6 stjerner, Krimi/spænding, Politikens Forlag, Tine f. 1973

Kvinden med dødsmasken af Mads Peder Nordbo

[reklame – modtog en tupilak med anmeldereksemplaret]

I disse dage, hvor der er så meget snak om, at Trump vil købe Grønland, er Mads Peder Nordbo aktuel med sin nyeste bog: Kvinden med dødsmasken. Bogen er den sidste i forfatterens arctic noir-trilogi – som netop foregår i Grønland. De to første bøger hedder Pigen uden hud og Kold angst.

Forlagets beskrivelse:

“En mand findes død på bunden af en brønd ved de gamle vikingeruiner i Sandnæs i Grønland. Da politiet opdager, at manden for nylig er blevet dræbt af en kvinde, der har været død og begravet i mere end et halvt år, spreder frygten sig i det lille, arktiske samfund. Kan morderen være en levende død? En Qivittoq? En mytisk, grønlandsk skabning, hvis eneste mål er hævn.

Politiet retter fokus mod den unge inuitkvinde Tupaarnaq, der har siddet fængslet for drabet på sin far og nu er forsvundet. Hendes eneste ven, journalisten Matthew Cave, føler sig presset til at hjælpe med at finde hende. Han rejser til Danmark for at blive klogere på hendes fortid gennem den psykolog, der behandlede hende, mens hun sad i fængsel.

Matthew finder ud af, at Tupaarnaq ikke er den, han troede, hun var, og han rejser foruroliget tilbage til Grønland kun for at opdage, at der er dukket flere lig op – alle tilsyneladende dræbt af den døde kvinde. Da Matthew en morgen vågner op indsmurt i blod, må han sande, at han nu selv er både mistænkt og jaget vildt.”

Kvinden med dødsmasken af Mads Peder Nordbo
Kvinden med dødsmasken af Mads Peder Nordbo

I den første bog i trilogien: Pigen uden hud synes jeg, at der var et meget stort fokus på de sociale problemer i Grønland (det var bestemt positivt) – i både Kold angst og i Kvinden med dødsmasken, finder jeg, at dette fokus er nedtonet en smule – ikke at det er væk, men der er gjort lidt mere plads til andet eller også har virkeligheden ændret sig lidt i de år, der er gået – man har jo lov at håbe.

I Kvinden med dødsmasken hører vi fx om Grønlands anderledes kultur med hensyn til overtro. Vi hører om levende døde, en Qivittoq – som kun har til formål at hævne sig. Hvad gør det ved befolkningen, at rygtene om en Qivittoq spredes med lynets hast? Og er der alligevel noget sandhed i det? Jeg er vild med denne form for mystik, det giver et snært af gys – og er samtidig med til at gøre plottet unikt.

Bøgerne i trilogien er for så vidt selvstændige fortællinger – men jeg synes alligevel, at de er så sammenhængende en historie, at det ikke vil give meget mening kun at læse denne bog. Serien er vildt god, så snup dem fra en begyndelse.

Det er nogle spændende hovedpersoner vi hører om. De er alle rigtig godt beskrevet – og efter tre bøger, så synes man næsten, at man kender dem. I Kvinden med dødsmasken er Tupaarnaq ikke helt så fremtrædende personligt som tidligere, og hovedvægten af historien ligger ved jounalisten Matthew Cave. Vi hører dog en del om Tupaarnaq, men mest via andres fortællinger. Så må man jo overveje, hvem der er værd at stole på? Tupaarnaq kan måske også have lidt lighedstræk med en anden sej kvinde, vi kender fra en svensk krimiforfatter, men med de ting Tupaarnaq har oplevet, hendes handlemåder m.v. gør hende alligevel til sin egen, og måske hun ikke er helt så hård, som hun giver udtryk for. Matthew virker som en mand med begge ben ret solidt plantet på jorden, og som egentlig kan håndtere en del modgang – og virker i denne bog ikke vildt påvirket af de skræmmende ting, som skete i Kold angst. Der kunne jeg måske godt have brugt lidt mere reaktion, men samtidig har jeg først tænkt over det nu, hvor jeg er færdig med serien. Udefra kan det virke lidt utroværdigt at politiet bruger Matthew så meget til efterforskningen af sager, men samtidig får vi en god forklaring på hvorfor.  Tupaarnaq og Matthew virker som modsætninger – men tiltrækkes de ikke ofte? I hvert fald er det svært ikke at håbe det bedste for dem begge. De fungerer perfekt sammen i trilogien – og det er faktisk lidt ærgerligt, at det nu er slut.

