Kold angst af Mads Peder Nordbo er en selvstændig fortsættelse af Pigen uden hud. Jeg vil dog allerede inden anmeldelsen skrive, at jeg synes man får mest ud af bøgerne, hvis man læser Pigen uden hud først. Men bare rolig, Pigen uden hud er vildt god, så det er kun et plus at få den læst.

Fra bogens bagsidetekst:

“Matthews halvsøster Arnaq forsvinder under en weekendtur til den forladte by Færingehavn i Grønland. Der er blodspor i et af de faldefærdige huse, og det står klart for journalisten Matthew og hans veninde Tupaarnaq, at der er ved at ske en forfærdelig forbrydelse.

En amerikansk soldat deltog som ung mand i et hemmeligt og ødelæggende eksperiment på Thulebasen. I forbindelse med Arnaqs forsvinden vækkes den gamle Thule-sag til live, og Matthew opdager, at han selv er en brik i et spil, der ikke alene handler om magt og kontrol i storpolitisk skala, men også om hvorvidt han kan forhindre et overlagt mord.”

Politikens forlag skriver på forsiden, at Kold angst er en krimi. Efter at have læst bogen synes jeg dog, at den er noget mere eller lidt noget andet end en traditionel krimi, måske mere en thriller med en snert af gys.

Jeg kan simpelthen ikke lade være med at sammenligne Pigen uden hud og Kold angst, jeg skal nok prøve at begrænse mig.

I Pigen uden hud var der meget fokus på de sociale problemer i Grønland – disse er nedtonet en del i Kold angst, men de dog ikke helt væk, og jeg synes, at det er et stort plus for begge bøger, at det er et emne, der bliver berørt. Kold angst handler hovedsageligt om hemmelige medicinske forsøg, både hvad der skete, da de blev udført og derefter konsekvenserne af disse.

Kold angst er mere actionfyldt end Pigen uden hud – og jeg synes også, at der er færre naturbeskrivelser, dem savner jeg lidt. Der er stadig fuldt ud nok af gode og flotte naturbeskrivelser, der passer perfekt til handlingen, jeg blev bare så betaget af Grønland i Pigen uden hud, at jeg var klar til at rejse en tur derop. Den lyst får jeg ikke på samme måde efter at have læst Kold angst, da den er virker mere mørk og dyster. Naturbeskrivelserne og beskrivelserne af grønlandsk kultur og traditioner i begge bøger viser, at Mads Peder Nordbo har et virkelig godt kendskab til Grønland og det grønlandske folk.

Historien forgår både i 1990, hvor de medicinske forsøg foregik og i 2014, hvor vi følger Matthew. Selvom jeg bare aldrig bliver god til det med spring i tid, så fungerer det dog fint – og fortællingen fremstår som en helhed. Sammen med springene i tid er der mange tråde at holde styr på, men også det hænger flot sammen. Igen vil jeg dog sige, at det kan være en fordel at have læst Pigen uden hud først, så man allerede kender en del af personerne.

Jeg synes, at Kold angst har nogle vildt spændende personer i hovedrollerne – og de er rigtig godt beskrevet. Matthew virker som en “helt nede på jorden-fyr”, som det er rigtig let at fatte sympati for. Tupaarnaq er en hård negl, men der er nok alligevel lidt blødere følelser gemt under det hårde ydre. Tupaarnaq er nok lidt en modsætning til Matthew, og det virker godt for historien. Det kan måske godt virke lidt utroværdigt, at Matthew, som er journalist deltager så meget i en politiefterforskning – men det er jo fiktion, og jeg tænkte vist bare lidt, at politiet mangler ressourcer og trækker på dem de kan.

NU skal jeg nok komme til sagen!
Kold angst er spændende, fascinerende, nervepirrende og ikke mindst barsk. Derudover er den uhyggelig, grusom og umulig at slippe, når man først er begyndt. Pigen uden hud var blandt de 5 bedste bøger jeg læste i 2017, og det gav mig selvfølgelig mega store forventninger til Kold angst. Jeg kan kun sige, at mine forventninger helt sikkert blev indfriet!

⭐⭐⭐⭐⭐ af 5 /Tine

Forlag: Politikens forlag
ISBN: 9788740042597
Udgave: 1. udg. 17.03.18.
Sider: 366