Alt det andet, Bøger læst...

Bøger læst i juni 2022

[reklame – indeholder anmeldereksemplarer]

Ja, der er altså gået lidt sommerferie “i den”, sådan plejer det at gå om sommeren, jeg får læst rigtig meget – men ikke skrevet noget som helst, derfor er dette indlæg også en anelse forsinket.

Jeg læste ufattelig mange gode bøger i juni, det var en blandet stak genremæssigt. Faktisk ved jeg ikke helt, hvilken der var bedst, men et par af dem, som gjorde størst indtryk var Firekeepers datter af Angeline Boulley, som på sin vis er en thriller, men det var slet ikke det plot, som fængede mig, men derimod historien om identitet og kultur. Den anden jeg vil fremhæve er Vi begynder med slutningen af Chris Whitaker, som er en socialrealistisk thriller, om en pige med et ansvar, som hun slet ikke burde have og om en kærlighed, som kan leve under selv de sværeste omstændigheder.

Jeg vil ikke nævne nogen, som skuffede mig – selvom der faktisk var et par stykker. Jeg kan dog se, at andre synes rigtig godt om dem. Min mening må I have til gode til jeg får dem anmeldt, så jeg kan gå lidt i dybden.

Desværre har jeg ikke anmeldt nogen af de bøger, som jeg har læst i juni, da jeg arbejder på at få gjort noget ved stakken af bøger, som jeg har læst for længere tid siden.

Som altid kan der under billedet ses en liste med de bøger, som jeg fik læst i den måned, som netop er gået.

Nogle af bøgerne er tilsendt fra forlagene til anmeldelse, tak for dem.

Bøger læst i juni 2022
Bøger læst i juni 2022

Areklew, Lina: Fra asken (IG)
Bohnet, Jennifer: Sommer på slottet
Boulley, Angeline: Firekeepers datter
Bøgh Andersen, Kenneth: Jekyll & Hyde genfortalt
Egholm, Elsebeth: Den røde glente
Engell, Sarah: Skoven
Enger, Thomas: Galgens bog
Guillory, Jasmine: På udebane
Hawkins, Rachel: Hævnens paradis
Hellbrand, Gertrud: Dragoner
Helle, Merete Pryds: Det vågne hjerte
Hoover, Colleen: Minder om ham
Hucke, Petra: Arkitekten fra New York
Lohman, Claus: Genstart
Melander, Jakob: Station Z
Montefiore, Santa: Irlands døtre
Sten, Viveca: Skyggedalen
Whitaker, Chris: Vi begynder med slutningen
Wulff, Birgitte: Rigmanden

___

Følg Bech’s Books på Facebook og Instagram.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *