[reklame]
Her kommer 4 krimier, som jeg alle giver 4 stjerner. Et par af forfatterne var nye for mig – men Matthew Arlidge og Harlan Coben har jeg tidligere læst flere bøger af.
De fire ord, som jeg har knyttet til bøgerne, er de ord, som jeg tænker mest/først på efter endt læsning.
Som i mine forrige lignende indlæg er omtalerne korte – men spørg endelig, hvis I vil vide mere.
Døden skal du lide er 9. del i krimiserien om kommissær Helen Grace. Hvad skal man gøre, hvis man får at vide, at om 1 time, så dør man? Det er en uhyggelig tanke, ikke? Som de forrige bøger i serien, så er denne heller ikke for sarte sjæle, da det er en barsk og hårrejsende historie.
svigt – hævn – relationer – uhyggelig
Forlag: Jentas
ISBN: 9788742605370
Udgave: 1. udg. 2021
Originaltitel: All Fall Down
Oversætter: Stig W. Jørgensen
Sider: 432
Harlan Cobens bog, Jeg finder dig har Win, som hovedperson – Win møder man i Harlan Cobens bøger om Myron Bolitar (som jeg også vil anbefale). Jeg synes, det er en meget stor fordel, hvis man først læser disse, da man ellers kan blive skræmt af Wins meget overlegne og for nogen ret usympatiske personlighed. Det viser sig, at Win kommer fra en familie med dystre familiehemmeligheder – og det er, hvad bogen tager udgangspunkt i. Plottet virker gennemtænkt – og slutningen overraskede.
Familierelationer – hævn – vold – terror
Forlag: Gads forlag
ISBN: 9788712066194
Udgave: 1. udg. 2021
Originaltitel: Win
Oversætter: Johnnie Mccoy
Sider: 342
Bogen er 1. del af en krimiserie med kommissær Kristoffer Bark som hovedperson. Datter savnet kan umiddelbart virke lidt langsom i optrækket, men jeg synes, at det er værd at tage med – jeg synes, at plottet opvejer dette. Kristoffer Barks datter forsvandt for frem år siden – han har ikke opgivet at finde hende. Dette er dog sammen med andre dele af historien med til, at den på nogle punkter kommer til at virke ganske sørgelig. Heldigvis er der også et humoristisk strejf i fortællingen.
Afhængighed – sorg – jalousi – kærlighed
De næste to bind i serien hedder: Skyggen bag dig & Danse, danse, dukke min.
Forlag: People’s
ISBN: 9788772380926
Udgave: 1. udg. 2021
Originaltitel: Dottor saknad
Oversætter: Christina Westenholz Bojlén
Sider: 415
Ok, allerede da jeg læste, hvor bogen foregår var jeg solgt. En stor del af historien foregår i Vermont, USA – jeg elsker Vermont… Hvis ikke det var fordi, at Et godt plot virkelig har et godt plot, så var jeg nok ikke blevet så fænget, da jeg også finder det en smule forudsigeligt – der er dog flere twists undervejs. Et godt plot er ikke en krimi, men en psykologisk thriller om en forfatter, som stjæler et godt plot fra en anden…
Hemmeligheder – plagiat – forfattere – ambitioner
Forlag: Gads forlag
ISBN: 9788712066668
Udgave: 1. udg. 2021
Originaltitel: The Plot
Oversætter: Betty Frank Simonsen
Sider: 339
___
[…] Matthew: Døden skal du lide Cummins, Jeanine: Jordens salt Gerritsen, Tess: Dø igen Gerritsen, De overlevende Harmel, Kristin: […]
[…] Stefan: Det sidste søm Coben, Hunter: Jeg finder dig Edvardsson, Mattias: En familietragedie Hunter, Cara: Blindt raseri Korelitz, Jean Hanff: Et godt […]