Polarcirklen er 1. del af en ny krimitrilogi af Liza Marklund. Mon ikke de fleste krimifans kender Liza Marklunds krimiserie om Annika Bengtzon? Liza Marklund har fået udgivet mere end 23 mio. bøger på mere end 40 sprog.  Den nye krimitrilogi foregår i det nordligste Sverige – i Norrbotten, som er Liza Marklunds hjemegn.

Bogens bagsidetekst:

“I sommeren 1980 forsvinder en 17-årig pige i den lille by Stenträsk i det nordlige Sverige. 40 år senere findes hun indmuret i et brofundament, nøgen og halshugget. Fundet er et chok for de gamle veninder i læseklubben Polarcirklen. Smertelige hemmeligheder, som har været skjult i årtier, kommer op til overfladen og får ødelæggende konsekvenser, da kvinderne mødes igen i julen 2019. 

Wiking Stormberg – drengen som flere af pigerne var forelskede i – er blevet chef for det lokale politi. Han skal lede efterforskningen af det makabre fund. Gradvis bliver han suget ind i det drama, som for altid kom til at forme de overlevende kvinders liv.”

Polarcirklen har kvinder som hovedpersoner – og de er historiens omdrejningspunkt. Faktisk lidt som læsere af Liza Marklunds andre bøger kender det. Da vi hører historien fra flere vinkler, blandt andet hovedpersonerne, så er det mange stemmer, som kommer til orde, og det føles til tider en smule forvirrende. Men når man først har styr på de forskellige piger/kvinder, så bliver det bedre.

Vi får både historien om pigerne i læseklubben Polarcirklen og om de kvinder, de 40 år senere har udviklet sig til. De fem kvinder repræsenterer hver deres del af det svenske samfund – både som piger og som voksne kvinder. Især via de fem hovedpersoner hører vi om de økonomiske og sociale forskelle. Det er i det hele taget et bredt og varieret persongalleri – som afspejler den verden vi lever i.

Plottet er spændende og har en fin opbygning. Desværre synes jeg, at selve krimiplottet var en anelse forudsigeligt. Den øvrige del – samfundsbeskrivelser, miljøskildringer og det tidsbillede der bliver tegnet er derimod fantastiske. Det er lige før, at man kan næsten kan fornemme mørket, mærke kulden, se tøjstilen for sig – og lugte tyggegummiet.

Jeg fik en fornemmelse af, at tingene fra 1980 gentog sig lidt – og at ingen faktisk havde lært noget. Derudover virker rigtig godt – og også lidt hyggeligt, at bruge ældre litteratur som en del af beskrivelserne.

Et citat/afsnit fra Polarcirklen, som jeg tænker, at de fleste vil kunne genkende (og lige i denne tid er det måske næsten tydeligere end ellers) s. 222: ” Internettet havde på mange måder ført til en positiv revolution. Muligheden for at udveksle relevant information med forskere og kolleger over hele verden var fantastisk. Men at give folk i almindelighed adgang til en global platform var ikke helt uproblematisk. Gitte var ikke engang sikker på, at det var det rigtige at gøre. Folk, som ikke havde noget vigtigt at sige, burde ikke få en scene eller en mikrofon. Man kunne sige, hvad man ville, om de traditionelle medier, men de stod trods alt for en vis kvalitetskontrol.”

Da jeg som sagt ikke var helt fænget at krimidelen, så vil jeg i stedet fremhæve nogen af de emner, som jeg finder meget interessante og som for mig faktisk vægtede mere end krimiplottet: Ensomhed i forhold til  svære emner , fx psykisk sygdom tæt på, homoseksualitet – i 80’erne, politik, indvandrere, racisme, SD (Sverigedemokraterne), teenager-intriger, venskaber – eller måske kunstige venskaber.

Det bliver spændende, hvad den næste bog i serien byder på.

Forlag: People’s
ISBN: 9788772384085
Udgave: 1. udg. 2021
Originaltitel: Polcirkeln
Oversætter: Randi Bjerre Høfring
Sider: 465

___

Følg Bech’s Books på Facebook og Instagram.