeldt, men er man til erotik og vampyrer, så tænker jeg, at man vil synes om dem. Derudover læste jeg 6 letlæsningsbøger for børn.

Det er monstersvært at fremhæve den bedste bog, for jeg læste flere rigtig gode. Især var jeg vild med Manden i tre dele af Thomas Bagger – en barsk og grusom krimi, Den fortabte mand af Jane Harper – en thriller, der foregår i den australske outback, et psykologisk familiedrama. Thrilleren Kæden af Adrian McKinty – med et virkeligt sindsoprivende plot. Den sidste boghandel i London af Madeline Martin – den foregår under 2. verdenskrig, og krævede en pæn portion kleenex.  Ja, jeg kunne faktisk blive ved. I må læse mine anmeldelser – både dem der er klar, og dem der kommer.

Kun en enkelt bog skuffede, nemlig Manden i huset af Susanne Staun. Den levede slet ikke op til mine forventninger – og jeg synes, at der var for mange fejl i forhold til længden. Plottet er egentlig rigtigt godt – og jeg kunne uden problemer forestille mig en længere bog bygget på samme plot.

Under billedet ses en liste over alt, hvad jeg fik læst i juni og juli.

En del af bøgerne er tilsendt fra forlagene til anmeldelse. Tak for dem.

Bøger læst i juni og juli 2021
Bøger læst i juni og juli 2021

Bagger, Thomas: Manden i tre dele
Cronin, Marianne: Lenni og Margots et hundrede år
Faber, Kim: Kvæler
Foley, Lucy: Gæstelisten (anmeldt af Klara)
Fredensborg, Eva Maria: Hyrden
Grue, Anna: Døden i kurbadet
Harper, Jane: Den fortabte mand
Heywood, Carey: Hjem til stjernerne
Heywood, Carey: Lydbogsindlæseren i Woodlake
McKinty, Adrian: Kæden
Martin, Madeline: Den sidste boghandel i London
Melander, Jakob: Jeg er Sarons rose
Mogensen, Helle: Malstrøm
Nesbø, Jo: Jalousimanden
Rump, Hanne: Det grønne sind
Staun, Susanne: Manden i huset
Ward, J.R: Artens styrke
Ward, J.R: Blodslaven
Ward, J.R: Din for evigt
Ward, J.R: Hjertets udvalgte
Ward, J.R: Krigeren
Ward, J.R: Krigerinden
Ward, J.R: Lysets heltinde
Ward, J.R: Mørkets prins
Ward, J.R: Den skjulte broder
Ward, J.R: Smertens søn
Ward, J.R: Vampyrkongen

Letlæsning: 
Fonnesbæk Jensen, Nanna-Johanne: Sigurd fra Allegade
Holgård Sørensen, Christina: Helt i skoven 1-3
Scheuer, Jakob Thyregod: Team Ninja 1-2

___

Følg Bech’s Books på Facebook og Instagram.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *