Flugten er skrevet af C. L. Taylor, som med Flugten har fået udgivet tre af sine romaner til dansk. C. L. Taylor har skrevet et par romaner mere, som dog ikke er oversat endnu.

Forlagets beskrivelse:

“Jo Blackmore tilbyder modvilligt en fremmed et lift. Den fremmede er en kvinde ved navn Paula, og der er umiddelbart ingen grund til at være paranoid. Men det viser sig snart, at Paula kender alt til Jo og hendes liv: hun kender Jos navn, hun kender Jos mand Max, og hun har en vante, der tilhører Jos to-årige datter Elise.

Hvad der begynder som en diskret trussel fra Paula, udvikler sig hurtigt til et sandt mareridt for Jo, idet både politiet, socialforvaltningen og Jos egen mand vender sig imod hende.

Ingen tror på, at Jos datter Elise er i fare. Men Jo er ikke i tvivl, og hun ved, at der kun er én måde, hvorpå hun kan beskytte sin datter – ved at flygte.”

Flugten hører til i den lettere ende af domestic noir-genren. Der findes efterhånden et bredt udvalg af bøger i denne genre, nogle sværere end andre. Flugten er både let- og ret hurtigt læst. Jo, som er hovedpersonen virker ret forvirret – og samtidig lider hun af agorafobi. Plottet er ganske spændende, og kombineret med Jos udfordringer, så fungerer det ret godt – og er både fangende og ret skræmmende.

C. L. Taylor har skrevet nogle fine miljøbeskrivelser. Både Jos hjem, forældrenes hjem og stedet, hvor Flugten foregår til, synes jeg er lette at se for sig. Desværre synes jeg ikke, at det samme gælder for personbeskrivelserne. Jo er den man følger mest og hører mest om, men alligevel kan jeg ikke rigtig komme ind under huden på hende – og selvom jeg måske burde have mere medfølelse med hende, så bliver jeg i stedet irriteret. Det er helt fint, at Jos agorafobi fylder så meget, det er en del af plottet og ikke mindst Jos personlighed, men desværre mister fortællingen lidt troværdighed, når Jo pludselig uden de helt store kvaler kan forskellige ting, som jeg altså ikke vil røbe her.

Det er ikke længe siden, at jeg læste Sammenbruddet af B. A. Paris (hvad er det i øvrigt med de forfattere og forkortelser for fornavn/e?). Umiddelbart kunne jeg ikke lade være med at sætte Cass, som er hovedpersonen i Sammenbruddet og Jo i samme kasse. Selvom historierne bestemt ikke er ens, så synes jeg alligevel, at det har mange lighedspunkter – og læsere, der synes om den ene, vil nok også værdsætte den anden.

Desværre synes jeg, at Flugten bliver lidt langtrukket i den midterste del – også selvom den jo faktisk er ret letlæst. Samtidig er jeg ikke så begejstret for hverken personernes tanker eller for dialogen – begge dele virker en anelse kunstigt.

Jeg har for et par år siden læst Løgnen af C. L. Taylor – og for nylig har har jeg læst Savnet også af denne forfatter.  Jeg kunne rigtig godt lide Løgnen, og jeg husker den ret tydeligt endnu, men nu efter at have læst Flugten, så har jeg jo tænkt tilbage på begge bøger, og jeg selvom jeg næsten lige har læst Savnet, så kan jeg slet ikke huske den uden at læse om den først. For mig placerer Flugten sig spændingsmæssigt lige i midten af de to øvrige bøger. Det skal dog siges, at jeg synes de alle tre er meget forskellige.

Selvom Flugten ikke er den allerbedste bog, jeg har læst i denne genre, så var jeg alligevel fint underholdt. Er man til en hurtigt og letlæst domestic noir-roman, så er Flugten et fint bud.

⭐⭐⭐ af 5 /Tine

Forlag: Jentas
ISBN: 9788742600337
Udgave: 1. udg. 28.08.2018
Originaltitel: The Escape
Oversætter: Marielle Nielsen Hansen
Sider: 330