Bob og det røde lys og Bob og et røveri er nr. 11 og 12 i Kirsten Ahlburgs letlæsningsserie, Bob i Balle by. Se titlerne i serien sidst i indlægget.
Bøgernes bagsidetekster:
Bob og det røde lys: “Bob ser en rød bil. Den kører over for rødt. Bob må stoppe bilen. Han sætter blink på. Så kører han i fuld fart.”
Bob og et røveri: “Bob bliver kaldt ud til et røveri. En mand er bundet til en stol. Men hvor er røveren?”
Bøgerne har begge et lixtal på 5, lettallene er 11 og 13. Det vil sige, at sværhedsgraden er som de forrige bøger i serien. Selvom bøgerne er en del af en serie, så har de alle en selvstændig historie og kan derfor læses uafhængigt af hinanden. Det er helt sikkert at stort plus, så læserne ikke behøver, at holde øje med rækkefølgen.
Teksten er meget læsevenligt opsat og den er skrevet med både korte sætninger og korte afsnit. Der er kun enkelte ord med 7 bogstaver ellers er ordene kortere. Som I nok ved, så er jeg fan af kapitler og det er det absolut eneste jeg mangler, og da bøgerne er så lette, så fungerer det også fint uden.
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er glad for Bob i Balle by-serien. Den er hyggelig, humoristisk – og alle bøgerne har en lille morale om, hvad der er rigtigt og forkert. Selvom man er håndhæver af loven, så er det måske ikke altid, at man selv gør, som man bør gøre.
Teksten bliver suppleret at nogle skønne farverige illustrationer, som er lavet af Kim Dalsgaard. Illustrationerne understøtter handlingen fint og kan for nogle være en hjælp til læsningen. Samtidig er der meget at kigge på og snakke om, hvis man får bøgerne læst højt.
På trods af bøgernes sværhedsgrad, så har de alligevel et godt handlingsforløb, som fortæller en fortløbende historie, som jeg tænker, at mange børn vil synes om. Bøgerne er gode både til læsetræning og lystlæsning.
Jeg har skrevet det før, men gør det gerne igen. Kirsten Ahlburg har skrevet mange letlæsningsbøger – men Bob i Balle by-serien er helt sikkert blandt mine favoritter. Noget andet, som flere har hørt før: Jeg er også virkelig glad for Kim Dalsgaards fine illustrationer, der passer perfekt til handlingen.
Serien:
1. Bob i Balle by
2. Bob og bussen
3. Bob og hunden
4. Bob og tyven
5. Bob i baren
6. Bob og bolden
7. Bob og cyklen
8. Bob og kniven
9. Bob og mobilen
10. Bob og kortet
11. Bog og det røde lys
12. Bob og et røveri
Bob og det røde lys – 11
Forlag: Forlaget Elysion
ISBN: 9788774012443
Udgave: 1. udg. 2021
Sider: 21
Bob og et røveri – 12
Forlag: Forlaget Elysion
ISBN: 9788774012450
Udgave: 1. udg. 2021
Sider: 21
___
[…] Letlæsning: Ahlburg, Kirsten: Bob i Balle by 11-12 […]