Kvinden med dødsmasken foregår i 2014 med tilbageblik til 1973. De ting der sker i 1973 er kædet grundigt sammen med de ting, der sker for Matthew i 2014 – og selvom jeg, som de fleste nok ved, er ret dårlig til disse spring, så hænger det hele godt sammen, og jeg synes også, at det er nødvendigt med denne baggrundsviden. Igen vil jeg sige, at man skal læse alle tre bøger, for ellers tror jeg ikke, at man får det optimale ud af fortællingen, da det hele hænger sammen.

I forhold til i Kold angst, så synes jeg, at Mads Peder Nordbo er lidt mere tilbage med naturbeskrivelserne fra Grønland, men jeg kan også huske forkert. Uanset, så er beskrivelserne rigtig gode – og selvom det er en noget dyster fortælling, som nok desværre har en del sandhed i sig, og det selvfølgelig kan smitte noget af på opfattelsen af Grønland. Ja, så ser jeg ikke Grønland som dyster – ikke engang når det er mørkt størstedelen af døgnet eller når vi hører om de små afsidesliggende bygder med et ganske hårdt liv, om selvmord, incest og alkoholmisbrug. I denne bog er der blandt andet en sammenligning af luften i København og i Grønland, og selvom jeg egentlig aldrig har drømt om at komme til Grønland, så ved jeg da godt, hvad jeg vil foretrække. Som jeg har skrevet tidligere, så synes jeg at både natur- og miljøbeskrivelserne og beskrivelserne af den grønlandske kultur og traditioner tydeligt viser, at Mads Peder Nordbo har et virkelig godt kendskab til Grønland og den grønlandske befolkning.

Jeg kunne blive ved… Jeg er stor, stor fan af denne arctic noir-trilogi. Mads Peder Nordbos bøger er kun blevet bedre og bedre. Kvinden med dødsmasken samler alle trådene og slutter trilogien på en fin måde – så er det jo bare ærgerligt, at jeg gerne ville have læst mere. Jeg tænker dog, at forfatteren har andre projekter på bedding, det håber jeg i hvert fald. Det er ikke tit, at jeg giver 6 stjerner, men det fortjener Mads Peder Nordbo helt sikkert for Kvinden med dødsmasken.

6 af 6 stjerner /Tine
6 af 6 stjerner /Tine

Op til udgivelsen inviterede Mads Peder Nordbo og Politikens Forlag til et bloggerevent hjemme ved Mads Peder Nordbo i Tommerup på Fyn. Jeg blev desværre forhindret i at deltage, hvilket jeg var meget træt af. Men jeg har heldigvis set, at andre bloggere, forfatter og forlag har delt billeder og lidt historie fra dagen (ikke at jeg blev mindre misundelig).  En lille sidehistorie er, at min far også er fra Tommerup – og min tante er grønlænder, det synes jeg er lidt sjovt.

Da jeg modtog bogen til anmeldelse var der også en lille pakke med – og i pakken var der den fineste lille tupilak. I Kvinden med dødsmasken får vi en forklaring på Tupilakkens betydning.

En lille hilsen sammen med Kvinden med dødsmasken.
En lille hilsen sammen med Kvinden med dødsmasken.

Tak til Politikens forlag for anmeldereksemplaret.

Forlag: Politikens Forlag
ISBN: 9788740050813
Udgave: 1. udg. 16.08.2019
Sider: 334

___

Følg Bech’s Books på Facebook og Instagram.

2 thoughts on “Kvinden med dødsmasken af Mads Peder Nordbo

  1. […] Kvinden med dødsmasken af Mads Peder Nordbo Bogen er en forrygende afslutning på arctic noir-trilogien, som foruden denne består af Pigen uden hud og Kold angst. I Kvinden med dødsmasken hører vi fx om Grønlands anderledes kultur med hensyn til overtro. Vi hører om levende døde, en Qivittoq – som kun har til formål at hævne sig. Hvad gør det ved befolkningen, at rygtene om en Qivittoq spredes med lynets hast? Og er der alligevel noget sandhed i det? Jeg er vild med denne form for mystik, det giver et snært af gys – og er samtidig med til at gøre plottet unikt. […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *