5 stjerner, Fantasy/science fiction, Klara f. 2003, Tellerup, Ungdomsbøger/Young Adult

Vejen til Panteon af Boris Hansen

Jeg har i lang tid set frem til at komme i gang med at læse Panteon sagaen, som Vejen til Panteon er 1. del af. Før jeg begyndte på bogen, har jeg nemlig hørt forfatteren til bogen, Boris Hansen, fortælle om den til Fantasyfestival, og jeg synes den lød som noget lige for mig.

Bogens bagsidetekst:

“I en nær fremtid er verden blevet en anden. Samfundets svageste sendes til Zonen hvor de lever en trist tilværelse blandt grå betonblokke.

Zonen er det eneste hjem Lucas nogensinde har kendt. Men da hans bedste ven, Cassandra, pludselig forsvinder, vælger han at tage ud for at finde hende. Hans eneste ledetråd er de kryptiske noter hun skrev før hun tog af sted:

Juvelen. Brylluppet. Husk på tallet 12!

Inden længe opdager Lucas at Cassandra er draget ud på en lang rejse til en fremmed verden der ikke burde eksistere. En verden fyldt med begravede hemmeligheder og ældgamle sammensværgelser. En verden hvor Panteons guder strides og Empyrias engle forsøger at forhindre en altomfattende krig.

Lucas er ligeglad med guder og engle. Han vil bare have Cassandra tilbage. Men rejsen i hendes fodspor fører ind i et spind af mysterier og løgne …”

Vejen til Panteon af Boris Hansen

Genren for Vejen til Panteon er både fantasy og sci-fi. Historien starter i en kedelig og trist sci-fi verden, hvor vores hovedperson, Lucas befinder sig. Man får en god uddybelse og forklaring på hvem personerne er. Jeg synes, at starten af fortællingen er en lille smule langtrukken. Måske er det fordi at jeg ikke synes, at Zonen er særlig interessant at læse om i forhold til fantasy-verdenen.

Karaktererne i bogen virker virkelig gennemtænkte. Det virker som om alle har en stor personlighed og en stor rolle til historien. Min yndlingskarakter er Ron, da jeg rigtig godt kan lide hans oprørte og ”jeg gør hvad det passer mig” attitude.

Sammenhængen mellem de to verdener synes jeg er genialt. Hele plottet er fantastisk sammensat og det hele passer perfekt. Der er en hel masse mysterier læseren skal løse sammen med personerne, og der gemmer sig mange overraskelser.

Vejen til Panteon bliver set fra flere forskellige synsvinkler. Hovedpersonen er nok Lucas, men man følger også meget englen Saida og hendes partner Mardelus. Det synes jeg giver en rigtig god effekt, og til tider synes jeg faktisk at deres historie, er mere spændende at læse om end Lucas & co’s eventyr. Saidas synsvinkel er også med til at hjælpe læseren med at følge med i Lucas rejse, da der er en sammenhæng mellem dem.

Forrest og bagerst i bogen er der et fint kort over den fantasy-verden, som Lucas & co ender i. Da jeg er helt vild med kort i bøger, giver det selvfølgelig et kæmpe plus til bogen. Det er især i fantasy-bøger at et kort virkelig hjælper læseren med at finde rundt i, hvor stederne er. Det er også gældende for Panteon-sagaen.

Jeg nød virkelig at læse Vejen til Panteon. Slutningen i bogen var virkelig overraskende. Især ved Lukas & co sad jeg bare og tænkte ”nej vel!”

Nu kan jeg ikke vente med at komme i gang med toeren, Akkanas gåde. Jeg håber og tror, at den har lige så meget at byde på, som den første bog har. Vejen til Panteon kan virkelig anbefales til alle som elsker fantasy og sci-fi. Og selvfølgelig også alle andre!

⭐⭐⭐⭐⭐ af 5 /Klara

Forlag: Tellerup
ISBN: 9788758821856
Udgave: 1. udg. 21.09.2016
Sider: 428

1 thought on “Vejen til Panteon af Boris Hansen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *